Der går to hvide Jomfruer med nøgne Fødder om Vinteren i Sneen udenfor Gram Slot og siger hele Tiden: »Jeg fryser mine Fødder«. Pastor Brix, Jærnved. Gram S., Haderslev Vester A.
Når man poder en Æblekvist i et Pæretræ eller omvendt, vil en frugtsommelig Kvinde, der spiser af et sådant Træes Frugt, føde et Barn, som er både Pige og Dreng. M. Balle, København.
En Feltherre boede på Smølvolde, og så skulde han i Krig. Hans Kone var frugtsommelig, og så gjorde han den Aftale med hende, da han rejste af, at dersom hun fødte en Søn, skulde hun bygge et Tårn til Kirken, og hvis det var en Datter, skulde det være et Spir. Da han så kom hjem, var der to Tårne. Broager S., Sønderborg A.
En Pige fra Vesten-Vandet havde taget Livet af et Barn. Hun blev benådet, og siden den Tid gav hendes Moder hvert År en Gave til Jannerup Kirke. Der blev en Gang ofret to Stude til Kirken. Tidlig om Foråret gik Kreaturerne på Isen over Søen og ind i Klitterne og fik så Føden der. Så faldt to Stude gjennem Isen og lå der og baskede. Da Folkene så det,...
Der var en Lindorm i Hjerk Præstegårds Bakke, og så fødte de en Tyr op med ene nymalket Mælk, og den splittede Lindormen ad. Maren Primdal, Navtrup.
Der ligger et Stykke Land til Kolby, der kaldes Holm, det er ved Vejen fra Kolby ud til Visborg og findes i en Lavning, der nu kaldes Dammen, for man kan se, at der har været Vand rundt om Holmen, men det har dog været landfast med Kolby mod Nord. En Mand havde Kreaturer gående der, og nogle af dem fødte Misfostre. Han troede, det var, fordi de var...
Min Bedstemoder gned sine Børn med Hvidløg under Fødderne og på Brystet, for så kunde Troldtøjet ikke gjøre det nogen Skade eller forbytte det, når de var afklædte og skulde i Seng. Hun har sagtens også gjort det ved mig, for hun har da gjort det ved min Søster. (Sjælland.) Anna Ludv.
En Mand kunde ikke forstå, hvordan det kunde være, at ingen Fødevarer kunde slå til i Gården. En Aften skulde Konen til at dejne, og hendes Mand var rejst ud i Byen. Nu gik hun og klagede sig over, at hun havde ingen Ting at bruge, hun havde ikke en Gang en Rage at rage Ilden ud af Ovnen med. Hun gik netop udenfor Højen, der lå tæt ved Gården. Da blev...
En gammel mand fra Holmen fortalte mig, at Frederik den Syvende var født i en sejrsskjorte, derfor kunde sejren og lykken være med ham. Den hinde, man fødes i, den skal have fason som en skjorte. Povl Jensen, Udby-ovre.
Somme børn fødes i en sejrsskjorte, og denne bør man omhyggelig gjemme, da den væruer mod skud, smitte og andre farer. H. Petersen.
Ved Vennergård i Velling ligger der en dam, hvorom det sagn går, at der på gården var en jomfru, som fødte et barn i dølgsmål, hvorpå hun kastede det i dammen. Da hun nu døde, kunde hun ikke få ro i graven, men går hver nat som en hvid skikkelse fra laden og ned til dammen, hvor hun sidder og svøber barnet om, og går så tilbage til laden og forsvinder....
En pige, som tjente i Hårlev, havde i dølgsmål født to børn, som hun havde undlivet og begravet på kirkegården, men siden kom hun til Herfølge, hvor hun døde. Til straf må hun nu om natten kjøre fra Herfølge til Hårlev i den lænestol, hvori hun fødte sine børn. Hun kjører gjennem Vedskølle forbi st.-Annehuset, ad Vallø, Vallø by og Tårnby til Hårlev. Dog...
En frugtsommelig kone døde, fik en flaske vand og børnetøj med i graven; men da tiden var omme, at hun skulde føde, gik hun igjen og gjorde en voldsom uro. Så spurgte en dristig karl, hvad hun gik efter. "Jeg fejler børnetøj. Jeg har kun til ét barn, men ikke til to." Skar en flig af hans skjorte og begge hans strømpebånd. Da blev der ro. d. j.
En kone døde, før hun blev forløst, og siden var der aldrig fred for hende. Hun gik i nogle stubber og hørtes råbe: "Jeg har fået for lidt til ét og slet intet til to." Så snakkede de om det til præsten, han forlangte noget af det ufødte barns tøj, som han så lagde i stubberne, og så holdt det op med uroen. Præsten mente, at hun havde født to børn i...
På Spøtrup kan aldrig fødes levende børn, og det kommer af, at én skal have dræbt sit barn der. Der var heller ingen børn i mange år. Nissens kone fødte i en årrække mange børn der, men de døde allesammen, og der blev altså ingen arvinger til hans store rigdom. Fru Brask, Junget.
Da Svenskerne lå i Oster - Aslund, slagtede de en stud hver dag, og så slagtede manden én også, han havde en stor gård og mange folk. Så siger officeren til ham: »Du øder dig jo selv, du dumme bauer«, men han svarede: »Det går jo til alligevel, vi kan lige så godt leve af dem og få lige så meget til føden som I«. De havde jo mange stude på den gård....
En husmand her i Lyngby var meget religiøs. En helligdag siger han til konen, at hun ikke måtte arbejde om søndagen. Det kom de til at trættes om, og i sin vrede siger hun, at hun vilde ønske, hun aldrig skulde føde ham levende børn mere. Der efter fødte hun 12 døde børn, det ene efter det andet. Disse børns gravminder findes der endnu spor af på...
I de gamle dage, da der var sådanne store kjæmper, boede der et par folk oppe ved Sktigen. En dag Lommer konen ind og siger til manden: "Jeg så endda et underffgt syn her ude. Der plovede en mand her oppe på bjærget, og han var så lille, at vi føder større børn, og så havde han tre heste for så store som rotter." "Ja, siger manden, "det er dem, der...
Når der blev cu kiikc bygget, blev der gravet et forfærdelig stort hul på kirkegården, og den første ting, der faldt ned deri, det skulde blive der og begraves levende. Det er jo gjærne et lam, for de er jo mest til at rende op sådanne steder, og de er da gjærne falden forst i. Så såre der er én, der skal dø, sa kommer det og viser sig i gården, for det...
For et halvt hundrede år siden kom der i Bræsfrwp-egnen et dødfødt barn til verden. Det havde på hovedet en udvækst, der lignede en stor forloren hårfletuing af den slags, som moderen og bendes søster plejede at gå med. Folk troede nu, at det var en himlens straf for moderens stolthed og udmajning, at barnet således fødtes vanskabt. C. L. Rasmussen.
