På et gravkors har jeg hørt der skal stå: Elsket og savnet både af Gud og mennesker.
da.etk.JAT_06_0_01216
Ovre på Fanø har en kone sat på gravkorset på hendes mands grav: Jeg skal komme efter dig.
da.etk.JAT_06_0_01215
På et gravminde på Ærø står: Her ligger Søren Jensen til ankers hos sin kone, han letter ikke, før han kaldes for Guds trone. Det er jo over en styrmand eller kapitain. Rasmus Lavrsen, Ollerup.
Herunder hviler min kjøre mand, i livet kjørte han med sand, holdt mere af brændevin end af vand, og deraf døde min kjære mand. pens. lærer Wagner, Vejle.
På et gravkors over én, der klinkede. Her hviler Niels Kristensen Rummel, han er nu fri for alverdens tummel, han er nu gangen til hvile og skal ej mere drile. J. P. Kristensen-Randers.
PI Vejle kirkegård skal der være et trækore, hvorpå der står malet: Herunder hviler min madamme, nu bar hun fået fred, og jeg fik den med det samme. Kn bai:er Lavisen i Vejle siger, at han har læst det. pens. lærer Johansen, Vejle.
PI Sønderholm kirkegård findes et gravkors med følgende indskrift: Herunder hviler N. N. fodt 187 og dod 1873. Der er jo glemt et 0, da der skulde st:\ 180" Lærer Sterup, Hjallerup.
I Kijij'int) kirke pa Falster er der et maleri, som forestiller Jonas slugt af hvalfisken, og så står der underneden Jonas af hvalfiskens bug råber jammerliL't ud op til Jesu øre for at komme på det tfirre. Lærer Rosinus Lavrsen, Ollerup.
da.etk.JAT_06_0_01209
På en af sine mange visitatser kom biskop Balle ind på en gård, hvor han traf en her i omegnen bekjendt bonde ved navn Per Dal, don gang en 20-årig knos mod et opvakt hoved. Bispen forelagde ham en del spørgsmàl, som han besvarede med lethed. Så tog Per Dal sig den fribed at spærgo bispen, om han ikke også turde gjore ham et spørgsmàl. Jo, gjærne. Kan...
Der kom en mand til Ludvig Christian Muller og vilde have en dreng konfirmeret hos ham. Som han nu stod og forrettede sit ærende, stod han med bart hoved, og han traf endda præsten ude i gården eller i haven. Muller afbryder ham : Sæt på hovedet. Men manden bliver ved: A vilde gjærne have ham konfirmeret til påske. Muller siger det anden og tredje...
1 Dybbøl gik de til præst i to år. Det første år kaldtes de kukkere, det sidste år snøkkere. Læge Lorents Petersen, Gram.
Jeg lå i 1882 på kommunehospitalet i Kjøbenhavn, og der var en forfærdelig præst. En gang sang de til en barnedåb: Hvo véd hvor nær mig er min ende. Det var sådan en lang fyr, og han kommer også ind til mig og talte noget med mig. Så siger jeg til ham: Er det ikke en vanskelig gjerning, De har her. Noj, siger han, alle døre står åbne for mig. ...
Efter at pastor W. i P. var bleven afskediget fra embedet, og pastor B. kaldet, havde den første en søndag påtaget sig at prædike i kirken, idet pastor B. netop den dag havde fået forhindring. Men da han så skulde på prækestolen, går han hen til degnen og siger: Jeg går ikke på stolen, inden De lover mig, at jeg må få erstatning for den ko. Degnen var...
Provst Povlsen i Vestervig var slem til at spille kort. Han kunde sidde og spille løverdag nat lige til om morgenen, han skulde i kirke. Så kommer pigen og siger: De har ringet sammen. Han rager da lige kortene sammen og putter dem ind på brystet, og derefter går ban op i hans studereværelse, men glemmer så at lægge kortene fra sig. Da han nu står for...
Pastor Karstensen i Tryggelev havde kun få tilhørere i annekskirken, og det var han glad ved. En søndag var der kun mødt én, men det syntes ban da var vel lidt. Han sagde så til karlen, at han skulde gå hen og spænde for. Karlen gik og spændte også for vognen, men i det samme kom der nok én. Xu kom karlen og vilde sige kam, at ban var færdig. Da råber...
Pastor Meyer i Verninge var både oldgrandsker og matematiker. En gang lå ban på alle fire ved Odense-vejen og så på de runesten, som står der. Da kom en proprietær kjørende hen ad vejen: Hvad ligger du der for? råbte han til præsten. Ja, det kan Do jo se, jeg ligger jo og læser på de sten. Kan du læse det? Ja, ban vilde da forsøge det. Hvad tager...
Pastor Andresen i Selde var en meget mærkelig mand. Han var så umådelig godgjørende og gav alting hen. Forpagteren af præstegården klagede over, at han satte for mange penge til ved forpagtningen, og så kom Andresen i tanker om, at han måtte helst selv tage gården igjen, det var synd, at den anden skulde have det tab. Han kom alle tider for sent, når han...
En Syd-Slesviger, der hed Abildgård, kom en gang ind til pastor F. Beck. Han spurgte ham blandt andet, om han var gift, Ja, jeg har været, sagde han, og så rådspurgte jeg Herren. Da blev det sådant et grusomt tordenvejr, og det var også et snavs kvindfolk, så jeg måtte skilles ved hende. Hvordan gik det så til? Ja, jeg rådspurgte Herren, og så...
da.etk.JAT_06_0_01199
Ved pastor Riis Lowsons dodsleje skete der snart om et under. Pastor Pedersen fra Helligsø prækede i kirken om søndagen, og bag efter vilde den syge så berettes tilligemed hele huset, Forst holdt pastor Pedersen en lille tale over teksten: Herre, nu lade du din tjener fare hen i fred, men han gjorde det kort. Da Pedersen gav ham salmebogen, sagde han:...
Der var en præst i Branderup, der hed Ørbech, ban kom siden til Arrild. Sine foresatte kunde han aldrig forliges med, hverken provst eller biskop. Den gang var det hiskop Kofod. De to kom en gang til at skjændes i Branderup skole, og præsten beskyldte biskoppen for, at han i et selskab i Kibo havde kaldt ham den tossede præst, det vilde Ørbechs broder...
