Det regner, og solen skinner, der farer en skrædder til himmels heller og to stævningsmænd til Helvede. Jens Kristian Nielsen, Grindsted.
Jakob Jyde kom ind et sted og vilde låne en trepægleflaske til brændevin. Men a har ingen, sagde konen, kan du bruge en pægleflæske. Nej, det var jo blot til at gjøre munden ovsen med. J. Kr. Nielsen, Grindsted.
Ved en præsteindsættelse i Hoptrup (Løjt) siger provsten: Jeg véd jo nok, at I længe har ønsket en troende mand, nu håber jeg, at I har fundet en Satan! J. Kr. Nielsen, Grindsted.
I ældre Tid slog Folk jo meget Lyng. Gamle Hans Læks Piger turde ikke v;ere silde ude på Lyngheden, for der var en lille rund Plet imellem Ilinnuni og Dal, de kaldte Aldemors Gryde, og der stod et Lys om Aftenen og brændte. Kilen Marie Iversdatter, Grindsted.
Nogle af Fugdal Beboere har kast i en Høj nordøst fra Byen, eftersom de der havde set Lys brænde. De fandt intet uden et Stykke Metal i Form af en Dolk. Chr. Sølling, Grindsted. 1768. (Præsteindber. til Biskop Bloch.)
Det er nu 39 år siden, da havde vi en slem lanter med Lavst. Han græd både nat og dag og var nær ved at gå til. Så fik vi bud efter Muspigen fra Ølgod. Hun kjendte os det råd, te han skulde have hellig muld om halsen. Karlen hentede det en aften, efter at solen var nede, på kirkegården stiltiende, og drengen fik det om halsen. Den kloge pige havde sagt,...
da.etk.DS_07_0_01597
I Nollund var der sådan anstaltmed hekse. Her ude ved Mannehøjene kunde kvindfolkene få lyngdyngerne til at dandse. Ellen Marie Iversdatter, Grindsted.
Der boer én i Uhe, som kan kurere ved frisnit uden medikamenter. Én havde skåret sig forfærdelig i en hakkelsekniv, men kom sig straks, da han kom til ham. Ellen Marie Iversdatter, Grindsted.
Frimurerne kan tage en 2i-skilling hver morgen i vinduerne. Ellen M. Iversdatter, Grindsted.
Her i Grindsted præstegård har der gået en hvid stud. j. kr. nielsen, grindsted.
da.etk.DS_05_0_01839
Jomfru Ane på Urup blev gift med en mand nede i Eg, der bed Mads Nielsen. Hun havde så megen rigdom, te det var forfærdelig, og så kom han til at eje både Lamborg og Eg og Vadboel og Kjærboel. Søunen hed Jens Madsen, og hans datter Ane kom til Borris. Ellen Marie lversd., Grindsted.
På den gamle Silhchorg gård skal i forrige århundrede have boet en fru Helle, som var en forjaget adelsdame et eller andet sted fra. Pastor Sommer, Grindsted.
da.etk.DS_04_0_00785
Der skal stå en kjedel med penge nede i åen ud for Erik. Den var sat ned i fjendetid i et rummelhul. De havde brandhager i den, men fik kun ørerne af den, og siden har de ikke kunnet få den. ellen marie iversdatter, grindsted.
Lamborg har sit navn af, at fårene skulde derop, når de havde fået lam, og gå der med dem. Det var jo før udskiftningen, da fårene gik sammen i én stor hjord. Vadboel ligger til nordvest derfor, og der skulde hovederne ud i vadet og stilles i vandet, når de bissede, og i Kjærboel gik de i ly og skygge. ellen marie iversd., grindsted.
Ude på Grindsted mark lige osten for Nollund, hvor vi boede, var der gamle byggepladser. ellen marie iversdatter, grindsted.
da.etk.DS_03_0_01583
Der skal have været et nonnekloster i Udtoft. I Løvlund mølle har der været en herredsfoged. ellen marie iversdatter, grindsted.
da.etk.DS_03_0_00990
De enkelte dele af kirken \ Almstok, Randbøl, er blevne flyttede op til Grene på en slæde, som blev trukken op ad isen på åen. Der ligger to store grundsten i Grene sø, som findes lidt osten for den gamle kirke, og de siges at være faldne gjennem isen, da den revnede under slædens vægt, og de ikke kunde fåes op igjen. Så meget er vist, at der har været...
Præsten Sølling i Grindsted var en meget ugudelig mand. Han ejede kirken, og da den var blytækket, og han mente at kunne gjøre en god forretning dermed, lod han blyet tage af og solgte det. Det var i krigens tid, da vi havde brug for mange kugler, og blyet skulde netop bruges dertil. Først fragtedes det til Vejle, og derefter kom det i et skib og skulde...
Henne i Ulvbakkerne på Krag hede, vester for Kraghedegården, Oster-Brønderslev sogn, lå 1 s sten sådan omkring i en runddel, og nogle af dem lå op til de andre. En af de her ellekoner havde båret dem i hendes forklæde, men så gik båndet i stykker, og de faldt ud af forklædet for hende. Så blev hun så gal, at hun slog til en af stenene med hendes hånd, og...
Om den sydlige Høj i Tvede på Bondebankerne går det Sagn fra Oldtiden, at ingen Mand enten der eller i Nærheden kunde tøjre noget Kreatur og aldeles ikke Følhopper, da Troldfolkene altid bortjog Føllet for selv at patte eller malke Hopperne. Hammer 1809. Hans Hansen, Sognefoged. (Oldn. Ark.)