I Lundgård ved Tjørring har Karlen der en Gang dræbt en af Gårdens Piger. Mange påstår at have set en hovedløs Mand ride omkring Gården om Natten. Meddelt mig af V. Baden Nielsen i Herning. Tjørring S., Hammerum H. Kommunelærer Juul, Kjøbenhavn.
Når en Kone på Refsnæs holder Kirkegang med sit Barn, skal de over Dørtærskelen træde over Ild, idet de går ud af Huset. F. Larsen, S. Gr.
da.etk.DSnr_01_0_00716
Når man rejser i by, er det et dårligt tegn at møde en pige (kvinde) uden forklæde. T. Kristensen og H. V. R.
da.etk.DS_07_0_00719
A havde en gammelfader der var ude at gå, han var vist i Hjørring, og det blev sent om natten, inden han på tilbagevejen kom om ved Helium kirke. Så ser han én, der lægger hans arme på kirkegårdslågen. "Hvem der?" siger han. "Studenten Hammer." - Hvad der stod til nag? - Om han vilde gå op til Kræn Mcldgård i Røggelhede i Hellevad sogn og sige til ham,...
da.etk.DS_05_0_00830
Man får natild, når man lader sit undertøj hænge ude, til duggen er falden. S. Hansen, Skjold.
Ole Olsen var vådfoged på båden i de gamles ungdom. Han var en søn af Store-Ole og Margrete Hansdatter. Hendes fader Haus Steffensen blev i daglig tale kaldt Lisbeds Hans (hans anden kone var Karen Larsdatter) og er omtalt som en grumme klog mand. Hans børn, Steffen Hansen og Myrdeu Hansdatter, var godt begavede, og Ole Olsen tog ud efter sin moder. Da...
Ja, a troer nu ikke, at det er godt med denher graven i højene. Vi skal ikke komme dem for nær. Min oldemoder havde en gang nær kommen galt ved det med de folk. De havde jo stedet, som a boer i. Så en gang blev der en ko syg, og der var ikke noget at gjore ved hende. Så kom der sådan en bitte kone ind til min oldenio'r og sagde, om de ikke vilde flytte...
På en gård i Odder up er der sådan en rumsteren på oftet med alle ting på et bestemt sted og en bestemt tid ; men kun hvem der er fodt på højtidsaftener kan se, hvad det er, og de siger, at det er nogle ganske små vætter. F. L. Grundtvig.
Pastor Momme i Gammelby havde man dyb Respekt for, skjøndt hans Liv ikke indbød dertil, ti han spillede og svirede de fleste Søgnedage hen og kom ofte om Morgenen fra et sådant Gilde lige til Kirken. Men man sagde, at han prædikede ganske udmærket, og hans Mage fandtes ikke viden om. Han var i alt Fald en højt begavet Mand og havde fået Embedet, et af de...
En Mand skulde have Barn i Kirke, og han var snart nødt til at byde Bjærgmanden med, for bød de ham ikke, blev han gal på dem, og så var Folkene jo ræd for, de skulde have Uheld. Men bød de ham, var de også ræd, han skulde æde alt det, de havde. Så lovede Tjenestedrengen at gjøre det ud. Han vil tage en Pose med. »Hvad skal du have den til?« siger...
Der var en Mand og Kone, havde avlet et Barn, og det skulde de have til Dåben. På Mandens Mark boede der en Bjærgtrold, ham stod han sig så meget godt med, for når han gjorde Opskyvr eller Forsamlinger, bad han Trolden med. Så siger han til en Tjenestedreng, han har: »Nu vilde a gjærne nok have Trolden med denher Gang, for han giver en god Faddergave,...
Der var en 0, som kaldtes Lille-Ø, der lå to store Gårde på. Den ene Mand var så uhyre rig, og den anden var fattig, han kunde ikke evne at have uden en stor Dreng i Sted for Karl. Så hændede det, te den fattige Mand hans Kone hun gjorde Barsel. Nu går Manden og klager sig til Drengen over dether, og han havde ingen Råd til at gjøre Barselgilde. »Det har...
I Varde-egnen boede i en høj en bjærgmand, som manden, på hvis ejendom han boede, bar respekt for. Da han skulde have sit ældste barn døbt, var han meget rådvild, om han skulde byde trolden til barsel eller ej. Han tænkte : "Byder jeg ham, så vil jo intet menneske betræde mit hus, mens han er der, byder jeg ham ikke, er der fare for, at han skal tage det...
Når skaderne skræpper (skrægger), så kommer der fremmede. Ant. N., II. V. R.
da.etk.JAT_03_0_01184
Knappenool å knyww ska kjærlihie fædryww, gafler å skier dænd atter ska fåraier. Ingeborg Christiansen. Sidste halvdel af verset har Hans Andersen, Sinding, og Ida Falbe Hansen sådan: men so/nool å skejer ska kjærlighied fåmejer. A. Bindesbøl har: guldringe og sølvskeer skal kj . . . .
da.etk.JAT_03_0_00549
En mand fortalte mig en dag følgende: Da der var skabt alle slags folk, manglede Svenskerne. Men så en dag blev Moses så vred og slog med sin stav så hårdt på en kokase, at der sprang en skikkelse som et menneske op der af, og det blev til en Svensker. Han og hans afkom var al tid i vejen for andre mennesker. Derfor er Svenskerne så ilde lidt, hvor de...
Så var der endnu en Historie, a skal have fortalt, inden den går mig fra Hænde. Det var om en Bondemand, der havde Kreaturer gående på hans Mark, og så en Hjordedreng til at passe det. Nu var det en Dag, han gik og såede Frø af en bitte Pose, og da han havde afsået, vilde han hen og se til Drengen og Kreaturerne, men da gik han og græd og var harmet, og...
På Nørre-Feldingbjærg Mark ligger en stor høj Bakke, hvor der boede en Bjærgkonge i. Så skulde de til at bygge en Kirke i N.-Feldingbjærg, men vidste ikke, hvor de skulde lægge den. Der blev da bestemt, at to store mandvolme Tyre skulde bindes sammen om Aftenen, og de skulde da ud og tumle med hinanden, og hvor de lå om Morgenen, der skulde den bygges....
En bondemand gik en dag ude på sin mark og såede frø af en lille pose. Så havde han en hjordedreng, der gik og passede hans kreaturer. Da han nu har afsået, vilde han hen og se til drengen; men hele tiden, både lav han såede, og lav han kom hen til drengen, var han så harmet og gik og græd. "Hvad er der ved det med jer, husbond ?" siger drengen, det var...
Der boede en mand her tæt ved, som hed Jens Bonde, han skulde forestille at være noget klog. En snedker her i byen skulde have barn i kirken, og så gik han hen og hyret faddere til om søndagen, men om fredag aften, da han havde det besørget, så rendte han væk, og de ledte i grave og fårehuse og rundt om hele lwVerdag og løverdag nat og søndag, men der...
