379 datasets found
Danish Keywords: føde Place of Narration: Hejls
En Gang var der en svær Tørke i hele Landet. Den Gang var Balder Konge, og han red med sit Følge østerpå og kom til et Kjær, men også det var udtørret. Da skrabede hans Hest i Jorden, og hvor den skrabede, kom der Vand. Han befalede da, at de skulde grave en Brønd. Den blev også gravet og er der den Dag i Dag og kaldes Storbrønden. Den er sat med...
da.etk.DSnr_03_0_01189
Gamle Hans Bojsen i Hejls, der i sin Tid var Graver der, har fortalt, at hans Moder som ung Pige hørte en gi. Kone sige, at der på Øster-Hælhøj syd for Hejls Kirke lå et lille Hus, der var ubeboet og alene brugtes af Damerne på Stavnsbjærg, når de gik til Kirke, for der at gå ind og spejle sig og sætte deres Hår. Gården ligger kun en 1000 Alen fra...
Den Bygmester, der byggede den store Lade ved Fovsletgård, han var så dygtig, at han kunde regne ud, hvor mange Nagler, der skulde til, den Gang han skulde til at hugge Laden. Den Gang, han så havde fået Naglerne lavede, var der en Jomfru, der put én for ham, og så vantedes den, da de skulde til at rejse Laden. Han tog så et Stykke Lærred, da de havde...
da.etk.DSnr_03_0_00821
I 1831 tjente der en vestjysk Pige hos en Gårdmand i Hejls, der hed Hans Tuesen. Hun kunde se alting, og hun sagde, kort efter at hun var kommen der: »Der må vist være en stor By her nordøst for Kirken, for nu har a på kort Tid set 15 Lig komme med Vejen der nede fra.« Men der er nu ikke mere end nogle få Beboelser der ude i Trappendal, og dog kom det...
Nikolaj Dals Kone i Åstrup fortalte også, at nogle unge Folk havde været til Liegs en Aften, og da de så gik hjem, skulde de over et Vadested, hvor de ikke kunde komme over med tørre Fødder. 8* Da stod der et gammelt gråt Øg, og det satte de dem så op at ride på og blev ved at sætte sig op, til de var oppe at ride allesammen. Så gik den med dem ud i...
da.etk.DSnr_02_D_00066
Lav a tjente i Åstorp i Taps Sogn, har a mange Gange set en Drage. Den havde et helt stort Guldstykke forved sig, og så var der en lang sort Stribbel bag efter den af Bredde som min Arm. Den fløj hen over en Toft, vi kaldte Nielses Gade, og den drog ned efter en Dal tén. A gik derover tidlig om Morgenen, før Sol kom, for a skulde jo ud i Marken for at...
da.etk.DSnr_02_C_00090
Der er en Høj vesten for Rævdal i Gjærum Sogn, og den var der Bjærgfolk i. Folkene på Gården fødte dem, de kom uden videre og tog, hvad de skulde bruge. Så kom en Kone fra Højen og sagde til Gårdkonen, te nu kunde de ikke være der længere, for de kunde nu ikke få Føden, da alle Folk skrev Kors i deres Korn. Dether har min Bedstemoder fortalt mig. Inger...
da.etk.DSnr_01_0_00175
Hvis et får føder et lam med aftegning, døer én i huset, inden året er omme. Nik. Chr.
da.etk.JAT_03_0_01681
Det første lam, der fødes blandt fårehjorden, må helst være et hvidt; er det et sort, bliver der stor sorg for ejeren, inden året går om, er det spraglet, bliver sorgen ikke så stor. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_03_0_01076
Den førstefødte dreng, der ligner sin moder, og den førstefødte datter, der ligner sin fader, har lykken med sig. P. K. M.
da.etk.JAT_03_0_00744
De skulde bryde bakker og bjærge og endda ikke vel kunne få føden. Kirstine Madsdatter, Havredal.
da.etk.DS_02_G_00402
På Samsø har det før været skik, at en barselkvindo havde en særskilt hvid kappe at tage på ved barselfærd. Om en kvinde, som snart vil føde, siges endnu almindelig der, at hun vil snart slå hende luu inimo stowvvdåren. Mikkel S.
da.etk.JAT_04_0_00201
En barselkone må ikke kjøre baglænds, så vil hun føde barnet avet.
da.etk.JAT_03_0_01826
At høre viben skræbe er så meget slemt. Knud Andersen, Nørbeg.
da.etk.JAT_03_0_01078
Mariane Sørensdatter er mit navn, i Himmelen er min havn, i Gjedsted er jeg fød, Gud véd, hvor jeg skal dø. E. T. K.
da.etk.JAH_06_0_00966
En fattig kvinde blev besovet flere gange og havde flere børn at drage op. Hun fik alle de kalve, der blev født i sognet, for dem spiste folk ikke selv den gang, og de kalve fødte hun hendes børn op med. Den gang havde de ingen kartofler, men om sommeren gik deher børn og spiste mange røde smærer. Niels TJglsø.
da.etk.JAH_03_0_00177
Jeg spurgte en gang en gammel stabejser, som jeg fik op at kjore med mig over Skophus hede, hvor han var fra. Ja, han boede en fjerdingvej her norden for. Hvordan han kunde få føden? Jo, det kunde han sagtens, for hans får klædte ham, og hans jord fødte ham, og han havde ikke andre udgifter end til salt og træsko. Kristen Overgård, Gullestrup.
da.etk.JAH_03_0_00146
I Ørsø, Dronninglund Sogn, fødtes en Dreng, som aldrig blev rigtig klog eller nogen Sinde havde hans Forstand, og hans Moder antog, det var, for det han var født under en Orkan. Jens Mosen, Øster-Brønderslev.
da.etk.DSnr_02_G_00075
Der fortælles, at der boede en Nisse i Broerhøj på Stenum Mark. Han havde fået en kristen Kone, og da hun skulde føde, kom Nissen hen til hendes Moder og bad hende om at følge med ned i Højen. Hun skulde være Jordemoder, og da det var overstået, fik hun sit Forklæde fuldt af Penge med sig hjem. J. M. Jensen, Stenum.
da.etk.DSnr_01_0_00763
En pige fødte i dølgsmål i Ole Jørgen Nielsens nuværende gård i Ørby og kastede barnet ned under grubekjedelen og brændte det der. Siden gik hun og spøgte i gården. a. ped.
da.etk.DS_05_0_01247