Du må it strit to mæj, uden a du ve ha mæj, sagde karlen. Kristian Larsen, F.
da.etk.JAT_03_0_00550
En dag kom en herremand ridende forbi en bonde, der på en eng ved vejen gik og vendte bo. Alt imens han vendte, nynnede han: Gid præsten snart monne dø, men herremanden længe måtte leve". Denne hørte ordene og fandt behag i meningen, holdt stille og spurgte bonden, hvorfor han havde sådanne ønsker. Jo", lød svaret, det kommer sig såmænd deraf, at når...
På en Kyndelmisse-aften kom en ung heks hen hos en erfaren og øvet gammel heks for at blive undervist i kunsten at ride til Troms kirke. Begge to havde fået nappet sig hver en smuk, glindsende sorthøne, og det kunde jo aldrig have været bedre. Den gamle heks indsmurte så først hønsene i noget nylig anskaffet heksesmør, og derpå satte de dem overskrævs på...
Forheksene i gamle dage red til Bloksbjærg, Troms kirke, eller hvorhen det kunde falde sig, brugte de en egen slags smørelse til at indgnide ridehesten med, nemlig heksesmør, og dette hjalp dem så meget, at de kunde ride over stok og sten i en susende fart, langt værre end ellers. Dette smør kunde heksene frembringe af en hanekam, men hanen måtte så være...
En varulv lignede en almindelig ulv på det nær, at den kun havde tre ben. Den var et forgjort mandfolk, der om dagen var som andre, men i enkelte nætter blev til en varulv og færdedes vidt omkring. Et menneske kunde frigjores for denne ulykkelige tilstand ved at fortære et uskyldigt (o: ufødt) barns hjærte. Frugtsommelige kvinder gik derfor gruelig nødig...
Imellem byerne Kalvrod og Torpe, Bregninge sogn, ligger en høj, som nok i gamle dage undertiden om natten stod på fire gloende pæle. Der blev sagt, at der lå gjemt eu skat i den, og endvidere sagdes, at denne skat kun kunde hæves af dem, der kunde få udgravet deu udeu at mæle et ord. En gang var fire mænd i Torpe blevne enige om at forsøge at hæve...
Der er en Høj vesten for Rævdal i Gjærum Sogn, og den var der Bjærgfolk i. Folkene på Gården fødte dem, de kom uden videre og tog, hvad de skulde bruge. Så kom en Kone fra Højen og sagde til Gårdkonen, te nu kunde de ikke være der længere, for de kunde nu ikke få Føden, da alle Folk skrev Kors i deres Korn. Dether har min Bedstemoder fortalt mig. Inger...
da.etk.DSnr_01_0_00175
Hvis et får føder et lam med aftegning, døer én i huset, inden året er omme. Nik. Chr.
Det første lam, der fødes blandt fårehjorden, må helst være et hvidt; er det et sort, bliver der stor sorg for ejeren, inden året går om, er det spraglet, bliver sorgen ikke så stor. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
Den førstefødte dreng, der ligner sin moder, og den førstefødte datter, der ligner sin fader, har lykken med sig. P. K. M.
De skulde bryde bakker og bjærge og endda ikke vel kunne få føden. Kirstine Madsdatter, Havredal.
På Samsø har det før været skik, at en barselkvindo havde en særskilt hvid kappe at tage på ved barselfærd. Om en kvinde, som snart vil føde, siges endnu almindelig der, at hun vil snart slå hende luu inimo stowvvdåren. Mikkel S.
da.etk.JAT_04_0_00201
En barselkone må ikke kjøre baglænds, så vil hun føde barnet avet.
da.etk.JAT_03_0_01826
At høre viben skræbe er så meget slemt. Knud Andersen, Nørbeg.
da.etk.JAT_03_0_01078
Mariane Sørensdatter er mit navn, i Himmelen er min havn, i Gjedsted er jeg fød, Gud véd, hvor jeg skal dø. E. T. K.
En fattig kvinde blev besovet flere gange og havde flere børn at drage op. Hun fik alle de kalve, der blev født i sognet, for dem spiste folk ikke selv den gang, og de kalve fødte hun hendes børn op med. Den gang havde de ingen kartofler, men om sommeren gik deher børn og spiste mange røde smærer. Niels TJglsø.
Jeg spurgte en gang en gammel stabejser, som jeg fik op at kjore med mig over Skophus hede, hvor han var fra. Ja, han boede en fjerdingvej her norden for. Hvordan han kunde få føden? Jo, det kunde han sagtens, for hans får klædte ham, og hans jord fødte ham, og han havde ikke andre udgifter end til salt og træsko. Kristen Overgård, Gullestrup.
I Ørsø, Dronninglund Sogn, fødtes en Dreng, som aldrig blev rigtig klog eller nogen Sinde havde hans Forstand, og hans Moder antog, det var, for det han var født under en Orkan. Jens Mosen, Øster-Brønderslev.
Der fortælles, at der boede en Nisse i Broerhøj på Stenum Mark. Han havde fået en kristen Kone, og da hun skulde føde, kom Nissen hen til hendes Moder og bad hende om at følge med ned i Højen. Hun skulde være Jordemoder, og da det var overstået, fik hun sit Forklæde fuldt af Penge med sig hjem. J. M. Jensen, Stenum.
da.etk.DSnr_01_0_00763
En pige fødte i dølgsmål i Ole Jørgen Nielsens nuværende gård i Ørby og kastede barnet ned under grubekjedelen og brændte det der. Siden gik hun og spøgte i gården. a. ped.
da.etk.DS_05_0_01247
