En mand i Ferritslev havde en gang et føl, som ikke vilde patte. Så søgte han om råd herfor hos en klog mand i landsbyen Bogense ved Nyborg. Og da de havde talt noget om føllet, sagde den kloge mand: »Ja nu patter det nok.« Da manden kom hjem til Ferritslev igjen, fortalte folkene i gården, hvornår føllet først pattede, og det var ved samme klokkeslæt,...
I Frørup ved Nyborg var der i gamle en præst, som gik igjen. Han viste sig i et fols skikkelse; hver aften, når det blev morkt, stod dette fol bag kjøkkendoren, og alle var bange for det. Gjengangerens son, som var bleven præst i Frorup efter faderen, havde en pålidelig karl, som han gav følgende hverv. En aften ved midnatstide vilde præsten give karlen...
Lige når et og har folet, må man ikke se efter, hyad kjøn føllet har.
da.etk.JAT_01_0_01218
Pen ham, som føllet fødes i, må ikke fjærnes fra følbøvlen, men skal forvares i et bjørne derinde og rådne der.
Man må ikke kaste en brugt Halmflætning fra Træskoene op under et Øg, som går med Føl, for så kaster hun Føllet. Else Marie Sørensen, Møltrup (Astrup S., Hindsted H.). Ved Th. Thomsen, Møltrup.
Om den sydlige Høj i Tvede på Bondebankerne går det Sagn fra Oldtiden, at ingen Mand enten der eller i Nærheden kunde tøjre noget Kreatur og aldeles ikke Følhopper, da Troldfolkene altid bortjog Føllet for selv at patte eller malke Hopperne. Hammer 1809. Hans Hansen, Sognefoged. (Oldn. Ark.)
Et føløg gik ude om natten tæt sønden for Brændhusetoft sådan kaldes en løkke, hvorpå der nok er brændt et hus det hører til Hovslund. Den havde en jærnhilde på begge forben. Så kommer der en ulv og vil tage føllet. Den vilde forbæjj (o: frelse) det og fik hilden over ulvens hals og holdt den sådan nede. Ulven gnavede kjodet helt af benene, men den...
I Agerskov stod en følhoppe hildet ude på ageren, og da kom der en ulv om natten og vilde tage føllet. Men øget fik kilden om halsen på den og holdt den så fast til om morgenen. Da blev den slået ihjel af folkene, men den havde helt gnavet kjodet af koden på øget. Laurits Top, Agerskov.
Den sidste ulv. der var i Salling, så min fader norden for Ejstrup smedje, en dag han var til smedje, og den satte nordvest, men så vidste han ikke, hvor den blev af. Den havde taget et fol fra Estvadgård, som gik ved sin moder. Den snap ved føllet og snurrede det lige om bag ved sig, så den havde gode kræfter. Elven fik det ikke helt med sig den første...
Der var en Præst her i Vallekilde, der gik igjen. Hvordan han nu var, eller han ikke var, så var han da vel så slem, at han skulde manes ned. Så skulde den nye Præst da mane ham. Føllet og Hesten skulde mødes oppe ved Stakkehavegjærdet. Han blev slæbt derud, og til Slutning blev han manet ned i Manemose, der endnu er på Præstens Mark her i Vallekilde,...
Nålebjærg er en Bakke, der ligger vest for Almind, og på den er der flere Gange set Lys. Et Par Steder i Kanten af den er der fundet Smedesinder. En gammel Mand har fortalt mig, at Folk, der gik forbi den om Aftenen, har hort et Føl hvinje der inde; og de sagde, at det var Holger Danskes Føl. Det løb inde i Bakken fra den ene Ende til den anden, og når...
Fra et kartegilde i Hammerum fortælles følgende: Pigerne fra Gjellerup larkeby havde også været med til gildet. Da de om aftenen gik og skride hjemad og kom til bækken, som lober mellem Hammerum og Gjellerup kirke, kunde de ikke finde broen, men i steden for så de et lille føl stå i bækken. Pigerne, som var noget overgivne og lystige, sprang da op på...
En mand der ovre fra Varde-kanten kom en dag ind til Varde og havde ærende på et kontor der. Han gik ind uden at banke på og beholdt sine træsko på. Der inde sad en lille fuldmægtig, som foer op imod ham og sagde: Kommer du her ind for Fanden uden at banke på og med træskoene på! Bonden svarer; Tys tys, lille, de æ slæt et dæ, a skal snak mæj, de ær...
Vi vil ride os ud af land imellem ny og næde, fortælle vi vor julesang og det med lyst og glæde, hvem sejler i vor sø? der sejler og en due, der sejler lille [Karen] som en adelsfrue, lir. [Henrik] står ved landet med to sølvbægre i hånden, det ene med mjød, det andet med vin, sa drikker han til allerkjæresten sin, han vinker ad hende med fingrene fem,...
Jeg vil give dig min første gode gave, Min skov stander herligen grøn. jeg vil give dig Ellen, hvis du vil hende have. Min skov stander herligen grøn. Ja, tak skal du have for denne gode gave, jeg vil gjærne Ellen have. Eller: Nej tak, min skjøn jomfru, for denne gode gave, Min skov stander lieiiigen grøn. jeg vil ikke Ellen have, for jeg elsker...
Mit bur stander vel udi tremme, ja, hvem skjænker vinen der inde? det gjør bitte [Sidsel], den ærlige kvinde, ja, hvem bejler snarest til hende? Bispen udi Skåne og paven udi Uom, det gjør hr. [Jens], så gjærne vil han komm', for hans støvler de ringler, og hans sølvsporer skringier, lukker op i nørre-døre for en herren, for en heje, for det unge...
Giftevers, forhen sunget ved kartegilder i den nordlige del af Svendborg amt. I ære og i fryd og i valdhornets lyd vil vi drikke liden [Kirstens] skål, en jomfru mild og sod, som i [Rysling] by er fød, denne skål vil vi drikke for den mø. I ære og i fryd og i valdhornets lyd vil vi drikke hr. [Peders] skål, en herre mild og from som i (Lorup) by er fød,...
Skyder muldvarpen sit skud under vinduerne på et hus, da døer nogen i det hus. L. Fr.
Når kålplanterne sættes, planter man én for hvert lem af familien. Bliver der en hvid imellem, skal den dø, inden året er omme, hvis plante det er. L. Fr.
