379 datasets found
Danish Keywords: føde Place of Narration: Hejls
Madam Hansen var jordemoder og boede i Lindeballe. Så tager Ole Pedersen hen til hende en dag og bestilte hende til at komme der for at betjene hans kone, når den tid var. Det var, lav a tjente til Jens Jessens, og så kommer Ole derind på tilbagevejen, og mange sad der, for der var lidt krohold. “Nå, Ole”, siger én, der hed Per Jensen, “hvor mange børn...
da.etk.JAT_03_0_01791
Der boede en skomager i Brande by, de kaldte Povl Nirlnger; han var meget fattig og havde en stor familie, så det kneb ham svært at skaffe føden til den. En dag om vinteren kommer Kjeld Langkjær derned og siger: “Kan du sy mig et par lange støvler, Povl?” — Ja tak, han blev jo svært glad over det. “Men lad mig nu se, du gjør dem rummelige og dygtig lange...
da.etk.JAH_06_0_00194
I Skjødstrup kirkebog står følgende: 1674 d. 21. nov. blef en syndere ved naffn Søren Persen, fød i Attrup, halszhuggen her uden for Skødstrup for adskillig tyffueri, hand haffde beganget, huilcken ieg berette om fredagen tilforn på Vosniszgård och fulde ham sa om løverdagen til retterstedet. 1679 d. 31. maji bleff den nafnløsz hestegielderes søn ved...
da.etk.JAH_05_0_00640
Der kom to Tater-kvindfolk til Røved og bad om husly for natten. Men der blev den ene syg og fødte et barn, og folkede måtte hente både koner af byen og jordemoder til hende. Hun blev der en måned, efter at hun havde fået barnet og da kom der to mænd med så meget fødevarer og drikkelse og andet, og så gjorde de et stort gilde for byens folk, alle dem der...
Efterfølgende historie ser noget forvirret ud, men medtages dog for visse enkeltheders skyld. Der var' en gang en præstegård, og i samme præstegård var der en prøstefrue. Hun havde ingen børn. og derfor gik hun hver løverdag aften op til alteret i kirken og bad til Vorherre om, at han vilde skjænke hende et barn. Det lagde avlskarlen mærke til, og da han...
Der boede en mand ikke svar langt fra kirken, han havde en enøjet kone, de kaldte Ma' Bundester. Præstens heste stod altid der omme, når han var til sogne, og kirkenøglen hængte der. Så havde hun for skik at tage nøglen hver aften og gå op til kirken og falde ned på knæfaldet og bede. Det var jo ingen slem skik. En aften listede karlen sig om ved hende...
I Hansted tjente en Pige, som var bleven frugtsommelig, men vilde ikke vel være ved det. I gammel Tid skulde Pigerne fodre, når Karlene gik væk, og en Søndag skulde så denher Pige passe Kreaturerne. Så ved Lag Kl. 11 om Formiddagen siger hun til Konen: »Nu vil a ud at fodre.« — »Det er for tidlig, siger Konen, de må ikke få Vand og blive fodret, inden...
da.etk.DSnr_06_0_00136
Jeg er født i Gram By, og min Bedstefader Hans Kristian Bennetsen var Ejer af en Mark oppe på Jenning, en god Fjerdingvej sønden for Gramby. Den hellige Kilde er netop på den samme Mark. Nede på den Mark havde vi en gammel Lade standende, og den Gang Kvægpesten begyndte, så lod min Bedstefader nogle Båse indrette oppe i den Lade, så Kreaturerne kunde stå...
da.etk.DSnr_04_0_01249
For mange År siden opholdt der sig nogle Røvere i Tirsted Kirketårn på Lolland. De gjorde megen Fortræd rundt omkring og røvede Folks Får og Kvæg og andet, hvad de kunde have at leve af. En Gang fangede de en ung Pige og slæbte hende med sig ind i Tårnet, hvor de holdt hende fangen i 10 År. I den Tid fødte hun syv Børn, som Røverne slog ihjel...
da.etk.DSnr_04_0_00980
Vi havde en Præst, de kaldte Doktor Møller, han var et godt Menneske og en sølle flink Præst, men ikke videre dygtig. Så fik vi en, der hed Voetmann, det var en gal Krabat. Han vilde svire og vilde slå, og når nogen ikke vilde tage imod det, kunde de gjærne komme til at slås med ham, det skete da og nogle Gange. Men når han var ædru og i godt Humør, var...
da.etk.DSnr_04_0_00491
Min Bedstefader var med i den franske Krig, og han var Soldat i hele 14 År. Han var til Hest og havde ondt ved at bjærge Føden til Hesten. De døjede i det hele meget både af Sult og Tørst. En Gang var han med til at slå på én, der skulde stå Spidsrod, og det var han så kjed af, for han var egentlig noget medskyldig i det. Den arme Synder var vist gået...
da.etk.DSnr_04_0_00181
Der er en Høj, der kaldes Kong Svends Høj — ja, nu er den rigtig nok sløjfet — men den var da på Odderhus Mark lige i Skjellet mellem Hørup og Torning Sogne. Den skal have fået sit Navn af, at Kong Svend kom dertil, da han flygtede fra Slaget imod Kong Valdemar og satte sig på Højen for at hvile sig. Han var da både træt og helt modløs og havde kun én...
da.etk.DSnr_04_0_00033
Gjennem Stenholt Krat går en dyb Hulvej, som endnu kaldes Skygge Kirkevej. Endnu sees der Spor af den mod Øst ind imod Kragelund, hist og her, hvor Heden endnu ikke er bleven opdyrket. Det var en Kirkevej ej alene for Skygge, men og for Engesvang og for hele den vestlige Del af Kragelund Sogn, og man måtte den Gang fra Engesvang helt om ad Klode Mølle....
da.etk.DSnr_03_0_01085
På en Ligsten i Toftlund Kirkes Kor står følgende: Ærværdig og wellærde S. H. Anders Clausen fød i Brøns AQ 1619. ordineret Sognepræst hertil AQ 1647, blef Proubst Ae 1668 Tedwvns regius i 30 År, døde 1704 i hans alders 85 År. Midt på Stenen er han udhugget med langt hvidt Skjæg, og Hjørnerne af en Pibekrave eller Brystdug kan sees stikkende ud under Skj...
da.etk.DSnr_03_0_00302
Der var en Kone i Danzig, der skulde føde, og så lagde hun sig ned og fik en dejlig Dreng. Det var i den Tid, de altid foer til Præsten alt det første, Børnene var født, for at få dem døbt. Da de kom så der med Drengen, var det blevet til en Karpe. Den vilde Præsten jo ikke døbe, og så måtte de hjem igjen. Men da de kom hjem, var det igjen blevet en...
da.etk.DSnr_02_G_00108
Der er en Sten i Roskilde Domkirke, hvorpå er udhugget en Menneske-Benrad, om hvis Hals der snoer sig en Slange. For mange År siden vilde en rig Mand i Roskilde gjøre en Rejse til det hellige Land. Før han drog af, sagde han til Datteren, der blev hjemme. at hvis han ikke kom hjem igjen inden en vis Tid, skulde hun af hans efterladte Formue tage en vis...
Der var en Gårdbo i Hvedsied, min Moders Bedstemoder kunde huske ham. Da havde de Trægrebe, og som nu Karlen gik og mogte om Morgenen, sad Gårdboen oppe på Ranen med Fødderne igjennem. Så smækker han Karlen en Ørefigen med den ene Fod. Nå, Karlen han fatter Greben og smækker til Gårdboen igjen med den sådan over Foden. Så siger Gårdboen: »A fik ikke uden...
da.etk.DSnr_02_B_00203
Mens vi boede nede i Dronninglund, havde vi en Nisse, det er nu vist nok. Han kunde gå hen ad Loftet og træde fast på det, ja, sætte Knæene ned mod det, og det var endda stoppet helt fast og fuldt af Foder. Vi havde en lille Hund, den kunde se ham og gjøede ad ham. Det kunde rasle med Panden og Ildklemmen, og undertiden var det henne, men vi sagde altid:...
da.etk.DSnr_02_B_00132
Der boede en Mand ved Sundgården, han hed Rejmer. En Gang tog han til Kjøbenhavn, og så gik han på Kjøbenhavns Gader en Juleaften og ønskede, han var i Sundgården. Da stod der en bitte Mand ved ham og sagde, at når han vilde lade Færgen gå for ham hele Natten, når han kom hjem, så skulde han skaffe ham hjem den samme Aften. Det lovede han. Så tog han ham...
da.etk.DSnr_01_0_00887
Om Karls Høj i Lars Karlsens Have i Ejlby tror man for Resten, at der i gamle Dage boede Bjærgfolk i den, som en Gang forbyttede Konens Barn. En anden Gang var Bjærgmanden der i Højen bleven gift med et kristent Fruentimmer, men da denne nu skulde føde, kunde hun ikke blive forløst, uden hun også af et kristent Fruentimmer blev betjent. Bjærgmanden...