379 datasets found
Danish Keywords: føde Place of Narration: Hejls
En pige var kommen skidt af sted. Hun bestemte sig da til, når hun skulde føde, at dræbe barnet. Da tiden kom, at hun skulde have barnet, tog hun sin madmoder med ud i laden. Her fik pigen barnet uden smærte, og så siger konen: "Læg barnet til dit højre bryst, før du kvæler det". Det gjorde pigen, og så kunde hun ikke dræbe det. Da så både konen og pigen...
da.etk.DS_06_0_00427
På Skavngård var det også galt om natten. Bindehunden gjøede, og kvierne brølte, men så man efter, var alt i orden. En aften kom en af gårdens karle fra Favrskov, hvor han havde besørget et ærende. Da han kom til "det røde led", sprang han af hesten for at lukke det op, men nu blev hesten så balstyrig, at han næppe kunde komme på den igjen, og da han...
da.etk.DS_05_0_01282
Man fortæller, at på en gård i Haslev by kunde ingen være ene, uden at de hørte noget sukke og klage sig, som det var et klynkende barn. Når der er flere til stede, om det end kun er et lille barn, høres det ikke. For en 100 år siden boede her et par folk, som i begyndelsen af deres ægteskab havde to piger, og da de blev voksne - det yngste var en 18 år...
da.etk.DS_05_0_01256
Mette Thougård var kammerjomfru eller i en anden højere tjenende stilling på Astrup. Hun fødte et par børn, som hun dræbte og lod hundene æde. Da hun lå lig, stod hundene og hylede uden for døren, fordi de vilde haft hende med. Hun havde ikke ro i graven, men vandrede hver nat fra Grinderslev kirkegård til Astrup og fortællerens fader og moder, som...
da.etk.DS_05_0_01183
En pige i Søndergård i Øsløs fødte i dølgsmål og kastede barnet for hundene. En tid efter blev der sådan uro på hestene i stalden og på kreaturerne, og hundene gjøede i gården. Det spøgte også på et loftskammer der. En anden pige, der hed Sanne, kunde se sådant noget, og hun gik efter at ville møde det, men det veg stadig for hende. Så gik hun til...
da.etk.DS_05_0_01182
Imens pastor Petersen var præst i Svejstrup, tjente der en pige i præstegården, som blev besovet af avlskarlen, og han var en gift mand. Da tiden kom, te hun skulde føde, så faldt fødselen så svær. De vilde nu have hende til at sige, hvem der var fader på barnet, for det plejer jo at kunne hjælpe. Men det vilde hun ikke. Så døde hun uforløst og blev...
Alle frugtsommelige kvinder, der døer uforløste, må op af graven for at føde, og har de ikke fået det nødvendige linned med i graven til den nyfødte, må de som gjengangere ud at erhverve sig dette. Således døde en frugtsommelig kone i Brundby, og da hun ikke havde fået det nødvendige med, måtte hun ud for at søge dette. Hun traf på vejen mellem...
Der fortælles, at en kone i Sønder-Nissnm fødte en dreng, som havde hilledet af en mus på armen. Da han blev stor, rømte han fra sognet og kom til sos, men strandede siden med et skib ud for Fjand. Han så sig nu mere om i sognet end de andre skibbrudne, og det blev man opmærksom på. Hans søster, som han lignede meget, kjendtes ved ham og flåede en morgen...
da.etk.DS_04_0_02313
Når et nyfødt barn er enten plettet i ansigtet elier brun om munden eller på anden måde spættet. Lad et menneske om aftenen, når som sol er gået ned, gå stiltiende til engrav, som én nylig er begravet udi, og tag noget muld der af gravens jord, alt stiltiende, og dermed tiende gå hjem og stiltiende binde bemældte jord på pletterne, lade det ligge derpå...
da.etk.DS_04_0_02128
Folk, der er fødte med den sygdom, at de ikke kan ligge tort om natten, kan belbredes ved at spise en mus både med bud og hår. Jeg véd en mand, der hakkede en mus og gav en tjenestedreng den, ham selv ubevidst, ind i en løftet pandekage men det hjalp ikke. Derimod var der en kone, som vidste et råd, der aldrig kunde fejle. Man skulde tage kammen af en...
Skrås overfor Kristianshøj på den anden side af Dybdal ligger en kjæmpehøj, der kaldes Mettes høj. En pige ved navn Mette tjente der et sted i nærheden af højen, dengang jorden endnu hørte under Nebbegård. Hun fødte et barn i dølgsmål og lagde det i sin dragkisteskuffe. Derpå gik hun ud på herredsvejen efter Høl for at komme til Frederits. Imidlertid var...
En pige ker oppe i byen var bleven frugtsommelig, og så for at skjule bendes skam gik hun ud i deres fårehus og fødte der barnet, kvalte det og gravede det ned i noget tang. Men det blev opdaget, og så kom hun i arrest og sad der en torn. Arresten kaldtet det røde has og var ovre i Brundby. Så fik hun frihed til at komme ud, til hendes dom faldt. Sagen...
da.etk.DS_04_0_01347
Hr. Jørgen Jensen Vejle var præst i 40 år, deraf i Ingstrup de 35, blev provst i herredet 1573. Med sin hustru Karen Lavritsdatter havde han 17 børn. I hans dage bestod Ingstrup pastorat af 4 sogne, men deraf blev — efter Frederik II. resolution af 1571 — Kjetrup sogn nedlagt for sandflugtens skyld, og kirken nedbrudt. Herfra skriver sig verset: Hr...
da.etk.DS_04_0_01059
I gammel tid brugte de at drive svinene sammen i skoven, og så gik de der i lange tider og bjærgede selv føden. Sådan brugte de også på Asdal og Odden. Siden tiden kom, hver gård skulde have sine svin hjem, blev der strid om et svin, som begge herremændene vilde have. Den trætte varede i lang tid, og lige vidt kom de. Endelig skulde dommeren gjøre det...
På Palstrup levede en gang en herremand, som bed Kelter, der slet ikke brød sig om bønderne, men så belt til en anden side, når ban mødte en bonde. Derimod var Kelter god imod sine folk, og de holdt alle meget af barn. Hans kone fødte ham et barn, og da han mente ikke selv at være fader til det, gik han af fortvivlelse derover hen og skød sig. I det...
da.etk.DS_04_0_00884
På Kås i Lime er der en stor sal, som bærer navnet Frydensborg, og på væggen der ser man billedet af en blodig hånd, som stadig kommer igjen, enten man så overkalker stedet, eller man river væggen ned og bygger den op igjen. Der hænger et stort spejl derfor. Derom siger sagnet, at en jomfru fødte i dølgsmål og satte hånden på væggen. I kjælderen og op ad...
da.etk.DS_04_0_00881
Ved Karise ligger to gårde, de så kaldte Karisegårde. Det er levningerne af den gamle Karisegård. På den gård har der boet en fru Marte, som i Svenskekrigen gjorde sig berømt for sit forsvar af gården, og da hun så ikke kuude forsvare den længere, skjulte hun sig i Karise kirke i et lille kammer, hvorfra hun om natten gik ud for at opsøge føde. Dette...
Der var en mand på Sejlstrup, der hed Vihbæk, han gav aldrig almisse til nogen tigger. Så en dag kommer der en tigger til ham og spørger efter, om manden var hjemme. »Her boer ingen mand,« svarede Vilsbæk, »her boer eu vældige herre.» — »Gud skelov og tak, så var det Dem, der gav os den gode regn i går.« — »Å, rejs du til Helvede.« — »Der var a i går, og...
Søndbjærq kirke skal en gang være brændt, og det gik sådan til. Tæt her osten for kirken er to gårde, som i gammel tid var et herresæde, der kaldtes Ostergård. Sønnen der var kjæreste med datteren fra Helleris, men det var forældrene der ikke fornøjede med. Han og Signe bliver så enige om, at de vil have hinanden. Æ kan ikke sige, om de blev viede, men...
Kong Valdemar stod en dag og faldt i slum, da han vilde stå til hans hest, og så havde han en drøm. Da han blev vågen, ordrede han en tjener til under livsstraf at rejse hen og få drømmen udtydet. Han rejste nu omkring og spurgte efter klogo folk. Den første, han traf på, viste ham til hans fader, der boede i Dagbjærg Dojs. Den gang han kom der og fik...
da.etk.DS_04_0_00129