Jesus og hans disciple lå en nat i en lade, og der lå en flok kjæltringer også. Så var der så meget en bitte ung én, der blev syg den nat og skulde fode et barn, og den skreg så farlig. Så vilde st. Peder, te Jesus skulde hjælpe den. Han gik også ud og så efter æ stjarer. siger han, da han kommer ind igjen. Der var en stjærne, der skulde skride lidt...
Når piger kryber nøgne igjennem en følleham, skal de kunne føde born lige så let, som når et øg foler. Varulven går omkring i skikkelse af et vildt dyr eller en stor hund og graver sig ind under syldstenene. a. N.
Der lå en lindorm om Århus Domkirke, og den var tilsidst ved at gå helt om kirken. Så vidste de aldrig, hvordan de skulde få den kvælt. De havde nemlig været efter den flere gange og kunde ikke få magt med den. Endelig opfodte de en tyr i tre år med sod mælk og nøddekjærner. Den kom nu imod lindormen, men kunde ikke stå sig. Så fødte de den i tre år til,...
Uden for Legeveds vang sønden til der ligger en hoi, som kaldes Kalve kulle. På samme hoj er en stor sten, i den sten er et stort hul, som en elveko haver født en kalv udi. Som nu denne kalv var fød, løb elvekoen straks frem til byen til en kilde og drak af hende. I det samme kom der en kvinde at hente sig en spand vand af samme kilde til at lade i sin...
I den tid, svinene havde lov at gå, hvor hen de lystede, var de løben op på en høj at søge føde. Da lød der en stemme : "Tag jere svin fra højen, de pisser jo ned på vort bord, hvis ikke, skal I få en ulykke." Siden turde de ikke lade svinene gå på højen. Det var vist på Ishø'j i Kalvslunde. Chr. N.
Der var dværge et sted, hvor folkene var så forkomne og forsult, de kunde på ingen måde skaffe til veje det, de kunde spise, og det var, for det at dværgene kom ind og spiste med, men de var usynlige. En dag kom der en mand derind, og han havde fundet en hat et andet sted, hvor dværgene også havde været inde, og så gik han med den hat, men da det var en...
Niels Pedersen i Gjedved fortæller følgende: Min bedstemoder var fra Kiel og blev som barn sendt over til Kjøbenhavn at besøge en moster, der var hofdame ved kong Kristian den 5tes hof. Da hun skulde tilbage, fulgte en pige hende ned til skibet, men fik hende på et fejlt, og så var der nogle tatere, som tog hende, klædte hende i pjalter og forte hende...
Anders Rasmussen er født den 3. maj 1828 i Linderup, Ugilt sogn. Faderen var Nordmand, hed Rasmus Andreas Olesen og født i Bergen. Moderen hed Ane Kristensdatter og var fodt i det samme hus, som sønnen Anders siden fødtes i. De var 8 søskende der hjemme og kom ud at tjene om sommeren som høvrer, så snart de var store nok til det, og var så hjemme om...
Pastor Heinsen var slem til at overdrive alt. Et år kneb det med at få føden i hedesognene, og så fortæller han, at det var rent galt der ovre i Vorbasse, de døde af sult, og der var ved at blive hungersnød. Hans tilhørere mente, at det var vel ikke så galt, det var sjælden, at folk her i landet døde af sult. Jo, de dør derovre i massevis. A, om der...
Én, de kaldte Henrik Rakker og boede i Ovtrup vesten Varde, havde også sit distrikt her om ad. Når et kreatur var selvdød, skulde der straks en dreng afsted efter ham. De skulde føde ham, imens de havde ham, og hvis det var en kalv, han flåede, havde han lov til at tage skindet med sig, og var det en hest, kostede det lige så meget at flå den, som...
I ældre tid har det været skik ved bryllupper at tage føde med til kirken, nemlig meldmader i en æsk og en munk med øl og en anden med brændevin. Når brudeparret nu var bleven viet, skulde de ned i præstegården at have brod og brændevin, og så skulde de igjen en tur op i kirken at gå unge folk i kirke. I den senere tid har det været skik at gjøre dette...
Kvindfolkene, især de gamle, bruger endnu ildgryder til at varme sig på, de såkaldte rugepotter. Der lægges klar ild i dem, og så sætter de dem op under skjorterne. Af og til tager de skjorterne lidt op og prikker i glødorne med en strikkepind tor at få dem til at brænde. I gamle dage var gryderne meget store, og under arbejdet (når de spandt) satte de...
Alen føder levende unger. A traf en gang en gulmavet ål (grødeål) med en ualmindelig stor mave. Da vi sprækkede den, lå der to store poser på lige side i den, og de var fulde af ene hvide orm af tykkelse som en for synål. Når en så dem igjenuem forstørrelsesglas, kunde man se, at de havde manke og øjne. Navlen var stor, så den allerede havde skilt sig...
For en menneskealder tilbage var der en præst i Skallerup, der hed Vissing. Han havde en daglejer, der var lysten efter tobak Mads H?/st var hans navn, og da han havde mange børn, døjede han med at skaffe føden til familien. En vinter var der dårlig fortjeneste, og Mads kom op til præsten for at bede om hjælp i sin nød. Han svarede: Hør, Mads, hvad...
En gårdmand i Orenåeynen var bekjendt for at være en meget fedtet person, og det fremgik også af hele hans færd. Om foråret satte han altid sine får så nær naboens korn som mulig og så langt borte fra sit eget korn, som han kunde. Følgen heraf blev, at naboerne måtte føde alle hans løsgående lam med deres korn. En af naboerne talte flere gange med ham...
Kjæltringerne loserede altid i min moders fødegård, hvor der var som smutkro, og der kjøbte de dem altid en pægl. De var en gang ved at koge æblesuppe, og det gik jo for sig ude i laden, hvor de gjorde ild på ved halmen, uden at de brød sig om, at det var så farligt. Men det brændte alligevel aldrig for den slags folk. Den ene lavede suppen, og den anden...
Kræn Tind fra Skjørbæk han gik med stjærnen. Han sang: Med denne her stjærne, som vi nu her har, ville vi kun alene erindre den stjærne, de vise fra Østerland blev vaer, da de søgte Jesus at finde; og der hvor de så den stjærne at stå, var huset, hvor Jesus var inde. Men da kong Herodes det hørte, blev han forskrækket, og alle med hannem, han kaldte...
En fattig mand i Ølgod hed Per Matin, og hans kone kaldte han Maren Strygevase, for det hun idelig strøg hen ad vasen. Han var tiltalt for, at han gik og tiggede. Så sendte præsten i Ølgod bud efter ham, han vilde tale med ham. Da han kom, tog præsten Balles lærebog frem og viste ham det stykke om ørkesløse tryglere. Så siger manden: "Kast om, hvad står...
Der gik Spøgeri i en Gård i Eriknavr. Min Bedstefader var Daglejer i den Gård, og han så det. Forhen havde Gården været ejet af en Landmåler, der hed Slebsager, og det var da ham, der gik igjen. Han blev helt opædt af Kræft i Halsen og fik hans Føde gjennem et Rør. Præsten vilde han slet ikke høre på, og når han kom, gik Slebsager ind i en anden Stue....
Herremanden på Avnsbjærg var sådan en Pigejæger. Han gik en Gang over i Sjørslev Sogn og vilde tvinge en Pige der til at have Omgang med sig, men da hun ikke vilde have med det at gjøre, så stjal han hende en Nat og tvang hende til at følge med til Gården, hvor han så murede hende inde i et Kammer der oppe. Vægteren skal til sidst have fået hende ud...
