Der boede en Mand ved Sundgården, han hed Rejmer. En Gang tog han til Kjøbenhavn, og så gik han på Kjøbenhavns Gader en Juleaften og ønskede, han var i Sundgården. Da stod der en bitte Mand ved ham og sagde, at når han vilde lade Færgen gå for ham hele Natten, når han kom hjem, så skulde han skaffe ham hjem den samme Aften. Det lovede han. Så tog han ham...
Det spøgte slemt i Nnndrup, det slog dørene op og i, og der kom en karet kjørende en vis tid hvert år (juleaften?) og slog portene op. Så kom Jørgen UJødt. Han indgik et væddemål med gjengangeren, der kaldtes fru Rige. Huu skulde kjøre underneden jorden, og Jørgen Ufødt ovenpå jorden, og den, som kom først på færgen ved Velsund, havde vundet. Han kom...
I Vilsunds Færgegård i Kjørestalden der hørte Færgekarlene en Nat, det jamrede og skreg så forfærdelig. Der menes, at én en Gang er bleven slået ihjel der i Stalden en Markedsdag, da der stod mange Heste i Stalden, og en af dem skal have slået ham ihjel. Georg Røjkjær, Jebjærg Højskole. Sundby S., Morsø Nørre H., eller Skjoldborg S., Hundborg H.
da.etk.DSnr_05_0_01029
En Skipper, der hed Jørgen Andersen, døde nede i Haderslev, men hans Lig blev ført hertil og skulde begraves her. Min Moder kom tidlig op en Morgen og så' ud af Døren. Det passerede nogle Dage før, som Jørgen Andersens Lig kom hertil, og da så' hun, gamle Svend kom gående eller rettere løbende syd på i stor Fart. Han kaldtes nu gamle Svend eller Svend...
Færgemanden på Fur blev purret ud en Nat og skulde sætte over til Salling-Siden. Han sejlede hele Natten og vidste ikke, hvad han sejlede med. Næste Morgen stod der et Sølvbæger på Færgemandens Bord, det var altså Betaling for Sejladsen, og Bægeret er endnu i Gården. Den Færgemand var Bedstefader eller Oldefader til Overlærer Bøcker i Ålborg. Han er...
En Mand kom til Færgemanden ved Hvalpsund, Per Færgemand hed han, og lejede Færgen en hel Nat. Han skulde ikke bryde sig om, hvad han sejlede med. Der var sådan Turren på det. Da han var færdig, sagde den anden, at han vilde vel gjærne vide, hvad han havde sejlet med. Så lettede han hans ene Arm, og nu så Færgemanden under den, at den anden Side var helt...
Stederne syd for Darum kirke i Nørre-grandelag kaldes Østergade, og sydvest for kirken er Vestergade. Vester på derfra og ud efter færgen til Sneum kaldes stederne Sviegade (for det var de mere fattige, som her boede) eller Refgade (da vejen derfra ud i nordvest kaldes Refvej). Osten for Refvej er et gammelt dige eller en vold, som kaldes Refdige. Det...
Eu færgemand ved Sund i æ Nørreland var i Kjøbenhavn for at fore en proces, og alle hans penge gik til, så han havde ikke noget at komme hjem for. Så kom han til at ride med en lille mand, men måtte ikke tale et ord. Det gav et klink, da de rørte ved Århus domkirke. Til gjengjæld skulde han færge over for ham en nat, og da han var færdig, fik han en...
Vorgod Præstes Karl var kjørt ned til Egeris Mølle for at få Korn malet, men i det samme kom der en anden Karl, og han vilde også have malet. Ja, siger Præstens Karl, han var da kommen først. Det blev de uens om og kom til at slås, og Præstens Karl fik en Lusning Hug. Plan kommer så hjem og fortæller Præsten det, og Følgen deraf blev, at den anden Karl...
Ved en gammel Gård, som ligger ved Havnen eller Færgestedet i Ballum i Sønderjylland, og som vistnok kaldes den gamle Færgegård, står 3 Sten dels ved Indgangsdøren og dels ved Siden af Havegjærdet. De har følgende Indskrift. Anno Viis Mig Oh Herre Hav Hvor Du 1762 Din Vey At Gå Vandrer Ud Og J. A. S. At Jeg Din Sti Ind Guds Ord K. I. S. Må Lære Og Himmel...
En gang bestemte bjærgfolkene over hele landet at ville rejse ; rejsen skulde gå for sig om natten, ti denne var for dem, hvad dagen er for os. Den største part kom over ved Velsund. Om aftenen, før de rejste, kom én af dem til færgemanden og bad, om hans færge og både måtte gå frem og tilbage hele natten. Han skulde ikke bryde sig om andet, end når det...
Da bjærgfolkene måtte forlade landet - nogle siger, at det var st.-Tøger, der blev dem for klog, andre, 424 Bjærgfolks at de ikke kunde døje den kirkeklokkeklang - var det nødvendigt, at de havde én til at tale deres sag, når de kom til Ottesund. Dertil havde de formået manden i det vestligste hus i Lyngs sogn. Han kom altså en aften efter solsæt til...
En præst i Flade, der var ugift, var ude på besøg en gang, og det blev sildigt. Husjomfruen sad og ventede på ham, og hun var ved at falde i søvn. Så knurrer hunden, og hun lurer én gå inde i præstens stue. Nu troede hun jo, det var ham, og råbte ; »Vil De have lys?« Ingen svarer. Såtænder hun lys. Da lå præsten på sofaen med hånd under kind. Hun taler...
Jakob Klat tjente i Klitgård. En julemorgen vilde han op at kaste korn, og som han nu sidder og kaster, bliver der sådant spektakel inde i gulvet - der lå tre gulve lige indenfor hinanden - og der stod tre lys på en bjælke lige tæt ved ham, de havde et mat rødligt skjær og kom lige med ét. Han vilde støde dem ned med riven, men måtte opgive det. Som han...
Der var et kammer i Jens Svanborgs gård i BUrgby, der spøgte det, og ingen turde ligge der. Når én kom der, så tarsk det ham fra den ene side til den anden, og det var, ligesom de slog til side med nogle flasker, og de klingrede ned. Det var mest om højtidsaftener. Der lå to store sten ved en rende, som gik ude osten gården, og der tykte folk al tid om...
Der skulde også gå en gjenganger, Povl Tøttrup, oppe ved Falbæk rende i Gullerup ved Handklit. Så skulde præsten fra Tisted, Revelius, over at mane ham. De så en ildflamme på vandet, men den kan a ikke fortælle videre om. Da præsten kom i land ved Gullerup land, kom han ved sengetid om ved et sted, hvor der stod et par gamle folk ude. Det var der, hvor...
Svenskerne foer her nede og vilde tage, hvor de kom. I en gård i Solbjærff var der ingen folk, da de kom, og konen var alene hjemme, for de andre var gåede til kirke. Så kommer en Svensker ind og vilde lære hende til at finde alle deres gode sager og deres solvtøj, og han gjorde sig myndig. Hun skulde også lukke.ham en stor jærubeslagen ork op, men det...
Når hyrderne vogtede deres kreaturer der ude ved Kylbjærg lige her øst for vor gård, så gik der nogle bitte børn ved dem, og der fik bjærgfolkene i Kylbjærg en bitte pige ind til dem og vilde give hende nogen mad. Men hun vilde ikke spise ved dem. Det var en gammel tro, at når nogen spiste ved dem, så kunde de beholde dem. Så kunde de altså ikke beholde...
I Ljørslev er en høj, der kaldes Svanholmshøj. Når man gjorde spektakel på den, kunde det give dump igjen der nede. Jens Peter har passet kreaturer der og hørt dem. Det var, ligesom det sagde der nede : "Vil du?" Johanne Jensdatter, Bjærgby.
Der er sunken en Færge i det dybe Vand ved æ Borg norden for Rosvang, og den står der endnu. Manden på Rostrup, Skjønning, lod den lave, for han vilde sejle Hvidler fra Klostergård Lergrav over Søen til at gjøde hans Mark med her sønden Søen. Bønderne skulde få det på Færgen, 16 Læs ad Gangen, og de skulde atter hente det fra Færgen og kjøre det på...
