Det var skik her, at bønderne skiftedes til at gå med klinkepungen om søndagen i kirken. Så var der en mand her i Forballum, der skulde til det, og han vilde så øve sig i det først for at komme godt fra det. Han fik nu en hat bunden på en lang stage, og så gik han ud i sin kostald, og gik langs hen med køerne i grævningen med denher stage. Da var der en...
I Lintrup havde de en degn, der hed Lund. Han havde den skik, at når præsten var kommen på stolen, så faldt han i søvn, og når præsten var færdig med at præke, så vågnede Lund og kunde nu begynde at synge. Der i Lintrup sang de altid lige bag efter prækenen den salme: Hjælp, at din sunde lærdoms kraft. Men en dag gjorde præsten imod sædvane et ophold i...
Lærer Henriksen i Stokkemarke var noget fordrukken, og han blev også omsider afsat. Den gamle Ole Hansen Kæp i Birket gik i skole til barn som dreng, og han har selv fortalt, hvordan det gik til en dag i skolen. Henriksens ænder havde deres plads i et hul inde i skolegangen, og da Ole Kæp kommer om morgenen og vil i skole, så fanger han andrikken og...
Der var i sin tid en gammel degn i Sal, der hed Tcrkildsen. Han skulde i førstningen have været meget dygtig og afholdt, men tilsidst blev han drikfældig og blev afsat for drik. Så gik han omkring til folk og tiggede brændevin, og han kunde sige: A, et fingerbol, blot et fingerbol, så hægen var han foldet. Han havde alle sine dage været meget...
Der var en gammel degn i Kavshindc, der hed Blumensådt. En gang havde han uheld med hans kaive, de døde den ene efter den anden. Så klagede han hans nod for smeden, der boede i nærheden. Smeden sagde, at det kunde der let blive råd for. Ja, hvordan da? siger Blumensådt. Jo, han skulde blot begrave den næste kalv, der døde, i indviet jord, så var det...
De havde en skoleholder i Hede i Ikast, der hed Niels Bøvl. Han holdt skole i min faders hus, så jeg kjendte ham helt godt. han var en gammel militær og havde været med i Frankrig 1813, og derfor gik alting sa soldatermæssigt for ham i skolen. Vi begyndte alle tider undervisningen med: Gud og fader i dit navn her forsamlede vi ero, og sluttede med Jeg...
Jens Peter Navtrup var Lærer i Nørstoft i Mundbjærg 184557. Hans kone var ret et generalsvin, hun havde en lang næse og en tandløs mund. En dag blev han og konen uenige, og de kom op at slås. Så bed han hende i næsen, og nu sprang hun op til provst Bøtcher og viste ham næsen. Han sendte bud efter Jens Peter og skulde til at tale med ham om det. Men han...
To mænd fra Dagbjærg kjørte ad Horsens til med kalk. Den ene af dem havde ord for gjærne at ville bede i folks korn, når kan kunde se sit snit. Den anden, der lever endnu og kaldes gamle Jens Nygård, er en stor skjælm, og da de så kom i nærbeden af Silkeborg og kom forbi nogle boghvededynger, sagde han: De wa hælles råer, om vi hadd nøj a de te wå...
Hans Eankenbjærg i Vorbasse kjørte til Fyen med potter. Han kjørte ad vejen til Lunderskov, og der var han et sted inde i en kro. Da han var rejst, savnede staldkarlen hans pibe. På Fyen gjorde Hans en god forretning, og så byttede han sin gamle vogn bort og fik en ny, der var egemalet. Alle vegne, hvor han nu kom, skulde han vise dem den vogn, og da han...
Kjøng-folkene kaldes af omegnens folk kjæltringer. Nede ved åen imellem Kjong og Gummerup er Hønselaget, e-n gammel benævnelse, der måske stammer fra Vendernes tid. Sml. Hanserne. Skolen i Gummerup ligger i Hønselaget, P. C. Jørgensen Havbjærg, Glamsbjerg.
En på Tømmerby mølle, Hannæs, boende enke havde afslået sin tjenestekarls frieri, hvorover ban vilde tage en frygtelig hævn. Han foranstaltede spøgeri både i molion og dagligstuen og nar folk kom ind i mollen, lod han sækkene dandse mod hinanden og mod de indtrædende. Samtidig hortes frygtelige brøl på loftet. Lige så galt blev det, når fremmede bænkede...
Der kom en karl som havde fået en maske for ansigtet, ind i en gård i Gånsager. Da den gamle kone så det, sagde hun: No hår vi min sæel æ døwel, la mæ fo æ baen. Peder Gad, Ravnholt.
I en gård i Tved ved Fredericia havde de en tjenestedreng, som var meget forfalden til at spille kort. En aften var han kommen om i en nabogård, men da ingen vilde spille med ham den aften, så sad han og faldt i søvn på en stol ved kakkelovnen. Manden i gården havde været af by og kom nu hjem sammen med en anden mand. Han blev ærgerlig over at se drengen...
I Kundby på Sjælland plejede ungdommen at samles ueden for kirkebakken på en plads, hvor nogle veje krydsedes. De kom en aften til at tale om, hvem der havde mod til at gå op til kirken ved midnatstid og slå et søm i kirkedøren. Så var der en pige, der sagde, at det turde kun godt, og så gik kun, da klokken slog 12. De andre stod der nede og hørte hende...
En præst havde en tjenestepige, der hed Maren, hun var aldrig ræd for nogen ting. Der var mange karle, delprøvede hende af, men de kunde ikke kyse hende. Så en gang fik præsten besøg af en ung student, og han vilde da også prøve at kyse hende. Nu havde han præket i kirken om søndagen, og så kommer han ind til hende og siger, te han havde glemt en bog...
De havde smidt kirkenøglen væk til Vodder kirke, og det blev opdaget løverdag aften. Nu var degnen så bieløs, og han kunde ikke bie til om morgenen, han vilde absolut have kirkedøren lukket op den samme aften. Så skulde der én gå ind ad et vindue og lukke op indefra. Da han så var kommen ind, råber degnen ind til ham: Er du ikke ræd, Martinus? Han...
Nogle unge folk gik en aften sildig forbi Magleby kirkegård på Langeland. En af pigerne påstod, at hun godt turde gå op i benhuset og tage en hjærneskal. Det væddede de andre med hende om. Hun gik så derop og fik efter nogen famlen fat i en hjærneskal og skulde afsted mod den, da der lød en rost henne fra et hjørne, som sagde: Det er min. Hun kastede...
Da Lars Hansen Tommerkarl en gang vilde gå forbi Eliaskjær ved nattetid, havde han taget sin bosse med sig. Han var nemlig forberedt på, at Elias vilde vise sig for ham, og vandrede nu frem og tilbage hele aftenen, men der kom ingen Elias. Da klokken var to om natten, fyrede han to skud ud over kjæret. Siden vilde han ingenlunde ydermere have noget med...
Æ tjente i Ogsbøl ved Nørborg på Als. Så vilde æ en aften gå hen til en naboby, der hedder Broballe, og det var i efterårstiden. Der stod nogle æbletræer ved vejen, og der sankede æ så et æble op og bed i. Men som æ sådan kommer til at hukke mig, kommer der en mand ud fra en gammel lade, der stod ved siden af vejen (sides ved vejen), og han havde ikke...
Mikkel Knot til Knolgård var til marked i Håndal (o: Havndal) med en vædder. Den var både vasket og gjort fin og var med lang tov, men han fik ham ikke solgt alligevel. Da markedet nu var forbi, gik han ind på gjæstgivergården og binder vædderen omme bag ved stalden. Der sad flere mænd der inde og drak, og de kom til at fortælle historier, og allesammen...
