31,089 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: føløg Place of Narration: København
Går et føløg over oprinket tøjr, bliver der strænge for foliet. Maren Dissing.
da.etk.JAT_01_0_01217
En mand der havde et føløg, lagde mærke til, at maren red hende. Han fik da det råd af en klog mand, at han skulde tage en spand vand og slå på øget, når det skete næste gang, og derpå hurtig tænde lygte. Det gjorde han også, og da stod der et splitternøgent karlmenneske for ham, der bad om at få klæder, hvad han også fik, og derpå takkede for frelse, ti...
Et føløg gik ude om natten tæt sønden for Brændhusetoft — sådan kaldes en løkke, hvorpå der nok er brændt et hus — det hører til Hovslund. Den havde en jærnhilde på begge forben. Så kommer der en ulv og vil tage føllet. Den vilde forbæjj (o: frelse) det og fik hilden over ulvens hals og holdt den sådan nede. Ulven gnavede kjodet helt af benene, men den...
da.etk.JAT_01_0_01329
Et føløg fra Vindum-Overgård gik ude på marken og havde vræjer på forbenene. Så kom ulvene og vilde angribe foliet, men øget kvalte en 6, 7 stykker. Om morgenen stod den og havde arresteret den sidste, idet den havde fået hilden over halsen af den. Ulven var ikke død, da de kom til, men havde gnavet øget ind i fældingerne. Men det havde alligevel ikke...
da.etk.JAT_01_0_01330
Hestene gik lose om og bjærgede foden. Når de blev spændte fra, blev de slaede løse og kunde sa gå. De havde en følhoppe hos Peder Meldgårds i Hvinningdal, og den var sa slem at få fat pa, siden den hk fol, at de matte sætte hilde pa den. Der var sådant oplag af ulve den gang, og ved det oget havde hilde pa, kunde det ikke værge foliet, og sa rendte...
da.etk.JAH_01_0_00342
Inden jeg blev konfirmeret, var jeg hjemme, og da lå vi Drenge oppe i Storstuen om Natten. En Morgen i Dæmringen, da de andre endnu ikke var komne op, hørte både jeg og min Broder Fodtrin med jærnbeslåede Træsko i den stenpikkede Smuge, der var mellem Stuehuset og den vestre Længe, altså lige uden for, hvor vi lå. Lågen knirkede, da den blev lukket op,...
da.etk.DSnr_02_J_00382
De kan både høre og se Wojens jæger og hans hunde. A har kunnet fornemme, te de har løbet forbi mig, men a så dem ikke. A gik en gang til Orynderup huse, og da var de ikke fire favne fra mig. A hørte ham flojte ad hundene, te det svarede i skyen. De rendte på jorden og myslede og pibte. A paste min tur, og så var de væk igjen. Min fader har også set dem...
da.etk.DS_02_C_00004
Æ kjer te Lembe mell mæ big te gnn te gred, te de ree eg å hende fel, få di kand endt ed bree. M. Balle.
da.etk.JAT_06_0_01246
Denne bog hører mig til med rette, ingen må med mig om bogen trætte, og fur skal stene og mure briste, forend jeg denne bog vil miste. (Jakob H .... er mit navn, og jeg boer i Kjøbenhavn. Sv. Grundtvig.
da.etk.JAT_06_0_00742
En præst havde en pige, som hed Stine. Hun havde tjent ham i mange år og var bekjendt for sin troskab og hengivenhed. Samme præst havde tillige en søn, der studerede, og når hnn i ferien var hjemme, drejede samtalen sig om mange forskjellige ting. En aften talte de således om Stine, og præsten siger da: “Jeg tror, jeg kan få hende til at gjøre, hvad det....
Bønderne her på egnen, vest for Århus, kjorte engang imellem til kjøbstaden, når de nemlig Havde noget at sælge, f. eks. æg, høns, ænder, lidt smør og ost, lidt havre og noget favnbrænde. De kjøbte nemlig om vinteren ved skovauktionerne høge på roden, savede og kløvede det til gavntræ og brænde. Det storslåede brænde var det da, de kjorte til Randers...
da.etk.JAT_05_0_00037
Per Tammesen i Skelum går hvert år med stjernen. Endnu (1876) er det skik i Himmerlands sydostlige del, at fattige folk går med stjernen ved Hellig-tre-kougers dags tider. De furer en med billedark (tit fremstillende alt andet end gudelige emner) prydet ster papirsstjerne med sig. Denne stjerne er hul, og et lys tændt inden i den. Den kan drejes om en...
da.etk.JAT_04_0_00414
Den gamle smed fra Fårup i Sydsjælland var så stærk, at han i én hånd kunde bære sin ambolt rundt om sin smedje. Han var en gang til gilde, og da han var bleven gammel, var hans øjne noget svage. Så tog han fejl af noget fedt, der lå afskivet på en kop, og tog og gnavede af og til et stykke brød, for ban troode jo, det var flæsk. Så sagde de: “Det er...
da.etk.JAT_04_0_00064
Af en gammel maj vise eller pintsedagsvise, der endi synges af hornene i Hornbæk, og hvis første vers lyder således Nu hør vi tappen1) knirker — Hør du, som vi bede. — og giv os lidt at drikke. Vær os allernådig Gud med glæde. Tappen i øltøndeu. Oldn. ark. J. Herbst.
da.etk.JAT_04_0_00031
Synes man om natten at bore en hest løbe over gården, vil den i huset, som på den tid er syg, dø. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_01672
Sætter passionshlomsten frugt, varsler det dødsfald i familien. H. V. K.
da.etk.JAT_03_0_01668
Det er imod lig, at uglen tuder så fælt. R. Gj.
da.etk.JAT_03_0_01651
Ligger et brød på ryggen, varsler det død i huset. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_01620
Falder et billede ned fra væggen, doer den snart, som det forestiller. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_01592
Pynter en brud sig med sorte knappenåle, skal hun dø, inden året er omme. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_01566