En husmand her i Lyngby var meget religiøs. En helligdag siger han til konen, at hun ikke måtte arbejde om søndagen. Det kom de til at trættes om, og i sin vrede siger hun, at hun vilde ønske, hun aldrig skulde føde ham levende børn mere. Der efter fødte hun 12 døde børn, det ene efter det andet. Disse børns gravminder findes der endnu spor af på...
I de gamle dage, da der var sådanne store kjæmper, boede der et par folk oppe ved Sktigen. En dag Lommer konen ind og siger til manden: "Jeg så endda et underffgt syn her ude. Der plovede en mand her oppe på bjærget, og han var så lille, at vi føder større børn, og så havde han tre heste for så store som rotter." "Ja, siger manden, "det er dem, der...
Når der blev cu kiikc bygget, blev der gravet et forfærdelig stort hul på kirkegården, og den første ting, der faldt ned deri, det skulde blive der og begraves levende. Det er jo gjærne et lam, for de er jo mest til at rende op sådanne steder, og de er da gjærne falden forst i. Så såre der er én, der skal dø, sa kommer det og viser sig i gården, for det...
For et halvt hundrede år siden kom der i Bræsfrwp-egnen et dødfødt barn til verden. Det havde på hovedet en udvækst, der lignede en stor forloren hårfletuing af den slags, som moderen og bendes søster plejede at gå med. Folk troede nu, at det var en himlens straf for moderens stolthed og udmajning, at barnet således fødtes vanskabt. C. L. Rasmussen.
En kone var i barnnød, da Vorherre og st. Peder kom vandrende forbi . . . . St. Peder gik ud og så efter, og da var der en galge på himlen. Hvis barnet nu fødtes, skulde det blive hængt. Han gik atter ud, og da var himlen klar og pæn. Så fodtes det og blev til et godt menneske. Bodil Marie Andersdatter, Jerslev.
E natmål (maren) er i skikkelse af en sort puddelhund, og det begynder da nede ved tæerne på et menneske og strækker sig så helt op til hovedissen; men det kan kun de folk se, som er fødte i rnidnatstunden. En mand, som var slemt plaget af e natmål, sogte råd derfor og fik også et sådant, som så skulde udsees af én, der var født i midnatstunden, da den...
Når en kone går nøgen igjennem en følleham, da vil hun føde born uden smærte, men det første barn bliver da enten en mare eller en varulv. Fire piger fra Greve vilde benytte dette middel, og de tog en sådan ham og gik med den ud ved stranden, men da de var afklædte, kom nogle af byens karle bag på dem og jog dem nøgne tilbage til byen. Kristoffer Jensen.
Den gang, da nisser og troldtoj opholdt sig her i landet, tog de deres føde på bondens kornager, men til sidst lærte man råd her imod. Når man nemlig såede, lod man sædekornet falde sådan, at det dannede et kors, og fra den tid har de ikke kunnet få noget til føden og er da forsvundne.
Rektor Sigurd Mullers bedstefader har fortalt, at følgende salme blev indsendt til salmekommissionen: Men derimod min ødsle kok kan aldrig få af retter nok, er dertil meget lækker én ting fuld tung kan hun kræve af min næve til sin føde og endda end mer forøde.
To realistiske brudetexter fra forrige århundrede brugte af præsten i Sønder-Omme. Spind tenen fuld, brugt til en pige, der var bekjendt for at være doven og lad. Man tar æ sow får æ tråw, men nær æ tråw den er øø (øde) så hår man æ sow å føø (føde) brugt til en brudevielse, hvor man antog, at brudgommen giftede sig med bruden for hendes rigdoms...
Der boede en mand i Over-Ure, der hed Per Pølse. Så kommer han en dag til præsten i Haderup på den måde, at han vilde betale hans tiende, og som de sidder og taler nok så gemytlig, kommer Per Pølse til at spørge, om han kan få et barn i kirke på søndag 8 dage. Det var præsten også villig til og spørger: Hvad dag er barnet født?" Han giver det svar: Det...
Hav a kan huske, har Taterne ikke gaet i så store drifter som tidligere, men de var lige godt bange for dem pa enstedsteder, og ingen vilde have dem i kvarter. Så var der en præst i Østbirk, han sagde: De skal da have en plads, og da der netop var en lejlighed ledig, sa kom 'de til at blive der, og de formerede dem, og der blev et helt slæng af dem i...
Mine forældre fortalte efter deres forældre, at en skjæppe kartofler kun kostede 6, 8 sk. De kaldte dem svineføde. I min tid kostede en gang rugen 25 rigsdaler en skj. Min fødegård kjøbtes for 3300 daler og solgtes en halv snes år efter for 33000. Thomas Søgård, Katrup.
Når nytårsnyet tændtes, drog man alle som én ud i marken og sang: YValkommen, nykung, wælkommen, måne, i Halland och Skåne, med korn och med kårne, med sol och med wærme, med flask och med bøste, med godt øl om høste(n), fød ko, ko i bås, ge' hafre åt gås, galtarne i skogen, træskarna på logen, fiskarna i floden, fød ko, ko i bås! Legeved og Fjelkinge....
Ingen steder a kjender var det ringere end oppe på Roiun mark. Manden der gik gjærne med en lang kjole, der var knappet helt ned, og ingen bugser var han i. Sengene var der ikke andet i end halm. De fik næsten ikke andet til føden end vand og brød. Skorsten var der snart ikke længere end til bjælken, og så var der sod i den så tyk som denne her bjælke....
En Mand ude i Vesterborg-Lunderne han havde en hel Bunke af Skrifter om hemmelige Kunster og Signeformularer, og han sagde, han kunde stille Blod og binde Hunde og fordrive Rotter. Han var til Stede i en Forsamling, hvor de var ved at tale om de Ting, og så fortalte han noget om, hvad han kunde. Da sagde de, at de havde fået en fejl Mand til at høre på...
En Jomfru på Engelsholm fødte et Barn på et Loft over Borgestuen og gjemte det, og så gik hun derop og diede det. Det hele blev opdaget ved, at man hørte Barnet græde. Så blev det taget fra hende, og nu gik hun fra Forstanden. Det er hende, der skal gå og spøge ude i Skoven. Abeline Nielsdatter, Sødover. Nørup S., Tørrild H.
Udenfor Mejlby i Linde Sogn er en Dam, som kaldes Snaksdam, og fra den løber en Rende, som kaldes Frørende. Der tjente en Pige inde i Mejlby, og hun blev frugtsommelig og fødte i Dølgsmål. Så gik hun ned og druknede Barnet i Renden. Men da hun havde gjort det, så fortrød hun det, og så gik hun og tæredes hen af Sorg og døde til sidst. Hver Nat siden...
Det første År efter, a var bleven gift, arbejdede a ved en Smed i Tyregod, og vi blev altid ved til Klokken halvtolv om Aftenen. En Aften vilde a gå hjem til min Broder, der havde Fødegården sønden for Kirken, inden a gik til mit Hjem her ovre i Ejstrup, hvor min Kone var, og det var klart Måneskinsvejr og frøs hårdt. Da a så havde været ved min Broder...
En Gang ejedes Visborg af en Frue, som havde 12 Sønner, hvoraf de 11 var drabelige Vikinger, men den 12te var så pukkelrygget, at han slet ikke lignede sine øvrige Brødre. Hver Gang Fruen skulde i Barselseng, førtes hun i en med 4 Heste forspændt Vogn til Bafferholm eller Barselholm, hvor hun kunde føde i Ro. Visborg S., Hindsted H. N. P. Olsen,...
