En væver, som boede på Mjesing mark, var en søndag i kirke, og efter tjenesten kom han i snak med præsten, og denne siger blandt andet til ham: Jeg har hørt, at Deres kone er frugtsommelig. Hva'behager? Jeg siger, jeg har hørt, at Deres kone er frugtsommelig. Nej, de trowe a et, hun skoe noj få, men hun æ få tyk. Mikkel Sørensen.
En gammel bonde i Tranebjærg var en flittig kirkegænger. Det er almindelig skik på Samsø, at tjenestefolkene i en gård skifter til at have fri hveranden sondag, således at karlen og den ene pige bliver hjemme en søndag for at gjøre syssel, og drengen og den anden pige den næste sondag. Hver sondag morgen efter frokost spurgte manden: Hvem er det så, der...
da.etk.JAT_06_0_00028
Det er almindelig tro her, at ethvert menneske ved fodselen får tildelt sin skjæbne, og at ingen kan unddrage sig dennes tilskikkelser. Ret ofte kan man høre sådanne udbrud som: De sku jo no vee søen, eller: De ka jo it hlyw andelerens . og mange mennesker finder sig med resignation i de tungeste sorger. Af denne grund undlader mange at hente læge i...
Om træskohandel. Ligesom i pottekandelen går der også i træskohandelen mere end 20 til en snes. Når træskomanden sælger træskoene til træhandlerne (tooskmænden) i byerne regnes 20 par fuldtmålstrsesko (mandstræsko, fra 101/ til 11 Va tommer, indvendig mål) for en snes. Af koltringstræsko (8 til 9 tommer) og fruenstræsko (8V2 til 97a) går der 30 par...
I Torup boede en duv mand, Ole Holm, i en nu under Vadstrup indlagt gård. Han havde en fast akkord med mesteren for alle Samsøs smårapserier, Snor-Søren. Han skulde give ham to fjerdingkar byg årlig, for at han skulde lade være med at stjæle fra ham. En gang var Ole Holms folk ude at opgrave benene af en afdød hest, men da de var gåede bort fra benene,...
Der var et tyvekomplot, der stjal og røvede rundt omkring, og det bestod af Kyvling-Søren, Hus-Ove, Egebjærgdrengen og Bitte-Fanden fra Store-Bmg. De havde meget tilhold i Galten, hvor de havde flere hælere, og det havde de for resten mange andre steder. En gang kom Bitte-Fanden en tidlig morgenstund forbi et sted, hvor en flok ænder lå i dammen uden for...
Gamle Kristen Hansen havde altid været rask til bens, og da han blev for gammel til at arbejde, tjente han mangen en skilling ved at lobe ærender for folk til Århus og Skanderborg og andre steder. En gang han gik til Århus i et ærende, nåede han præsten i Addev, som kjorte til Århus, og Kristen bad om at få lov til at sætte sig op hos kusken. Præsten...
I Enslev, Koldt sogn, boede for flere år siden en gammel bonde, som hed Lavst Rasmussen. Han var godt kjendt med den gamle læge Schmiegelow i Århus, og de to var dus og kom ofte sammen. En dag Lavst var ude at lære en dreng at harve, var de så uheldige, at harven væltede for dem, og en tand ramte Lavst i ansigtet og flængede hans underlæbe, så han ikke...
I den tid da bønderne selv brændte deres brændevin, var øvrigheden altid ude om at finde ud, hvem der brændte, og så gik det løs med angiveri, og kontrollører var omkring på landet altid spejdende efter lejlighed til at gribe bønderne på fersk gjerning. En dag kom en sådan kontrollør til Jekxcn og gav sig i snak med gamle Frands og begyndte at fritte ham...
Der fiskes meget med bakke omkring Samsø, navnlig i fjorden (Stavns fjord), men også i det åbne hav, og da særlig foi fisk (flynder) og torsk, men også andre slags bider på bukkerne, såsom skrupper (en slags flynder) olmowere og ål. Fiskerne lider ikke, når alene bider på, ti de kan kurre bakkerne og ligefrem slå knuder på dem, så de næsten ikke er til...
Trinøboernes sædvanlige opsang, når de haler deres joller på land, er: Hiv o høj o hiv! Hiv o høj o hiv! osv. Deres sædvanlige bøn i stille vejr på soen er: Bare hun vilde blæse, selv om det skulde være til et tierebet sejl. Når de ror i en jolle, hvad de kun højst nødig griber til, har de en opsang, der bruges, når de bliver enige om at tage et...
Pæledrivning. I tiden omkring midten af trediverne dreves sildefiskeriet med 22 fællesbundgarn øst for Nordby-landet. Når karlene om foråret skulde drive bundgarnspæle, hvilket skete med en stor fire mands håndrambuk, udførtes dette arbejde til en taktfast sang, for at de kunde følges ad. Et brudstykke af den såkaldte pælevise er: Og hvorfor skal vi...
I min barndom kom jordemoderen fra Hørning en dag hver sommer til Adslev for at lave ost. Hun sendte bud i forvejen, at hun kom sådan en dag, og en bonde kjorte da over efter hende om morgenen. Folk bar så al deres morgenmælk og mælken fra aftenen i forvejen til hende i den gård, hvor hun altid lavede osten, og kvinderne hjalp hende tillige med...
da.etk.JAT_05_0_00013
På Samsø kogte man i den gamle krig salt af tang. Di engelske skibe gik rundt omkring øen og hindrede tilftfrsel af salt. En gammel mand i Alstrup fortalte mig noget om det, og han sagde, at alle folkene måtte ty dertil for at få salt til deres eget brug. Mikkel Sørensen.
Mens a var hjemme i Solbjwrg, var der ikke mange moller der omkring, og ben imod jul var det næsten umuligt at fa noget malet. Sådan var det et ar, vor karl blev sendt til molle lidt før jul ined et læs korn, og så kjorte ban forst til Edslev molle, men de kunde ikke male det for ham, de havde allerede mere, end de kunde overkomme. Så drog han til Rude...
De gamle brugte at støbe to julelys, som skulde brænde hele julenat, Men gik begge eller ét af lysene ud før julemorgen, så betød det, at husfaderen og husmoderen eller én af dem skulde do i årets løb. Mikkel Sorensen.
Når man juleaften lod tælleu fra et lys dryppe ned i et fad vand, kunde man af de dannede figurer lære meget om sin fremtidige skjæbne, når man ret forstod at tyde dem. Mikkel Sorensen.
Af de 12 juledage brugte man at tage mærke af vejret i de 12 måneder. Men troen på julemærkerne er nu ikke så sikker, som den forhen har været. Man siger jo : Hvis ikke alle julemærker slår fejl, eller: Efter alle julemærker at domme hvilket vidner om, at man nu om dage ikke stoler fuldt ud pæ julemærkerne. Mikkel Sui ensen. 1903.
Samme mand fortæller, at karlene red i ring fastelavnssøndag. Når ridningen var til ende, red de omkring i gårdene for at bede om en skjærv til det gilde, som de holdt om aftenen. De sang en vise, hvoraf den gamle mand kan huske et vers: Vi rider i ring for at prøve vor tykke, hvem herren til gildet skal være, hvem ringen kan tage den tredie gang, han...
En mand på ca. 70 år fortæller, at drengene i Sjelle i hans barndom slog kat af tonde. En levende kat indsattes i en tonde. som var ophængt tværs over gaden. Drengene, hver med en knippel i hånden, gik under tønden og slog på den. lil katten kom ud. Den, der slog det afgjorende slag, var konge. Nar de havde fået katten slået af tonden, gik de omkring i...
