Xår hestene er i føl, må man hverken stå af eller pà vognen ved højre side. Jørg. H.
da.etk.JAT_01_0_01212
Ved Vejen mellem Djernæs og Sønderballe i Hoptrup er et Bjærg, som kaldes Arbjærg, og der løber et hovedløst Føl. Hoptrup S., Haderslev Øster A. Lærer N. R. Kjær, Hedensted.
da.etk.DSnr_05_0_00127
Ved Tværsted å går et foløg med føl lidt borte på engen og græsser, og hvis man går hen imod det, er det dog lige langt borte, man kommer det ikke nærmere. J. H.
da.etk.DS_02_D_00119
At en edderkop af de små spinder op eller ned ad én, varsler ham lykke. F. D.
En kunde blot få 5, 6 daler for en tidligbærende ko eller et føl. Kristen Nielsen Hulmose, Hoven.
Min bedstemoder døde i Barmosehusene ved Lørup, og noget efter fik de lavet om og tapetseret. Men en lille dreng, de havde, sagde, at han kunde se bedstemoder gå omkring og føle på de nye tapeter. Det skulde han heller ikke have sagt, ti næste morgen blev han syg og lå i 12 uger, inden han kom sig. jg. mansen.
Det er godt første gang at se: en standend1 stork og en flyvend' vib1, en spillend' føl og en hvid ålam. .1. J., M.
Når man rider på et øg, der er med føl, skal man huske at sætte sig af ved højre side. ellers får øget en besværlig fødsel. Mors.
På en Mark ved Sarup er der en ganske lille Tørvemose, og her skal efter Sagnet ved Aftenstid løbe et hovedløst Føl omkring. Opt. af Peter J. Petersen, Sarup v. Tandslet, Als, 1904. Lysabild S., Sønderborg A.
da.etk.DSnr_05_0_00130
Jens Kammerråd fra Hobro, der kjørte extrapost, bedede i Purhus kro. Da han kom ud for at se til hans heste, kom der et føl i møde med ham, og han tog om halsen af det, men var snart inde på, at det var spøgeri, og vilde aldrig tiere gå derud i mørke. peder kjeldsen, ørrild mark.
Da Glostrup kirke var bygget, følte Klintekongen i Stævns sig besværet derover. Han slyngede en stor sten efter den; men den faldt ned forinden og ligger nu lige i strandkanten og kaldes Albår-stenen. v. bennike.
Der gik en hel fra et hus til et andet, og det var forløber for pesten. Det var et føl på tre ben. Nu siger man til mundheld for den, der bliver for længe henne: Du er god til at vise efter æ hel. Du kommer da ikke efter den o æ sted. Kristen Ebbesen, Egtved.
Sonder-Lem vig skal gå så hojt, at den skal gå ind ad Håsum kirkedbr (kirken ligger hojt). Der skal fodes et hvidt føl med rode ben, og så langt der går rodt op på benene, så hojt skal det komme til at vade i blod. Salling. P. Kr. Madsen.
Man må ikke rykke halehår af et øg, som er med føl, ti sa vil foliet komme til at tygge tøjr. P. K. M.
Min fader har den mening, at når et øg, der er med føl, kommer for en ligvogn, sa vil foliet do, inden det er ti dage gammelt. Søren Iversen, Prastl.ro.
Man må ikke kaste en brugt Halmflætning fra Træskoene op under et Øg, som går med Føl, for så kaster hun Føllet. Else Marie Sørensen, Møltrup (Astrup S., Hindsted H.). Ved Th. Thomsen, Møltrup.
Per Overlade havde også tro til, at Torskudskrædtleren kunde hekse. Han kom en dag gående skrås over Per Overlades mark, og der kommer han til én af køerne og står og føler på den for at mærke, hvordan den var i stand. Så troede P. O. straks, at nu var den forhekset. Han lob jo der op så hurtigt, han kunde, og strøg tilbage igjen tre gange på koen og...
De går en dag og river nede i engen. Så kommer Allenip præst ud og ser til dem, og han holder snak med dem. T det samme kommer der én ridende ud fra Allerup. »Det er grov, som ban da rider stærkt«, siger præsten, »han kunde have godt af at komme af og gå en lidt.« I det samme så bliver hesten lam, og karlen står af og ser til benet og føler på det. Men...
Den såkaldte Hals Præst hed Milcael Møller og var fra Nørre-Bindslev. Han var så klog, at han kunde se ind i et og, der var med føl, enten det var et mårføl eller et hesteføl, og hvad lød det havde. Han sagde det således hos Peder Brogård i Jetsmark, og det passede godt nok, da tiden kom. Han kom ind ad Alstrup våbenhus en søndag, og da sad der to piger...
To karle gik en aften fra Kværndrup til Årslev. Da de nåede Ringe mark, stod en skikkelse lig et menneske på en bro og så ned i vandet. Karlene hilsede, men han svarede ikke. Da sagde den ene: "Svarer du mig ikke?" Dermed slog han ham med sin stok og gik hen og følte på ham, men han var ganske kold og stiv. Da blev karlen meget forfærdet og syg og måtte...