En gang kong Valdemar skulde stige til hest, blev han stående i lang tid i dybe tanker, så at hans tjener måtte vække ham op deraf. Han blev vred over at blive forstyrret og befalede tjeneren at skaffe ham at vide, hvad det var, han tænkte på, og hvis han ikke kunde det, skulde han aflives. Tjeneren blev nu meget ulykkelig og gik og græd og jamrede sig....
I Hjælpensbjærg er et guldskib gjemt, og Sybille har spået, at når der bliver den største hungersnød i Danmark, skal dette skibs værdi være tilstrækkelig til at føde alle landets beboere. Men dersom nogen før den tid vover at at gjøre så meget som et spadestik i bjærget i den hensigt at bemægtige sig skibet, han skal ikke alene ikke få det, men dø, før...
De gamle har haft til mundheld: Der er kobberporte for Ry. Det har nu også været en stor by en gang, og der er tre store kobberporte fra den bleven smidte ned i Mos sø af en kjæmpe. Så vilde de en gang prøve på at få dem derfra, men det kunde de ikke, undtagen de kunde få dem trukket op ved tre tyrkalve, der skulde fødes op i tre år med ene mælk og ikke...
På en tavle i Gadburg kirkemur står: I. H. S. Hæderlig h. Knud s. her Niels Smids s. er i Jelling fød 1554 her vdboren død 1626 her dieris sognepræst 47 her sit lifvis frest 72 hans hvstrv Gvnder s. her Søren Jens s. her i echteseng 39 her sit lifvis lengd 57 dieris been och leed her vnder på sted hviler nv med fred dieris siel i glæd. På en anden tavle...
En gårdmand i Lyngby kom en søndag op at trættes med sin kone, efter at hun havde fået det første barn. Hun stod nemlig og skyllede noget barnetøj, og det sagde han hun måtte ikke, ja, han satte hende stærkt i rette for det, og sagde, at det var synd. Så bad hun til Gud, at hun aldrig mere måtte få levende børn. Derefter fik hun 11 eller 13 til, og alle...
Der boede en kone her uden for byen, hendes mand kaldte de Svejborg-Rask, hun var 49 år, inden hun giftede sig, for hun havde sat sig for, at hun vilde ingen born have, eg derfor vilde hun først komme over hendes borneår. Så kom hun lige godt til at lave til barsel, og hendes mand mærkede det nok. Da tiden kom, fødte hun det ene barn efter det andet, og...
Der var en præst på Mors, hvis kone var i barnsnød. Præsten loppede vinduet, så ud på stjærnerne og bad, at hans kone måtte føde i denne time. Da de sagde, at nu var timen kommen, hun skulde forløses, sagde han: «Ja, så lad det ske i Guds navn.» Hun fødte en son, men denne dreng blev så ustyrlig, at de ikke kunde råde med ham. Så kom han til at gå ude...
Kristen Testrup var herredsfoged og meget klog. Så var hans kone hojfrugtsommelig, og han skal da have gået ude og set på stjærnerne, og dernæst gået ind til jordemoderen flere gauge og bedet hende om at opholde tiden. Så sagde hun til sidst, at det var ikke muligt længere. Han skulde da have sagt: «Hvor ulykkelig fødes dog ikte det barn til verden*. Den...
Vorning præst havde en son, der blev henrettet på O algebakken ved Arup. Da han blev født, var der en galge på himmelen, og præsten bad om, at barnet ikke skulde fødes, så længe den var opå.....Lov til åt tage afsked med hans moder, og da hun så kom, vilde han kysse hende, lod han til, men bed så næsen af hende. Så ondskabsfuld var han. o Siden gik han...
Der var en gang en præst i Vorning, hvis kone var i barnsnød, og medens hun lå i den stilling, gik præsten udenfor og bad til, at hun ikke måtte blive forløst, så længe det himmeltegn var på himlen, der var nemlig en galge på den; men da præsten kom ind, var hans kone alligevel bleven forløst. Den son, hun fødte, blev en røver, og omsider hængt på...
I gamle dage kunde små horn gå, det første de blev fødte. Men en gang, da Vorherre og st. Peder vandrede på jorden, kom de til et sted og bankede på. Konen i huset, som havde travlt med sit arbejde, bød nu et lille nyfødt barn, som gik der inde, at det skulde gå hen og lukke op for dem. Det gjorde barnet også. Men da Vorherre så, at det var så lille et...
Om Funder kirke skal der i sin tid have været en lindorm, der var så lang, at den næsten kunde omslynge hele kirken. Folk så med skræk, hvor stærkt den voksede, ti efter ældgammel spådom vilde den vælte kirken, så snart den blev så stor, at den kunde bide sig selv i halen. I denne nød henvendte beboerne sig til en gammel klog mand, som gav dem råd: Den...
Om Ydby kirke havde der snoet sig en lindorm, E. T. Kristensen: Danske sagn i folkemunde. II. 13 som var så lang, at hovedet lå ved den ene side af kirkemuren, og halen ved den anden. På én gang kunde den æde en hest og en ko, og den slugte alle dem, der kom i nærheden. Da nu folk ikke kunde komme i kirke for den, fødte de en tyrekalv op, og folk fra...
Lindknud kirke har fået navn efter en lindorm, der gik og åd de dode af gravene og var så forfærdelig stor, at folk ikke kunde komme ad kirken for den. Den lå oppe på loftetog var en forfærdelig prygl, som de ikke kunde komme af med, og skyde den kunde de heller ikke. Så blev der lært dem det råd, at de skulde dræje en tyrekalv op i tre år, og den skulde...
Når et lille barn fødes, må der al tid sørges for, at svøbet bliver hæftet med en stoppenål i steden for enten med bånd eller med knappenål, ti da kan dværgene ikke forbytte barnet. En kone, der ikke havde fulgt dette råd, fandt en dag en grim, skelende unge i vuggen i steden for sit eget lille barn. Den fortvivlede moder gik hen til en nabokone for at...
Der var en tid, da der fødtes nogle børn her, som var vanfore både på sjæl og legeme. Der var da især to, der var så gruelig vanskabte, og det er ikke længere siden, end at jeg husker at have set det ene i min barndom, og jeg er nu snart fire og fyrretyve år. Det hed sig jo, at ellefolkene var kommen og havde byttet børnene. Der var nogle folk her en...
I Fiskgård i Sir har der for mange Herreus år siden boet en mand, de kaldte Ole Murer. I hans tid var der bjærgfolk under den til gården hørende have, og tit i lyse sommeraftener såes småpuslingerne at tumle sig mellem buskene. Så skete det, at Oles kone fødte et barn, og det tog bjærgfolkene og lagde så et andet sølle væsen i steden. Det var en hel ynk...
Forhen var man jo meget bange for at få nyfødte børn forbyttede af bjærgfolkene, og er det så for resten endnu på sine steder. For at værge sig mod denne ulykke brændte man lys hver nat i barselstuen, indtil barnet blev kristnet, hvilket i reglen skete meget snart efter fødselen. Hos en gammel skovfoged i Brænderuø vænge, under Glorup gods, kunde det i...
Svend Felding opholdt sig på Sjelle Skovgård og rejste imellem den og Åkjær. Så kom han forbi en høj ved nattetid, og den stod på en pille, og bjærgfolkene dandste runden om den, og de havde sat deres sølv ud. Så red han til og tog det og red med det, men de rendte efter ham. Han red så ind på en rugager, og der kunde de ikke komme efter ham. Så tiggede...
Omkring ved 1823 gik stakkelsfjælen af brug her i Væt. Den gik på omgang og blev flyt hver dag lige ved aften. Folkene, der havde den, passede på at blive af med den inden aften, for hvis der kom nogen tiggere forinden, skulde de huse dem cm natten. Når der kom en tigger til byen, spurgte han om, hve der havde fjælen, og så var der nok, der kunde vise...
