I Korshøj vesten Kolby er en pige manet ned, fordi hun ombragte sit uægte fødte barn. Nogle siger, at hun brændte det i en ovn, andre, at hun kvalte det. a. pedersen.
Landet skulde mæles, og folket skulde tæles. Landet skal blive så forfyldt, at bakker og bjærge skal fyldes, og de skal doje for at få føden. Ane Marie Kristensdatter, Ørum.
I Bjcerggurd i Randlev var der en pige, som al tid var så søvnig af sig, og det kom af, at bjærgfolkene tog hende ned i jorden til dem for at male for dem. De havde deres gang op i folkenes nods. En gang, da bjærgmandens kone skulde føde, var konen i gården der nede at hjælpe hende, da så hun pigen- Så søgte de råd hos en klog mand, og siden fik pigen ro...
Når piger er et elier andet sted henne for i hemmelighed at føde deres uægte børn, siger man: De er henne at lægge sig af. Vi har ikke et karleben i gården : der er ingen mandfolk hjemme. A skal ud å nowes æ vend: ud at pisse. Grejs.
Når en kone falder dod ned fra ranen, er det visselig forvarsel for tab eller ulykke. A. L.
Pen ham, som føllet fødes i, må ikke fjærnes fra følbøvlen, men skal forvares i et bjørne derinde og rådne der.
Når en so skal til orne, er den bedste tid dertil få dage før det bliver ny- eller fuldmåne, for lige så mange dage det er efter ny- eller fuldmåne, når soen løber, lige så mange grise føder den. A. C. P.
Pastor Milling vilde ikke give hans heste havre nok, men så havde han en karl. der var en fiffig fyr, og han bildte præsten ind, at de ikke vilde gå over vadestedet ved Eisbæk mellem Hune og Saltum, inden de fik noget mere til føden. S.-Saltum.
I Rønbjærg var der en jordhytte, hvor kjæltringkvindgrne passede på at være, når de skulde barsle. Da så den store natmandsjagt var, blev alle rakkerne vist hen, hvor de var fødte, og på den måde hk Rønbjærg sin broderpart af dem. Pastor Biilow, Todbjærg.
Bier avles ej af en død okse, som der siges, at af en død hest skulde der komme hvamse, af et dødt menueske slanger. Lige slags fødes af lige slags. De vulgi.
I Skovsgárd i Sønder-Vilstrup gik konen ude i haven, og så faldt der en blomme ned i panden på hende. Barnet fik nu det mærke. Så døde en ung pige i nærheden, og da strøg de hendes finger over stedet, og så gik det væk. I Velling, Smidstrup, fødtes et barn med et mærke som en ribs over det ene øje. For et års tid siden strøg de det med fingeren af et...
Blafferholm i Ny-Brattingsborgs have er en lille holm, bevokset med skov og omflydt med vand. På holmen er spor af volde og grave. Her har før stået et hus eller slot, og her kom fruerne på Vestborg slot ned, når de skulde i barselseng. En af dem havde tolv sønner, som alle var fødte på Blafferholm. frederik poulsen.
da.etk.DS_03_0_01274
Kjetrup kirke er nedbrudt, og sagnet går, at præsten, hr. Jørgen, lagde Kjetrup øde, fordi han ingen kapellan vilde føde. Der er endnu spor af kirkepladsen og kirkegården. lærer christensens kone, tolstrup.
da.etk.DS_03_0_00681
På mandfolkestolene i Uldbjærg kirke står: 1574 lod F N giør kalskameleren i Wlbirig kierki ar. I kvindfolkestolene: Andress Nilsen 1575. På kirkedøren udvendig: Jesvs seger sielf ieg er døren dersom nogen gar indt wedt meg hand skåll bliffwe sallige oc skåll gå ind oc wd oc find god føde Johannis X Cap år 1591 JENSS.
For resten har en stor del mennesker her i sognet deres underholdning af kniplingsfabrikken, og prises de forældre lvkkelige, som velsignes med døtre, hvilke, så snart de er seks år gamle, sættes i kniplingsskoler, og når do har været et par år i lære, kunne de fortjene klæde og føde og derefter langt mere til forældrenes hjælp. Møgeltønder 17G6....
En præstekone var meget knap ved sine folk, men det kunde præsten ikke lide. Han havde så ofte sagt til hende, at hun skulde give dem tilstrækkelig føde, men det hjalp ikke. Så var det en gang, som de sad og spiste deres meldmad, at præsten kom ud til dem, og da sad avlskarlen og så så vist på sit brød. Hvad er der i vejen? sagde præsten. Mine øjne er...
da.etk.JAT_03_0_01843
Når der fødes et sort lam, eller når musene skjærer tojet, eller når der er hvide kål i haven, ligkål det betyder dødsfald. Katrine Glud.
Mølle-Peter var hjulmand af profession og dygtig til E. T. Kristensen: Det jyske almueliv. Tillægsb. IH. 6 sit håndværk. Mon så var der en kludrer, der hed Niels Bask, han havde lavet et hjul, og det var blevet lidt otte- eller firkantet, Så blev det sendt til smeden for at beslåes, og som det nu lå uden for smedjedøren og skulde have denher ring om sig,...
Når kukmanden har lagt sine æg i andre fugles reder, bliver den til en høg og fortærer da en lille fugl, der stadig har fulgt med den og bragt den føde. M. Jepsen.
Man ser på pandehårene af en ko, som er drægtig, om den føder en kviekalv eller en tyrkalv. Vender hårene nedad, bliver det en kviekalv, vender de opad, bliver det en tyrkalv. (Pandehårene er her de længere har på nakkekammen mellem hornene). P. Jensen.
