Den førstefødte dreng, der ligner sin moder, og den førstefødte datter, der ligner sin fader, har lykken med sig. P. K. M.
De skulde bryde bakker og bjærge og endda ikke vel kunne få føden. Kirstine Madsdatter, Havredal.
På Samsø har det før været skik, at en barselkvindo havde en særskilt hvid kappe at tage på ved barselfærd. Om en kvinde, som snart vil føde, siges endnu almindelig der, at hun vil snart slå hende luu inimo stowvvdåren. Mikkel S.
da.etk.JAT_04_0_00201
En barselkone må ikke kjøre baglænds, så vil hun føde barnet avet.
da.etk.JAT_03_0_01826
At høre viben skræbe er så meget slemt. Knud Andersen, Nørbeg.
da.etk.JAT_03_0_01078
Mariane Sørensdatter er mit navn, i Himmelen er min havn, i Gjedsted er jeg fød, Gud véd, hvor jeg skal dø. E. T. K.
En fattig kvinde blev besovet flere gange og havde flere børn at drage op. Hun fik alle de kalve, der blev født i sognet, for dem spiste folk ikke selv den gang, og de kalve fødte hun hendes børn op med. Den gang havde de ingen kartofler, men om sommeren gik deher børn og spiste mange røde smærer. Niels TJglsø.
Jeg spurgte en gang en gammel stabejser, som jeg fik op at kjore med mig over Skophus hede, hvor han var fra. Ja, han boede en fjerdingvej her norden for. Hvordan han kunde få føden? Jo, det kunde han sagtens, for hans får klædte ham, og hans jord fødte ham, og han havde ikke andre udgifter end til salt og træsko. Kristen Overgård, Gullestrup.
I Ørsø, Dronninglund Sogn, fødtes en Dreng, som aldrig blev rigtig klog eller nogen Sinde havde hans Forstand, og hans Moder antog, det var, for det han var født under en Orkan. Jens Mosen, Øster-Brønderslev.
Der fortælles, at der boede en Nisse i Broerhøj på Stenum Mark. Han havde fået en kristen Kone, og da hun skulde føde, kom Nissen hen til hendes Moder og bad hende om at følge med ned i Højen. Hun skulde være Jordemoder, og da det var overstået, fik hun sit Forklæde fuldt af Penge med sig hjem. J. M. Jensen, Stenum.
da.etk.DSnr_01_0_00763
En pige fødte i dølgsmål i Ole Jørgen Nielsens nuværende gård i Ørby og kastede barnet ned under grubekjedelen og brændte det der. Siden gik hun og spøgte i gården. a. ped.
da.etk.DS_05_0_01247
I Korshøj vesten Kolby er en pige manet ned, fordi hun ombragte sit uægte fødte barn. Nogle siger, at hun brændte det i en ovn, andre, at hun kvalte det. a. pedersen.
Landet skulde mæles, og folket skulde tæles. Landet skal blive så forfyldt, at bakker og bjærge skal fyldes, og de skal doje for at få føden. Ane Marie Kristensdatter, Ørum.
I Bjcerggurd i Randlev var der en pige, som al tid var så søvnig af sig, og det kom af, at bjærgfolkene tog hende ned i jorden til dem for at male for dem. De havde deres gang op i folkenes nods. En gang, da bjærgmandens kone skulde føde, var konen i gården der nede at hjælpe hende, da så hun pigen- Så søgte de råd hos en klog mand, og siden fik pigen ro...
Når piger er et elier andet sted henne for i hemmelighed at føde deres uægte børn, siger man: De er henne at lægge sig af. Vi har ikke et karleben i gården : der er ingen mandfolk hjemme. A skal ud å nowes æ vend: ud at pisse. Grejs.
Når en kone falder dod ned fra ranen, er det visselig forvarsel for tab eller ulykke. A. L.
Pen ham, som føllet fødes i, må ikke fjærnes fra følbøvlen, men skal forvares i et bjørne derinde og rådne der.
Når en so skal til orne, er den bedste tid dertil få dage før det bliver ny- eller fuldmåne, for lige så mange dage det er efter ny- eller fuldmåne, når soen løber, lige så mange grise føder den. A. C. P.
Pastor Milling vilde ikke give hans heste havre nok, men så havde han en karl. der var en fiffig fyr, og han bildte præsten ind, at de ikke vilde gå over vadestedet ved Eisbæk mellem Hune og Saltum, inden de fik noget mere til føden. S.-Saltum.
I Rønbjærg var der en jordhytte, hvor kjæltringkvindgrne passede på at være, når de skulde barsle. Da så den store natmandsjagt var, blev alle rakkerne vist hen, hvor de var fødte, og på den måde hk Rønbjærg sin broderpart af dem. Pastor Biilow, Todbjærg.
