Der var en mand, han havde en datter, som vilde så gjærne giftes, men faderen mente, at hun ikke var klog nok til det. Hun mente dog jo, og så siger han til hende, at hun skulde bevise det. Hun skulde gå ind i haven og plukke et vist antal æbler, og hun skulde allerforst regne ud, hvor mange. For nar hun gik ind, så vilde hun mode tre mænd, den ene efter...
Når halvanden polse koster halvanden skilling, hvad koster så et dås (o: dusin) ? A. Thygseu-Hausen.
Hvad er det sorteste af det sorte? Det er en kulsort neger, der i en bælgmørk nat sidder i en ravnsort kj ælder og spiser sort pølse og drikker blæk til. Lærer S. Thygesen Schmidt, Fredericia.
Om pastor B. . . . i Vesterb. . . . sagde en kone: Det er sådan en herlig Fanden, den præst, vi hår. Gud forlad mæ, han fortæller historier på prækestolen.
Her i Gabøl har de fleste af folkene forhen sagt æ til dem selv. Min fader og bedstefader sagde æ, men min moder var fra Øster-Lindet, og hun sagde a, så kom a også til det. Sådan er det gået alle steder her i grændsedistriktet hvor don ene af forældrene har sagt a, der er hornene også komne til det, Nu siger de a så godt som alle steder i Gabol. Kun i...
Den søndre å gjør skjel imellem a og æ hele vejen vester ud fra Bevtoft. Længere oster på kjender æ det ikke. Altså siger folkene i Tirslund, Abøl, Højrup æ til dem selv. Dog gjør Hjartbro og Grøngård en lille undtagelse. Folkene der siger også æ. skjøndt de bor nord for åen. Mette Marie Nissen, ørdrup.
da.etk.JAT_06_0_01273
I Vodder siges: Æ løs å mi læks, æ ko bæs, Gram: Æ løjs å mi læjs, æ ko bæjs, æ smør ær dyyr. ø.-Lindet: æ smør ær dywwr. M. J. Skov, Øster-Åbølling.
I Husby: geer di te kjierk. I Hyrnp: geer di to kirrek. I Grum toft sæer di: kwårn. I Husby sæer di: kwarn, de æ få gallt, I Starup og Bol: de æ få galt,
Pas å æ baen, fæj u æ skaen, læ it æ il gå ti i æ ån, så ka do gå a Kvæn mæ gån. I Kværn sogn kan de ikke godt udtale r. Angel. 127071. Aleth Hansen.
Vester-Vedsted: Tlowe, kjærk, powes, a, et, Hvidding: Hoi, kjerk, poos, æ, æt (o: ikke). Taps.
I Darum siges: Mar i æ far, grøer i æ gryyr. a serer unr o æ mørring å sey'er et.
Ta æ perr, den stoer i æ når sii å æ gryy, siges, når en gryde koger over. Sejling.
Serupperne siger: Æ stttttr står o æ mørring å skire mæ æ båår fære. Sejling.
da.etk.JAT_06_0_01266
Op efter Han herred siger man: Di bager i djer vmen og kjører til mølle i djer Men.
da.etk.JAT_06_0_01265
Hier å dier å has å hwas, såen sæje di Sallingbo" grus. Severin Kjær.
Po Mås hendter di æ slop uud æpo æ monng å kyr erød i æ kohus å kyr æ mog uà æpo æ mønng. I Salling hendter di æ støwt o æ mørring å kjør erød i æ nøs å kjør æ mog ?td o æ mørring. P. Chr.
Stistrup møllebæk gjør skjel imellem v og w. I Strandby siges mæ, i Fovlum mæj. I Strandby er u halvt skridende, og man siger både kom og kam, lysse o. s. v.
x. ka sto o æ mørring å sie, næer de ær hyww merre, a ka si åp ar æ gare å nier ar æ gyre, dær ær mar i æ far^ å grør i æ gryre. Ale v. Horsens. H. G. A. Stampe.
Ovre i Åle siger de: En kan stå po æ mørring å si, næe de æ hyww mærre. Her i Hesselballe siger de: En kan stå på æ mødding å si, næe de æ hyww mædde.
