Det var i Krigens Tid 187071, da sad Folkene i et Hus i Borup mellem Åbenrå og Sønderborg en Aftenstund og talte om Sønnen, der var med i Krigen. Allerbedst som de sad, syntes de alle at kunne se ligesom en Kanonkugle komme ud af den ene Væg over Døren, svæve langsomt gjennem Stuen og dernæst forsvinde ind gjennem den modsatte Væg. Nogle Øjeblikke efter...
En Nat, da min Moder lå i sin Seng, hørte hun noget banke på Ruden, og hun vågnede ved det. Hun syntes, det var, ligesom én kom ridende og bankede. Hun kaldte da på min Fader og sagde: »Der er én her uden for.« Han stod også op og så' efter, men der var ingen. Lige kort efter hører hun, der bliver trukken en Vogn ud fra Vognskuret, og Hestene bliver...
En Skipperkone her fra Byen vilde rejse bort en kort Tid, og så bad hun den gamle Frøken Fanny, da hun rejste, om at se op til hendes Blomster og give dem Vand. Da hun så en Aften kom derop, så' hun Skipperkonen stå Lig på Gulvet. Hun døde også hen i Sommeren. En gi. Kone i Åbenrå.
Min Moders Bedstefader Clausen var også synsk. En Aften han lå i Sengen ved hans Kone, bad han hende om at gå ud og hente ham et Glas Vand, for han var bleven tørstig. Hun går ud til Kjelden efter Vandet og kommer ind igjen med det. Men da siger han helt rolig: »Gå uden om det der,« og så pegte han ad det, »der står en lille Ligkiste.« Hun så' ikke...
Mine Forældre boede på Gården Ravnbjærg i Frørup Sogn. Der var en meget stor Sal, og en Dag, min Moder vil gå derind, ser hun, at der oppe i Salen stod en Ligkiste. Så siger hun til sig selv: »Jeg skal da op og se, hvem det er,« men svarer sig selv i det samme: »Nej, det kunde være en af dine,« og så var Synet forsvundet. Det var nu om Dagen, hun så'...
Min Moder kom en Gang og vilde gå ind i Gjæsteværelset det var, mens vi boede i Frørup , hvor Sengene stod med Hovedenderne ind til den modsatte Væg. Men da hun kom, var de skubbede sådan til Side, at de stod for Døren, og hun kunde ikke få den op. Hun ser en død Mand ligge i den ene Seng, men kan ikke blive klog på, hvem det er. Så siger hun højt:...
1845 lige ind til Jul stod æ og min Broder ved Sande Kro, Østerløgum Sogn, mellem Åbenrå og Ribe, og ventede efter mine Forældre, der var til Stads i Åbenrå. Da hørte æ en Trampen i det fjærne, der immer kom nærmere, og så viste der sig en lådden Skikkelse med Øjne så store som små Tekopper og med Hænderne op ved begge Sider af Hovedet. Det kom forbi mig...
Et Par Karle fra Mjøls havde været her i Byen, og da havde de hørt fortælle, at det just var Midsommeraften, og når de nu gik hjem og kom forbi Skedebjærg, vilde de Klokken 12 se et Lys skinne imellem nogle Høje inde i Skoven, og der, hvor det Lys stod, lå en Skat begravet, som kunde hæves netop den Aften. Men der måtte ingen af dem tale et Ord, imens de...
Min Moders Bedsteforældre boede henne i Søndergade her i Byen tæt ved Sønderport. Oldemoder så en Middagsstund en Mængde Småfolk af dem, de kalder Underbusser, ude i Gården tæt ved Stalden. De dandsede Kringelkrands med hverandre. Det havde til Følge, at Folkene brækkede Stalden ned og byggede den op et andet Sted. De troede altså, at deher Underbusser...
da.etk.DSnr_01_0_00152
Barsel. Er det en pige, er der kun én, der er henne med det og tillige holder det, Er det en dreng, så holder en mand eller karl det. Foruden den, der holder det, er der 4, altså ialt 5 faddere. De 4, sem ikke holder barnet, kaldes stånfarrerer, der gjærne er ugifte, to af hver slags Agerskov. K. J. Lyngbys saml.
Når en mand første gang er ude at byde gudmoder og faddere, siges der, at han er ude at ryste fjerene af sig. Samsø. Mikkel Sørensen.
En kvinde må ikke, før hun bar holdt sin kirkegang, gå over vej eller sti eller fremmed dørtærskel. J. M.
I nærheden af Ribe kaldes enhver af de kvinder, der er faddere ved barnedåb, for gudmoder, og enhver af mandfolkene for gudfader. Anden steds kaldes kun den, der bærer barnet, for gudmoder, og det har ingen gudfader.
Somme steder er det skik, når et barn er i kirke, at de binder et klæde om livet på barnet, og så lægger fadderne penge i klædet, når de går ned fra ofringen. Andre steder giver de blot et nik ad barnet. Nogle giver ved bryllup et nik ad bruden, når de går ned fra alteret. Middelsom herred. E. T. K.
En frugtsommelig Kone, der står Fadder, skal have to Forklæder på, det ene bundet bagfra, ellers skal hun have en Lybskskilling i Skoene. H. Hansen, Ørridslev, Fyn.
I Grenå landsogn har ligget en gård, Robstrupgården, og man har fundet levninger af murene. Der skal Tordenskjold jævnlig være kommen i besøg. Der har været en vej fra gården over kjæret til Hammelev, og i kirken der skal han have stået fadder til et barn. Syd for Voldby har også ligget en herregård, Borupgård. Voldby.
Når hornene skal blive rige, må de bave en sølvskilling på sig deres dåbsdag til kirken. Jørg. H.
Rakkeren i Odense har store privilegier. Når hans kone skal i barselseng, så lader han magistraten det vide, som sender ham en jordemoder, og når barnet skal døbes, så lader han igjen magistraten det vide, som da står fadder, og deres hustruer bærer barnet. Jeg har kjendt en borgmesters hustru, som, når hun kom tilbage, kastede strags sine handsker bort,...
da.etk.JAH_05_0_00604
Der lå nogle rakkere om natten i et høhus i Anders Bærteisens gård i Stistrup. Ud på natten blev der sådan hurlumhej og tummel, og da var det en kone, der hk et barn. Det blev en tøde for dem, da de ikke kunde komme af sted den dag, og næste dag ikke heller. De drak og buldrede og sloges i den tid, og så tredjedagen barnet i posen og så af sted. Der blev...
Ved barnedåb bærer faderen barnet ud på vognen til gudmoderen, som sidder på vognen og tager imod det, og når de kommer hjem, skal han også bære det ind igjen. Når barnet så kom i vuggen, gik karlfolkene, der var budne til gilde, ind og ofrede på brystet af det, dernæst ofrede de to kvindfolk, der var faddere. Somme ofrede en rigsdaler, og somme to. Nu...
