31,089 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: færde Place of Narration: Linde
En lille-juleaften gik nogle folk forbi Vindblces kirke og så med undren, at kirken var oplyst. De gik hen for at se, hvad der kunde være på færde ved denne tid, og så da, at der var en stor forsamling i kirken, nogle sad med hvide skjorter om halsen, andre havde noget andet underligt toj på. Forsamlingen sang, men de, der stod uden for, kunde ikke...
Ma' Dues i Støvring var så plaget med spøgeri i sin stue, at hun ikke kunde ligge der, men måtte ligge ude i stalden hos hestene. Hun boede i det ene hus af den gård, som nu er Stor-Jenses. Hun havde en broder, som døde ved hende; han havde en gang lokket en pige, og havde en datter med hende. Da han nu lå på sit yderste, forlangte han at få bud efter...
da.etk.DS_05_0_00967
Der ligger en stendysse (et gammelt gravkammer) tæt ved siden af vejen fra Dalbyovre til Tørslev, dens overligger vender sig hver gang, den kan lugte nysbagt brod. Der er også noget pusleri på færde ved den i mørke. Den gamle Niels Juls fader i Dalbyovre var en aften i hostens tid gået ud for at flytte øgene, som stod der i nærheden. Så syntes han, at...
da.etk.DS_01_0_01284
For et par år siden var der en kone i Jennum, der druknede sig; det var en morgen tidlig, de var ude at malke deres koer. Da hun så havde to koer malket, sagde hun, at hun vilde ind at se til kaffekjedlen, men så så de hende ikke mere i levende live. Hun druknede sig i noget dam- og kjærværk, der er norden for byen, og folk taler om, at siden har der...
da.etk.DS_05_0_00385
Oppe ved tårnuret på Marsvinslund går en landmåler om natten og rumsterer der med en landmålerkjæde. Det skal dog særlig være julenat, han er på færde. j. jensen, refsh.
General Lange var tidlig på færde ved udskiftningen, da han var en fremskridtsmand. Da han var færdig med at skifte ud, var der nogle af mændene, der ikke vilde have deres lodder, og han måtte have infanterister fra Ålborg ud at arrestere dem, hvis de nu ikke vilde tage imod deres lodder. Så tog de dem, og det kunde ti infanterister udføre. Lærer...
I en gård i Lisbjærg en mil nord for Århus, hvori de sagde, der var spøgeri, sad en aften en del karle og spillede kort. Allerbedst som de sad, tykde de, at der var én, der kjørte rundt i gården alt hvad remmer og tøj kunde holde. Konen gik da ud i døren for at se, hvad der var på færde, men hun kom snart tilbage og sagde, at det var en holstensk kræmmer...
En dreng, der tjente i Lundby-Vestergård, Lundby sogn, paste deres hoveder om sommeren nede i kjæret, og så kom han jo hjem hver aften. En aften var han noget sent på færde, og da han så kom i nærheden af gården, kom han i følge med en gråbroget hovedløs stud, der fulgte ham så omtrent hjem. Han tykte, han kjendte studen, men kunde ikke komme så langt...
“De yler”, no ær ed da en fåle vel, siger man, nar luften er lummerhed og stille, som forud for et tordenvejr. “En oeel” kaldes en kortvarig, stærk regnbyge, og bygevejr kaldes æælvejr. Om hønsene i fældetiden siges, at de “går i haren”. Men har nogen været rigtig vred og hidsig og brugt store ord, har jeg tit hørt sige om ham: “A, han slåe sæ wal i...
da.etk.JAT_06_0_01043
En mand så en flok gjæs i hans kom. “Nå, dot er jer, I tyve!” sagde han. “Nej, vi er ikke tyve, så skuld' vi a wåt lisse manne te å halt så manne te å en gås å en gasse å en hal? Syv. Karen M. Rasmussen
da.etk.JAT_06_0_00841
Ærbødigst vi takke for gaven, I gav, den tager vi alle med glæde, og skjænker os noget af hjærtet så brav af flasken, som her er til stede. Nu vil vi omvende og sige farvel, farrel og hurra vil vi sige. K. M. R.
da.etk.JAT_04_0_00141
Sidder uglen og tuder på taget, vil der snart blive et lig i huset, K. M. Rasmussen, T. Kr., Rønslunde.
da.etk.JAT_03_0_01649
Mange holder ikke af ved en begravelse at sidde ved siden af ham, der kjorer ligvognen. En mand, der så en frugtsommelig kvinde sidde der, udbrjd: Den plads skulde hun ellers ikke have k&ft, og en anden, der er dårlig til gangs og derfor tit har taget til takke med den plads, får så mange skjænd for det af hans kone og døtre. K. M. R.
da.etk.JAT_03_0_01497
At drømme om en opredt seng betyder en god ven. K. M. Rasmussen.
da.etk.JAT_03_0_01456
Det er også godt at drømme om lynild, når man ser den i ovn eller ildsted; derimod betyder det trætte og fortræd, når man ser den som ildlys. K. M. E.
da.etk.JAT_03_0_01436
Det er godt at drømme om lueild, når det ikke er ild i huset. K. M. R.
da.etk.JAT_03_0_01435
At græde i Bøvse betyder noget godt. men at le det modsatte. K. M. R.
da.etk.JAT_03_0_01409
At drømme om børn er godt. K. M. 11.
da.etk.JAT_03_0_01392
Når en meldmad falder ned på den usmurte side, får vi godt vejr næste dag, på smørsiden det modsatte. Karen Marie Rasmussen. Regn.
da.etk.JAT_03_0_01278
Når der kommer fremmede om mandagen, kommer der fremmede hele ugen med på slæben. K. M. R.
da.etk.JAT_03_0_01161