Der gik Sagn på Bollinggård om, at en Bissekræmmer var bleven slået ihjel og gravet ned der. Det var, mens jeg boede i Espe, da brød de Gulvet op i en Vognport, det var jo Lergulv, og så fandt de der en Benrad, og Folk mente jo, det var af ham. Ringe S., Gudme H. Peder Gartner, Ryslinge.
da.etk.DSnr_04_0_00879
På Hollufgård var der i Riddersalen på Væggen en Plet med Aftryk ligesom af en Hånd og med udspilede Fingre. Vi kunde skrabe Blodet af den ene Dag, og så var det der den næste Dag. Til sidst blev der en hel Hulning, da vi tit skrabte Stedet. Det var nu i det gamle Hus, der var et grov gammelt Stuehus, og der var også et Kammer, som altid var lukket, der...
Bylder kan også fjernes ved folgende formel: Dette vove skal hverken bulne eller svie, det vil Jesus sige. I navn G. F. o. s. v. Lars Frederiksen.
Når en byld skal sættes af, skal man tage på den tre gange på tre forskjellige steder med tre fingre, og hver gang skal man spytte tre gange og sige: »Jeg troede, der var noget, men der er intet.« Derpå skal man viske fingrene af på en stolpe eller en væg, og der bliver så bylden sat af. Visker man fingreue af på gjenstande, som et menneske let kommer i...
Én, der er forhekset, kan ikke dø uden at komme imellem to ilde f. eks. under fødderne og oven ov3r issen. Eller også skal man vende tre kobler rygningstræer lige over deu forheksedes leje, således at de, der før lå i vest, nu kommer til at ligge i øst, eller omvendt. Så kan den do. L. Fr.
Heksen, der boede i Hesselager, bar nag til en væverpige i samme by, og kom en dag ind til væveren, hvor pigen tjente, for at gjøre hende fortræd. Men nu er det således med en heks, at når hendes blod kommer til at flyde på jorden, er hendes magt forbi. Dette vidste væverpigen, og hun vidste tillige, i hvad ærende heksen kom. Pigen stillede sig da lige i...
I en gård i Ferritslev blev køerne forheksede og døde, og ligeså også på Ferritslevgård. Det var om viuteren, mens køerne stod inde, at det skete; de svedte så voldsomt, at de kuude gjennemblode sække, som var bredt på dem, med sved. I den ene gård døde seks køer, og på Ferritslevgård døde også nogle. Men så søgte de begge steder råd derimod hos en klog...
I nærheden af herregården Ejnsiedelshorg på Fyen var der i gamle dage eu heks. Nu var det engang, at hun lagde noget for en pige, men til al ulykke kom heksen selv over det, og da deune var frugtsommelig, fodte hun kort efter en skrækkelig vanskabning, hvis hoved var dobbelt så stort som andres, men hvis ben var ikke tvkkere eud et knivskaft, 0" så var...
Heksene kunde få magt over folk ved at lægge noget for dem, som vedkommende enten skulde tage op eller gå over. Dette noget kunde være forskjellige ting, som en heks således kunde lægge, hovedsagen var, at de rette vedkommende kom over det. Vilde man undgå heksenes besog og deres magt, måtte man også lægge noget for dem, og det var enten stål eller en ny...
Man må ikke lade hønsene gå ude, etter at solen er gået ned, så kan de blive klippet. En kone, som forstår denne kunst, kan stå i sin dør og klippe hønsene over hele byen, og når de bliver klippede, lægger de ikke æg. Lars Frederiksen.
Imellem Jul og Kyndelmisse skal man kalde musene de små grå og rotterne de laughalede. L. Fr.
da.etk.DS_07_0_01240
I Fhidstrup ved Kjærteminde har der også før været en heks. Det hændte sig nu, at heksens høns og hane gik ind på naboens jord, da tog naboen fat på hanen og vred halsen om på den og kastede den ind til heksen. Så svor denne højt og dyrt, at naboen skulde få det betalt, og natten efter blev der et forskrækkeligt spektakel med hans katte oppe på loftet,...
Når hønsene bliver syge, skal man grave en af dem ned uden for hønsehusdøren, så kommer de andre sig. L. Fr.
da.etk.DS_07_0_01213
Første gang man malkeren ko, efter at den har kælvet, skal der kommes stål i mælkespanden. Lars Frederiksen.
Når en kvie skal blive en god malkeko, skal man, første gang man malker den, malke de første dråber i et æg, på hvilket eudeu er kuust så meget, at der er plads til nogle dråber mælk. Derpå skal man give kvien ægget at æde. Lars Frederiksen.
Når køerne skal på græs, og de skal ledes ud af stalden, skal der sættes stål over døren og lægges stål på dørtrinet. Lars Frederiksen.
Køerne skal sættes på græs en kjøddag, d. e. søndag, tirsdag ellers torsdag, for at de skal blive ved godt huld og give megen mælk. Disse dage kaldes således, fordi man da i modsætning til de andre dage i ugen fik lijødspise til middag. De andre dage fik man ferhen i Østfyen mad, tillavet af mælk, men ingen kjødmad. Lars Frederiksen.
Når man kommer hjem fra en kjøretur, skal man tage hamlen af vogDen, for ellers må hestene blive ved at trække den, endskjønt de står inde i stalden, og det volder heksene. L. Fr.
