På Gallibak (Galgebakken) ved Borup sidder der en kvinde og spinder på en rok. Der er en skov her, som man kalder Siem skov. Den ligger på en lang strækning til skjel med en anden skov. Der går, efter hvad der er blevet fortalt, én og råber således: "Hojj! her er reb og ret skjel, 120 fåwwn ind i Sjem skov." Det er en landmåler, som har gjort uret ved...
Der skal en gang være bleven spået, at herregården Villestrup tilligemed en mils omkreds skal synke en juleaften. Man siger også, at den forrige ejer af gården blev her aldrig en juleaften, men man véd jo derfor ikke, af hvilken grund han rejste bOrt. j. kr. jensen, borup.
Dææ, hwå Majum sy no ær, hå dæ nåk wåt en går en gå;;g, som kaldtes Freglund. Mæn dæn sak mæ hiele sin mark, å de gik nåk søen te, ætte hwa dæ fåtælles: Falken poogå/z di sænd baj te præjsten, om han vild komm å beræt en syg. A præjsten han kam; men da han kam e//d i stowen, å bløw vist hæn te sæmgen, hwå dæn sygg skuld væær, så wa dær et ed syg mennisk,...
Ligesom flere steder i landet findes her på egnen en hellig kilde, nemlig på Skjørping kirkegård. Her strømmer en mængde mennesker til dagen før st. Hans dag for at få vand af denne kilde enten til at drikke eller bade sig med. Det skal nemlig kunne helbrede for alle slags sygdomme. Troen på dette vands helbredende egenskab har tabt sig noget blandt...
Dænd gang dæ skuld bøgges en kjærk i Torop soivn, så war ed et mennengen fræ begjøndelsen o, te dænd skuld å wot bøgged dææ, hwå dænd no ær. Di wa we å begjønnd å bøg åpá en æd ååndt stæj, hwå de no war dær æ måski engen, dæ wed de no, men nåk ær ed, dææ ku di engen kjærk fo bøged, få de faldt n/er om nætten, de dæ bløw bøgged åp om dawen. Så west di...
Der var en gang en kjæmpe, som stod ved Vindblæs kirke syd for Mariager fjord og kastede en meget stor sten efter Astrup kirketårn for at slå det ned. Stenen kom dog ikke slet så langt, den faldt nok et stykke øst for Brøndbjærg, men der ses tydelige mærker i stenen af kjæmpens fingre. 1. kr. jensen, borup.
Der var en kone, der hed Ma Lundgårds, hun havde et føl, der lob hen en gang. Så ønskede hun sig til en fugl for at komme ud og lede om hendes fol. Nu flyver hun og siger: «Fyll fyll fvll, fylle, kom hjem!> Det er almindeligt her på egnen at kalde uglen Ma Lundgårds. J. K. Jensen, Borup.
Storken er bleven til på den måde, at eD asiatisk prinds ønskede at blive til en fugl og så blev til sådan en langbenet fyr. J. K. Jensen, Borup.
Der er også Spøgeri på Donneruplund. Der er Plantning på begge Sider af Vejen ned efter Give, og der skal gå en Dame fulgt af to sorte Hunde. En Aften kom der en Mand og fortalte, at de havde været efter ham. De kom nede ved en Kalvhave, og så blev de ved at følge ham, til han kom ud af den Plantning. Give S., Nørvang H. Kristen Mortensen Hauberg,...
da.etk.DSnr_05_0_00723
Hvis hestene langsomt trækker et lig, følger snart én efter. Nik. Chr.
Det er meget uheldigt først på året at se en død hugorm, den skal være levende. J. Kr. Nielsen, Grindsted.
«Havde jeg vidst, at hvilen var så god, skulde hæssene have fulgt mig både.» Lærer Hansen.
Følger vi Fåborg-landevejen fra Kværndrup by efter Egeskov, så finder vi lidt uden for byen, der, hvor vejen svinger lidt til højre, en banke inde i Vestermarken til højre for landevejen, som kaldes Rubbjærg (Rugbjærg). Denne banke har før stået på fire pæle, og man har set bjærgfolkene dandse der inde under. p. Jensen, Kværndrup.
Døer der to medlemmer af én familie i et år, er det sikkert, at et tredie følger efter inden et år efter det sidste medlems død. Nordfyen. A. E. Jakobsen.
Når den lille fugl med saksen i halen kommer, så venter vi godt vejr.
I Gassum skole har jeg fundet en tabelet med følgende indskrift langs med de skrå sider og på hyldens kant. Morten 11. Kriksen, Desser.
Den, der kjøber et kreatur, må passe på at få noget reb med, da der ellers ingen lykke følger med. N. Kristian Pedersen, Grynderup.
Når frøerne følger med kornet hjem fra marken, far vi snart regnvejr. L. E. L.
Det ene slags vejr hævner det andet. (Efter langvarig tørke følger længe regn). 31618. Kr. Andersen, Kjertinge.
Sorgekoner er de koner, der følger med liget til kirken. Det er ikke de samme, der pynter ligene og lægger dem i kiste dagen før begravelsen. Når en husmand blev begravet, var der kun én vogn, og mændene gik til kirken. Rask mølle.
da.etk.JAH_04_0_00250
