31,089 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: føde Place of Narration: Drigstrup Fyen
1 en gård i Lille-Viby er der et sagn om, at ea omløbende bissekræmmer er bleven borte. Da de byggde, stuehuset em. da fandt de et skelet umiddelbart under lergulvet Det blev bygget om i halvfjerserne. L> P. Andersen, Drigstrup
Klavs Klinkbys Gård i Bogense er en gammel Gård, der har et meget stort Gårdsrum og siges at være bygget af Svenskerne. De havde nemlig bidt sig fast der og tænkte på at blive for bestandig. Om Højtidsaftener kommer der kjørende en Vogn med 4 Heste for op for Døren, og når Folkene så kommer ud for at se efter, så er der ingen Ting. En Pige, der tjente...
da.etk.DSnr_05_0_00152
I Midten af forrige Århundrede blev der i et Hus her i Byen grebet en Karl, som var her fra Egnen, mens han sad og spillede til Dands for Ungdommen. Han havde myrdet 7 Mennesker og deriblandt sin egen Kjæreste ovre i Slesvig, og da hun blev undersøgt, fandtes der to Drengebørn i hende. Han blev kjørt rundt i Odense den Dag, han skulde henrettes og blev...
Der er en Præst fra Mesinge druknet der ude ved Dæmningen, en Gang han red til Sogne. Den Gang var Drigstrup Annex til Mesinge. Hesten kom udenfor det almindelige Vadested på Tårup Strand og kom i noget Bløde. Så faldt den, og Præsten kom af den og kunde ikke redde sig. Det var om Efteråret, så vidt jeg husker, og det skulde være gået for sig ovre ved...
Da Spaniolerne lå her, stillede de en Morgen her norden for Byen, hvor de havde deres Samlingsplads, og så marserede de med klingende Spil over efter Munkebo på en Høj, som ligger i det Sogn, og skød 6—8 Mand. Kort efter kom de atter tilbage med klingende Spil, som om intet var passeret. Skeletterne af disse Mennesker blev gravet op, da Landevejen sidst...
I Lille-Viby har jeg kjendt en gammel Kone, som hed Karen Hermans, og hun fortalte, at da Spaniolerne rejste herfra, var der en af Rytterne, der trak sin Hest hen til Indgangsdøren i den Gård, hvor han lå i Indkvartering, og sagde på godt Dansk: »Jeg troede dog, jeg skulde have fået min gamle Moder at se én Gang til.« Dermed satte han sig op og red med...
Efter Svenskekrigen skal Sognet næsten have været uddod. Før Krigen var der 38 bosiddende Mænd, men efter Krigen fandtes kun 5. Man véd dog ikke, om de alle er bleven slåede ihjel. OverKjærby og Lille-Viby var jævnede med Jorden. Halvdelen af Kjærby hed da Øster-Kjærby og lå ude på Marken i Kvindebjærgets Dal øster for og lidt til syd for Stedet, hvor...
Der hænger en Kårde og et Par Støvler i Kirken i Kjærteminde, der har tilhørt en dansk Officer, som med egen Hånd nedlagde flere Svenskere, førend han selv blev overmandet. Kjolslrup Præstegård blev udplyndret af Svenskerne, og de handlede ilde med Præsten. Sognefoged L. P. Andersen, Drigstrup. Kjærteminde; Kjelstrup S., Bjærge H.
Odense—Nyborg Hovedlandevej har forhen gået over Åsum og så ad Gels Kro, derfra ad Avnslev og forbi Herregården Juelsbjærg. Sognefoged L. P. Andersen, Drigstrup.
da.etk.DSnr_03_0_01076
Det er ikke over 10 År siden det gamle Stuehus i Torslunde blev brækket ned, men da brugtes det ikke længere til Stuehus. Det var bygget i 1500 og nogle. Tømmeret var så mærkeligt, for i Stedet for, at de nu sætter Dukkerne lodret i Undervæggene, så sad de der på skrå op til Stolpen. L. P. Andersen, Drigstrup. Mesinge S., Bjærge H.
Her i Gården har været en Nisse, og der var én i Bregnor. De mødtes ved noget, der kaldes Kirkebro, og der sloges de om Byttet. Det var Havre, de stjal fra hinanden, som gav Anledning til Slagsmålet. Der går en Kirkesti fra Bregnør til Drigstrup, og på den er en lille Bro over et Vandløb, det er den, der kaldes Kirkebro. Sognefoged L. P. Andersen,...
Duehøj i min Mark østen for Byen i Nærheden af Over-Kjærby står på gloende Søjler hver Julenat. Min Fader og en Nabo gik derop og skulde se efter det, men de så ingen Ting. L. P. Andersen, Drigstrup.
da.etk.DSnr_01_0_00542
Knakkegårds mark i Skyum går ned til fjorden. En gang var de ved at hoste lige ovenfor Kruddal, og i den var der noget grønne, hvor folkene om eftermiddagen sad og spiste meldmad. De lod deres klæder og tejne ligge, og det blev meget sildigt, inden de tog hjem. Så skulde Jens Spillemand gå ned efter sagerne. Men da stod der et forskrækkelig langt...
Der er en Høj vesten for Rævdal i Gjærum Sogn, og den var der Bjærgfolk i. Folkene på Gården fødte dem, de kom uden videre og tog, hvad de skulde bruge. Så kom en Kone fra Højen og sagde til Gårdkonen, te nu kunde de ikke være der længere, for de kunde nu ikke få Føden, da alle Folk skrev Kors i deres Korn. Dether har min Bedstemoder fortalt mig. Inger...
da.etk.DSnr_01_0_00175
Hvis et får føder et lam med aftegning, døer én i huset, inden året er omme. Nik. Chr.
da.etk.JAT_03_0_01681
Det første lam, der fødes blandt fårehjorden, må helst være et hvidt; er det et sort, bliver der stor sorg for ejeren, inden året går om, er det spraglet, bliver sorgen ikke så stor. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_03_0_01076
Den førstefødte dreng, der ligner sin moder, og den førstefødte datter, der ligner sin fader, har lykken med sig. P. K. M.
da.etk.JAT_03_0_00744
De skulde bryde bakker og bjærge og endda ikke vel kunne få føden. Kirstine Madsdatter, Havredal.
da.etk.DS_02_G_00402
På Samsø har det før været skik, at en barselkvindo havde en særskilt hvid kappe at tage på ved barselfærd. Om en kvinde, som snart vil føde, siges endnu almindelig der, at hun vil snart slå hende luu inimo stowvvdåren. Mikkel S.
da.etk.JAT_04_0_00201
En barselkone må ikke kjøre baglænds, så vil hun føde barnet avet.
da.etk.JAT_03_0_01826