Der boede en Kone i Øster-Tørslev ved Randers, hun kunde hekse og gik og gjorde godt rundt omkring, men Folk blev alligevel gale på hende. Til sidst blev det så småt for hende, at hun ikke kunde få Føden på den Fason. Så stjal hun og gjorde ondt på mange Måder. En Gang stjal hun noget Pølse, og siden kaldte de hende Pølse-Dorrit. Til sidst blev det så...
Jeg har kjendt en ung Mand, Nikolaj Ibsen, der i sin Ungdom blev ansat som Skriver eller sligt på Glorup. Da han mødte i Pladsen, blev der den første Aften anvist ham Værelse i en Sidefløj, og han gik rolig i Seng. Ud på Natten vågnede han ved at se, at der var Lys i Værelset, og da han nu rejste sig i Lejet for at se, hvor det kom fra, så han en Munk...
Der var en Mand ovre på Als, der havde kjøbt en Gård ved Felsted, den ligger syd for Bygbjærg ude på Marken. Han satte så en Broder og en Søster der over at bestyre Gården, og som de nu gik der ved hverandre, blev hun frugtsommelig og fødte et Pigebarn, som skulde skaffes af Vejen, for de vilde jo ikke overgå nogen Straf. Barnet blev pakket ind i Silke...
Jeg var Discipel i Ribe Latinskole og boede hos min Onkel Adjunkt Lindbæk. Jeg havde et Kvistværelse at bo i tillige med en Kammerat, og min Kommode stod uden for på Loftet. Så døde både min Onkel og hans Kone med et Års Mellemrum af Brystsyge, og Huset var nu opløst, og jeg skulde flytte derfra om et Par Måneder, men Børnene var der da endnu og en...
Min Moder er nu 90 År d. 20de Maj, og hun har fortalt os Børn så meget. Vi sad altid inde ved hende og kom aldrig ud at lege med andre Børn, for der var ingen. Vort Hus ligger jo så afsides, og der kommer sjælden nogen ud til os. Når vi Børn hørte noget tude ude, så sagde vi til Moder: »Er det ikke Kasper Jæjer.« »Nej,« sagde hun, »det er Uglen.« Moder...
Jeg var en Dag i Kjellerup tillige med min Kones Søster Frederikke for at besøge hendes Broder, som boede der. Da vi så gik tilbage til Rødkjær om Aftenen for at tage med Toget Klokken halvtolv til Viborg, så vi på Vejen et underligt Syn. Vi var komne over den store Dal imellem Levring og Elsborg, men ikke endnu hen til Skrænten, der går ned imod...
Iler på Mejsling mark syd for skolen boede en gammel kone, de kaldte Knap-Mariane, og hun var bekjendt for at kunne hekse. Når der var noget i vejen med folks kreaturer, så gav de hende skyld for det, og når køerne ikke vilde give mælk, eller folk ikke kunde kjærne smør, så var det også hende, der var pæ spil. Tæt ved siden af boede en mand, som hed...
Per Smed boede i Ilbjærg og var smed. Han havde Cyprianus, og min bedstefader så den, ja, læste eudog i den. Det var en morgen, han gik der op for at få uoget istandgjort, og da kom smeden, som havde været på Fur, hjem i det samme, han havde fået en stor dram og var meget talende og meget vigtig. Han hængte nu sin frakke i smedien og begyndte at gjøre...
På gården Bedholm i Jetsmark sogn var der i ældre tid meget med kortspil, nattesæde og andre unoder, som hermed fulgte. En aften, som de sad ved bordet og spillede, medens det gik meget vildt til med banden og sværgen, blev der banket på duren. Efter at én af spillerne havde råbt: »Kom ind!« trådte en fremmed mandsperson ind i stueu, og han kom efter...
En præstedatter i Borre skulde have været hemmelig forlovet med kusken og bleven med barn ved ham. Da præsten opdagede dette forhold, tvang han kusken til at kjøre hende til Kjøbenhavn. De kom da så afsted, blev sat over med færgen fra Koster og kom et godt stykke ind på Sjælland. Så blev pigen imidlertid syg og skulde føde, og kusken vilde derfor kjøre...
Jeg havde en god ven, der hed Kristen Jensen, og han lod sig en gang forbyre med et skib, der var drevet i land her på stranden, og, efter at være kjobt af et rhederi her i egnen, igjen sat ud om end med moje, ti det var så kontradi at komme af sted med, at ingen mand spåede sig noget godt af det skib. Herfra skulde det gå til bælterne og indtage en...
Tager man en knappenål op om mandagen, går det galt hele ugen igjennem. Jørg. II., Nik. Chr., P. K. af., F. D.
Der var et par unge folk her inde i Bjerge herred, der havde været kjærester i flere år, men det var den gang, som det er nu, at en fattig må ikke gjærne få en rig. Han var en pæn, skikkelig karl, men ubemidlet, og hun var en gårdmandsdatter. De kom sammen pæ en pæn måde. men det var nu pigens forældre imod. Efter at de nu sådan havde gået i 5 år, kom de...
I den nordligste Gård i Underup lagde de en Aften Mærke til en fremmed And, der sad ude i Porten på noget Seletøj, og ingen af Folkene kjendte den. Så fangede de den og bar den ind i Stuen. Den forsvandt oppe under Sengen, som stod i Dagligstuen, og de så den ikke mere. Men så om Natten begyndte det at spøge der, og Spøgeriet blev ved i flere År. De...
Min Moder tjente som Pige ovre i Kollund ved hendes Morbroder, der var Smed. Så var der en Ungkarl i den samme Gård, han hængte sig i et Hus, der var bleven flyttet ud og lå et lille Stykke fra Udhusene, men for Resten skulde brækkes ned den samme Sommer, og det blev også brækket ned. Da nu Karlen skulde begraves, så vilde de jo have Tøjet og Rebet og...
Feltmarskalk Hans Schack, der 1664 fik Skjoldager m. m. ind under Gram Gods, skal have været en vældig Jæger. Der fortælles, at han ofte red på Jagt uden Bøsse, og når så Hundene rejste en Hare, satte han Hesten i Fart efter den, og sad på Hesten og slog den ihjel med Hundepisken. En Dag red han på Jagt på Skjoldager, og Hundene rejste en Bæv ned ad imod...
Langt ude på Landet et Steds lå der for mange År siden en gammel forfalden Vandmølle, og i den boede Møller-Per og hans Kone. Han var en klog Karl og blev efterhånden en velhavende Mand. Der var rigtignok ingen af hans Naboer, som kunde begribe, hvordan han blev det, og han selv begreb det heller ikke, men brød ikke sit Hoved med at udfinde Årsagen til...
da.etk.DSnr_02_B_00249
Herremændene på Vedbygård i Løve Herred, Sælland, har i gamle Dage været nogle hårde Hunde mod Bønderne. Sådan var der en Gang en Kammerjunker Barner, som havde fæstet det halve af Dravensø, en stor Eng, der ligger bag ved Gården, til en Mand, som hed Ole Måholm, på den Måde, at de skulde slå til Hælvten, idet når Slåtiden kom, så skulde de skaffe lige...
En mand, der boede i Scanjolk, kom en gang i trætte med Lismette i Skibsted om en navr (et bor), som de havde til fælles, ilanden, der var hjulmand, brugte den til at bore hul i hjulene med. >Do skal bra et drell mæ, bette!« sagde heksen endelig. Disse ord optog manden som en trusel, og det viste sig snart, at han havde gjættet rigtig. Nogle dage...
Det var osten før Tåbdrvp i Stepping sogn, der var for mange år siden en mand, som gjærne vildesvire og bande og spille kørt. Hau brugte stadig det mundheld: A tror, Fandeu rider mig. En dag var han ude at more sig med nogle kammerater, og det blev ud på natten, inden han kom hjem. Han var ridende, og hesten kom til at snuble lidt. Så brugte han sit...
