Hver gang præsten fra Dagbjærg skulde kjøre til Mønsted til sogne, kom der en kone fra Dagbjærg og vilde kjøre med, hun kaldtes Ka Rund eno m, og præsten troede, at det var en grumme gudfrygtig kone, siden hun sådan tog til kirke hver søndag. Karlen havde nok sagt, at det var sært, han vilde have den kjælling til at kjøre med, for hun var en troldheks,...
Søren Jensen fra Assens var en gang gået til Mariager. Da han kom til stenkisten, der er lidt forend vi kommer til den såkaldte Klovbakke, kommer der en rigtig stor, sort stud og følges med ham og går og kjæler sig op ad ham. Han kunde ingen steder komme for den, og han blev den ikke kvit, inden han kom til Maren Møllebæk, der forsvandt den, da han kom...
Der var fire brødre, der gik sammen i en gård i Krogstrup og var i små omstændighed. Så en juleaften går de to og følges ad ud at fodre. Da de var komne ind igjen, siger de til de andre folk, at de vilde til at i byen et bitte korn. Men så går de ud i laden og arbejder, for de havde set lys der ude, da de var ude at fodre, og de graver en kjedel op med...
En mand og en kone i Brørup gik hjem en aften. Da så de hele deres hus oplyst. Men der havde dog ikke været tændt lys af hornene i noget af værelserne. Så døde der kort efter et af bornene, og ved begravelsesgildet var mand og kone fulgt med nogle på vej, og da de gik hjem ad, så huset akkurat lige sådan ud som den aften. P. Klemmensen, Hoven hojskole.
Hans Fuglebæk i Havhjkke fulgtes en gang som dreng med sin fader, der boede i Kjeldenices, StokkemarJce sogn. Det var en vinteraften og snevejr. Da ser de en ligskare fire går forau og bærer liget, og bag efter følger en hel skare og i det samme blæser faderens hat af. «Jeg kan hente den,» siger drengen. <Nej, lad den ligge og lad os gå,» svarer...
To koner følges ad til kirken. Kirkegjængerne var hvidklædte alle. Den ene kones mand var der iblandt. Hun havde, da han døde, taget bagdelen af hans ligskjorte til et lommeklæde. Den anden kone gjorde hende opmærksom på det. Hun hægtede kåben op, og den tog de fra hende. Sognefoged Jens Jensen, Volstrup.
da.etk.DS_02_G_00152
Der var legestue i en by, som hedder Djørup, en lidt her fra Bislev, og så var jeg og en anden dreng bestemt på at ville derhen. Vi gik så hen til kirkegården og satte os ved diget for at se efter, om der kom ingen andre fra Bislev, som vi kunde følges med. Imidlertid giver det sig til at synge i kirken, og vi sad og hørte på det et skjonne bitte korn....
Manden en varulv .... Konen følger efter ham ud i skoven, ser, at han lagde sine klæder og blev til en varulv. Går hjem og tager klæderne med sig. Manden foer nu flere dage tudende og hylende omkring i skoven og kom ikke igjen hjem efter nogen tids forlob, som han for havde plejet. Hun bar da atter klæderne der ud, og manden kom nu straks efter hjem. M....
På Søgård, Søby sogn, skal der i gammel tid have været en herremand, der har været en frygtelig jæger. I lang tid efter hørte folk ofte, hvorledes han om natten foer af sted gjennem luften med hujen og skrigen, fulgt af et stort kobbel hunde. Sødinge skole.
En mand og hans nisse vilde følges ad hen at stjæle foder, for manden var i fodertrang. De tog ved en mand, hvor der var nok. Manden tog en brønding, og nissen tog en trave. Da de kom lidt hen, sagde manden : «Skal vi ikke hvile ?» «Hvad er det?> siger nissen. «Ja, det er at sætte og tage ved igjen.s Da de havde hvilet lidt, sagde nissen : 'sHavde a...
En mand kom ridende forbi Dagbjærg Dojs. Så gik der én og pulrede der ude, og den siger ban til, om han kunde ikke få en tår at drikke, han var så torstig. Jo, den går ned i højen og kommer tilbage med et sølvkrus. Han tager det, men giver nu hesten af sporerne og rider. Hun følger ham helt til Hagebro, men der slipper han fri. Kristen Ajstrup, Ovstrup.
Jens Rækby i Trans gik en aften til Fjaltring, og så kom han ad kirkevejen over en bro, der kaldes Ajstrup møllebro og gjør skjel mellem Trans og Fjaltring. Her spøgte det stærkt, og da kommer der én til ham og siger: Hvor var du, den gang Kristus blev født? Jens Rækby svarede: Da var a Fanden bræ/c mæ et te. Men så bliver han så ræd, da han har sagt...
Forhen gik der mange tiggere. En, der hed Peder Bendsen, havde fået samlet sig en del brod, og så en dag han kom til en skudtørvpyt, sad han og samlede alle de små stumper af sin pose og kastede dem i pytten, og så sagde han: Stumper æ stykker i kjår å mues, men hiel brøer i Pe Bendsens pues. De slog dem gjærne sammen et par stykker for at følges ad....
Den pige, der om hosten binder det sidste neg op, skal få en gammel én til mand. Søren Hansen.
En lærer oppe i Alborg-egnen levede stadig på sin dimission, gik altid med sin dimissions-attest i lommen og viste den frem ved enhver lejlighed, når han kom til et fremmed menneske, som vilde indlade sig med ham. Følgen deraf blev, at den blev aldeles opslidt. Han klistrede ved den på alle leder og kanter, men puttede den dog stadig i lommen, når han...
Kræn Graversen, en gammel kvaksalver fra Sønder-Tise, havde været henne i Nørre-Tise at doktre på en gammel kone, og der kommer a til ham. Så siger han: Skal vi følges ad til Sønder-Tise, min dreng? A siger ja. Han vilde gjærne have sig sådan en pasdram, og den havde han også den aften. Da vi kommer et stykke hen, siger han: Er du ikke ræd for at...
Der lå en pige på en 10, 11 år på Ttødstenm, hun lå og paste på nogle får, der gik i heden der omkring. Så borte hun noget, der klingrede nede i stenen, hun tykte, det var ligesom tallerkener, der klirrede imod hverandre. Hun kjendte nok de sagn, der var om stenen, og så bliver hun forskrækket og tør ikke være der længere. Hun kommer da til en dreng, og...
Flere af gårdmændene i Svingelbjærg gik formelig omkring med en pose og en kjæp og tiggede i Han herrederne. Når de blev aftægtsfolk, var det helt almindeligt. Karen Graversdatter i Svingelbjærg fortæller, at der kom en ung mand til en gård der ovre, og så skulde de gamle jo have ophold. Så siger den unge til den gamle mand: Du kan F. gale mig gå ud med...
Her havde de indtil 12 forridere ved bryllupper. De red fra brudefølget alt hvad strække kunde og hen til stetten, så tilbage til følget og så til stetten igjen. Når følget skulde hjem fra kirken, gjaldt det for forriderne om at komrue hjem og få den første dram og så tilbage på vejen til brudepigerne og så af sted hjem igjen til gården. Alle skulde jo...
Drawwgræs, der vogser i moserne, brugtes forhen til kalkborster, klædeborster o. lign. De hvide uldtotter. der gror på drawwgræsset, kaldes fon og brugtes af fattigfolk til at komme i dyner i steden for fyld. Det kaldes dragegræs, fordi stængelen kan lade sig drage op ligesom siv, uden at roden følger med. E. T. K.
