Når man poder en Æblekvist i et Pæretræ eller omvendt, vil en frugtsommelig Kvinde, der spiser af et sådant Træes Frugt, føde et Barn, som er både Pige og Dreng. M. Balle, København.
Når nytårsnyet tændtes, drog man alle som én ud i marken og sang: YValkommen, nykung, wælkommen, måne, i Halland och Skåne, med korn och med kårne, med sol och med wærme, med flask och med bøste, med godt øl om høste(n), fød ko, ko i bås, ge' hafre åt gås, galtarne i skogen, træskarna på logen, fiskarna i floden, fød ko, ko i bås! Legeved og Fjelkinge....
Hr. Jørgen Jensen Vejle var præst i 40 år, deraf i Ingstrup de 35, blev provst i herredet 1573. Med sin hustru Karen Lavritsdatter havde han 17 børn. I hans dage bestod Ingstrup pastorat af 4 sogne, men deraf blev efter Frederik II. resolution af 1571 Kjetrup sogn nedlagt for sandflugtens skyld, og kirken nedbrudt. Herfra skriver sig verset: Hr...
Der er en Høj vesten for Rævdal i Gjærum Sogn, og den var der Bjærgfolk i. Folkene på Gården fødte dem, de kom uden videre og tog, hvad de skulde bruge. Så kom en Kone fra Højen og sagde til Gårdkonen, te nu kunde de ikke være der længere, for de kunde nu ikke få Føden, da alle Folk skrev Kors i deres Korn. Dether har min Bedstemoder fortalt mig. Inger...
da.etk.DSnr_01_0_00175
Hvis et får føder et lam med aftegning, døer én i huset, inden året er omme. Nik. Chr.
Det første lam, der fødes blandt fårehjorden, må helst være et hvidt; er det et sort, bliver der stor sorg for ejeren, inden året går om, er det spraglet, bliver sorgen ikke så stor. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
Den førstefødte dreng, der ligner sin moder, og den førstefødte datter, der ligner sin fader, har lykken med sig. P. K. M.
De skulde bryde bakker og bjærge og endda ikke vel kunne få føden. Kirstine Madsdatter, Havredal.
På Samsø har det før været skik, at en barselkvindo havde en særskilt hvid kappe at tage på ved barselfærd. Om en kvinde, som snart vil føde, siges endnu almindelig der, at hun vil snart slå hende luu inimo stowvvdåren. Mikkel S.
da.etk.JAT_04_0_00201
En barselkone må ikke kjøre baglænds, så vil hun føde barnet avet.
da.etk.JAT_03_0_01826
At høre viben skræbe er så meget slemt. Knud Andersen, Nørbeg.
da.etk.JAT_03_0_01078
Mariane Sørensdatter er mit navn, i Himmelen er min havn, i Gjedsted er jeg fød, Gud véd, hvor jeg skal dø. E. T. K.
En fattig kvinde blev besovet flere gange og havde flere børn at drage op. Hun fik alle de kalve, der blev født i sognet, for dem spiste folk ikke selv den gang, og de kalve fødte hun hendes børn op med. Den gang havde de ingen kartofler, men om sommeren gik deher børn og spiste mange røde smærer. Niels TJglsø.
Jeg spurgte en gang en gammel stabejser, som jeg fik op at kjore med mig over Skophus hede, hvor han var fra. Ja, han boede en fjerdingvej her norden for. Hvordan han kunde få føden? Jo, det kunde han sagtens, for hans får klædte ham, og hans jord fødte ham, og han havde ikke andre udgifter end til salt og træsko. Kristen Overgård, Gullestrup.
I Ørsø, Dronninglund Sogn, fødtes en Dreng, som aldrig blev rigtig klog eller nogen Sinde havde hans Forstand, og hans Moder antog, det var, for det han var født under en Orkan. Jens Mosen, Øster-Brønderslev.
Der fortælles, at der boede en Nisse i Broerhøj på Stenum Mark. Han havde fået en kristen Kone, og da hun skulde føde, kom Nissen hen til hendes Moder og bad hende om at følge med ned i Højen. Hun skulde være Jordemoder, og da det var overstået, fik hun sit Forklæde fuldt af Penge med sig hjem. J. M. Jensen, Stenum.
da.etk.DSnr_01_0_00763
En pige fødte i dølgsmål i Ole Jørgen Nielsens nuværende gård i Ørby og kastede barnet ned under grubekjedelen og brændte det der. Siden gik hun og spøgte i gården. a. ped.
da.etk.DS_05_0_01247
I Korshøj vesten Kolby er en pige manet ned, fordi hun ombragte sit uægte fødte barn. Nogle siger, at hun brændte det i en ovn, andre, at hun kvalte det. a. pedersen.
Landet skulde mæles, og folket skulde tæles. Landet skal blive så forfyldt, at bakker og bjærge skal fyldes, og de skal doje for at få føden. Ane Marie Kristensdatter, Ørum.
I Bjcerggurd i Randlev var der en pige, som al tid var så søvnig af sig, og det kom af, at bjærgfolkene tog hende ned i jorden til dem for at male for dem. De havde deres gang op i folkenes nods. En gang, da bjærgmandens kone skulde føde, var konen i gården der nede at hjælpe hende, da så hun pigen- Så søgte de råd hos en klog mand, og siden fik pigen ro...
