De kan både høre og se Wojens jæger og hans hunde. A har kunnet fornemme, te de har løbet forbi mig, men a så dem ikke. A gik en gang til Orynderup huse, og da var de ikke fire favne fra mig. A hørte ham flojte ad hundene, te det svarede i skyen. De rendte på jorden og myslede og pibte. A paste min tur, og så var de væk igjen. Min fader har også set dem...
Der var en mand og en karl, som gik i heden og grov torv ved siden af kjæret. Så siger manden til karlen: «Vi vil have os en ordentlig sovn i dag, for det tilkommer torvegravere. » Den mand han var meget uvenner med hans nabo. Denne havde et føløg, som stod med sit føl i nærheden. Som de nu har lagt dem til at sove, så rejser manden sig op og går hans...
Lige når et og har folet, må man ikke se efter, hyad kjøn føllet har.
da.etk.JAT_01_0_01218
Pen ham, som føllet fødes i, må ikke fjærnes fra følbøvlen, men skal forvares i et bjørne derinde og rådne der.
Man må ikke kaste en brugt Halmflætning fra Træskoene op under et Øg, som går med Føl, for så kaster hun Føllet. Else Marie Sørensen, Møltrup (Astrup S., Hindsted H.). Ved Th. Thomsen, Møltrup.
Om den sydlige Høj i Tvede på Bondebankerne går det Sagn fra Oldtiden, at ingen Mand enten der eller i Nærheden kunde tøjre noget Kreatur og aldeles ikke Følhopper, da Troldfolkene altid bortjog Føllet for selv at patte eller malke Hopperne. Hammer 1809. Hans Hansen, Sognefoged. (Oldn. Ark.)
En mand i Ferritslev havde en gang et føl, som ikke vilde patte. Så søgte han om råd herfor hos en klog mand i landsbyen Bogense ved Nyborg. Og da de havde talt noget om føllet, sagde den kloge mand: »Ja nu patter det nok.« Da manden kom hjem til Ferritslev igjen, fortalte folkene i gården, hvornår føllet først pattede, og det var ved samme klokkeslæt,...
De tændwarrem de wårer så kart: varme, der fremkommer ved lyng, som man tænder ild i i kakkelovnen; han ær en sprød kåel: mager; stolpet: rafte til at gjenne på hovederne med; når a sidder inde og ikke kommer ud, er a meget mere næsen end ellers : kuldskjær. Der skal ingen opsæt i det: ikke være opsættelse; a gik å wå knothooger i tiir oer: var lidt...
En mand gik til en kro at kjøbe 8 potter brændevin. Kromanden havde ikke mere at undvære. Da han nu gik hjem ad, kom han til en anden mand. Hvor har du været? siger han. I kroen. Der skal a også til. Han har ikke mere end det, a fik. Kan a så ikke få nogot med dig? Jo, det kan du også, du kommer til at have det halve. Han havde det i...
I et nonnekloster var der tre nonner, og i den forreste stue hængte deres portrætter, for at hvem der kom der, kunde se på billederne og påpege, hvem de vilde have i tale. Ingen af den slags folk må jo have med mandfolk at bestille. Så kom der en ung kavaler og pegte på et billede, og nonnen kom og faldt ham om halsen og kyssede ham. De andre spurgte...
En gammel kone her i Farso sogn bad sådan en bøn, når hun lagde sig i sengen om aftenen: I Jøsse navn lægger a mæ te læjj, Fanden å Dæwlen skal vær åå mæ å træjj. Guj bewår mæ få roø myrer å manndwolm tyrer å ull å ræww å åldt, hwa dær i mørke ka skræww. Hun lå tit hos mine forældre, og så hørte a den bøn. A har også hørt den sådan: A lægger mæ i mi søø...
Jeg kjender en mand, der som karl gik ind til en spåkone i Hobro, da han en gang var der i byen, og vilde have at vide af hende, hvem der skulde være hans kone. Hun var nu så berømt for at kunne sige alting forud. Ja, det vilde hun også godt, men hun vilde have en rigsdaler for det, og så skulde han selv tage ansvaret. Så vilde han have at vide, hvad det...
En mand fra Ejdrup vilde til Nibe med et læs korn, og der var en anden mand kommen op at kjore med ham. Den sidste var en stor gavstrik. Da de var kommen til Halkjær bakke, siger han til manden, der kjørte, at bakken var så stejl, hestene kunde ikke holde vognen, og de måtte da helst spænde dem fra. Han, der var kommen op at kjore, vilde så trække...
I Fredbjærg hede bor der en eneboer, Vogn, som har gravet sig ned i jorden og lever som et dyr. Han har så godt som ingen klæder, og der er en slem rådden lugt ved ham. Om vinteren går han omkring og ligger i folks nodser, da han ikke kan hytte sig der ude i hulen. Da han forleden vinter lå nede hos en mand i deres svinesti, fordi de havde solgt deres...
Det var farlig, det rakkerne kunde æde om aftenen, når de kom til kvarter. Der kunde blive sådan en tåge i stuen af dem, for de både f . . og sk . ., så det stod efter. Det var knap, en kone kunde bjærge sig ene hjemme i bjerringens tid, hvis hun skulde være så uheldig, at der kom en flok rakkere til gårde. De lå i flokke hos Kræn Pedersens i Hornum, og...
A kom en gang til fem rakkere et skjønt bitte korn østen for Fredbjcerg, og de var komne i træde om kjærester. En af dem gik ved to krykker, han var født i Durup, og det var ham, det skulde gå ud over. Der var tre om ham og vilde tage hans kvinde fra ham, og de vilde slå ham. Kvinden vilde jo nok holde et bitte korn med ham, men det var ikke nemt, da der...
Der har været en hurtigløber i Nibe, han var Svensker af fødsel. Som barn blev han syg og kunde hverken stå eller gå. Så blev han opereret, og milten taget ud, og så blev han så rask og kunde løbe så hurtig. I 64, da Tyskerne var der, løb han til Ålborg to gange og til Løgstør én gang den samme dag som stafet. Han kom en dag kjørende ned ad Halkjær bakke...
Gunderupgårds lade skal være hugget i Norge. Men så blev mesteren og mestersvenden uens, og så hug svenden alle numrene galt på træet. Da mesteren nu var rejst her over for at sætte den op, kunde han ikke, og måtte have bud efter svenden alligevel. Det stod nok hårdt at få ham til at rejse herned, men han kom da, og så samlede han laden. Det kan ses på...
Den gamle herre på Gunderupgård gik altid med et såret øjenbryn. Det var et tyvebrænde, og han havde en for sig i slaveriet og skulde også hvert år til Kjøbenhavn. Niels Kristian Jensen, Fredbjærg.
Det var her i Strandby sogn i Lille-Mølle, de var så plagede af rotter. Så var der en gammel kone, de snakkede med om dot, og hun sagde, at hun kunde gjærne lære karlen, hwant han skulde vise rotterne hen, og hun lærte ham også læsningen. Der var tre ord, og han skulde gå tre torsdag aftener efter at solen var nede, og læse og sige de tre ord, og så læse...
