Herregården Lykkesholin i Ellested sogn, Svendborg amt, har sit spøgeri såvelsom alle andre gamle herresæder. Husmand Chr. Rasmussen i Gulev Sølt har fortalt mig, at 0der er en port ind til borggården, som aldrig kan være lukket. Årsagen dertil kjender han ikke, men nogen natlig færd er det nok, som er skyld deri. Inde i borggården hører man dæ også...
En fornem herremandsfrue havde endnu aldrig set en bonde, og så kom hun da i tanker om, at hun nok vilde se sådan én. Hun sendte derfor tjeneren ned i baggården, hvor bønderne netop var i færd med at kjore møg, for at hente én op til hende. Bønderne gik den gang i lange kofter og knæbukser af hvidt vadmel og dertil træsko, men under arbejdet blev det...
Nordligt i Trunderup, imellem Kalvemoscgården og Nisgård, ligger Nissetoft. For den nuværende gade blev anlagt, førte en gangsti over toften. På denne sti kom en aften en mand gående med sin plejel, og som han da nærmer sig stenten, ser han en nisse sidde på denne i færd med at stoppe sine hoser. Månen skulde lyse for ham, og ban sagde derfor: «Lys...
I en høj i Tise boede der en højmand. En kone fra Vrensted eller Tise sogne havde selv erfaret det. En forårsdag, da hun tilligemed en anden gik forbi højen, hørte hun tydelig, at højmanden slog sine vognfjæl sammen inde i højen. Han var nemlig i færd med at kjøre sin gjødning ud. A. Olesen, N.-Sundby.
da.etk.DS_01_0_00132
Der er blevet sagt, at det var et underligt folkefærd i Mønsted og Dagbjærg, for andre steder tog man til ægte og avlede børn, men der avlede man børn og tog til ægte. Det har måske været slemt nok dermed forhen, men sådan er det ikke nu.
Et par minuters gang lige nord for Dejbjærg kirke er en stor rund dal, som kaldes Jomfruliullet. Der skal en jomfru have født et barn, og de gamle fortalte, at hun sad der ved nattetide og svøbte barnet, hvorfor man jo var ængstelig for at færdes der. lærer jensens kone, tårs.
Vi har set Dværgene i Pilhøj de hundrede Gange. A tjente i 4 År på Restrup, men gik hjem hver Aften her til Sønderholm, og a fulgtes med en Mand, der var Ladefoged, og hvis Kone sad til Leje her i Byen. Der var aldrig nogen Aften, a gik forbi Pilhøj, uden Dværgene var jo til Færds. Lars Hansen Dun, Sønderholm.
Mod vorter. Når bygget er i færd med at skyde, da tæller man sine vorter og oprykker stiltiende lige så mange bygstrå, som man har vorter, og lægger disse på et sted, hvor ingen kommer. Nik. Chr.
da.etk.DS_04_0_02060
I Tårnet på Harritslevgård er der både hørt og set Gjenfærd. Han viser sig med gloende Øjne og et barsk Ansigt, en bred Hat på Hovedet, der kun har Skygge foran, og med Guldsnorer ned ad Frakken. Opt. af Jacob Rasmussen, Stensby. Skovby S., Skovby H.
Der, hvor Højerup Skole nu ligger, gik i gamle Dage Ellefolkene og drev deres underlige Færd. Folk hørte dem nok, når de gik forbi, men mange havde ikke Mod til at gå ind til dem. En Aften kom en gammel Mand gående på Vejen, og han tog Mod til sig og gik derind. Da så han en stor Flok Får, som stod i Kreds, og alle med Hovederne udad, og en Ræv rendte...
En Mand fra Rødding, Niels Møller, har for en Del År siden, da han gik ude på sin Mark, hørt et gjennemtrængende klagende Skrig. Han var tæt ved en Høj, som han var i Færd med at grave ud, og få Minutter efter fandt han 4 Stenkiler. Nu troede han jo, det var de Underjordiske, der havde klaget sig, fordi de ikke havde fået deres Sager samlet ind, så de nu...
I Tillemp, Tved sogn, på Mols boede en heks. En dag kom en nabokone ind til hende, just som hun var i færd med at kjærne smør. Konen blev forundret ved at se kjæruen gå, skjøudt ingen rørte den. Da opdagede hun, at heksens nathue sad på kjærnestangen. Den var det, som satte kjærnen i gang. J. Grønborg Pedersen.
Nissens smor i groden var bare hyllet til, for at det kunde bredes. Han fik travlt med at slæbe den døde ko ud og få den begravet, og så få en ny hentet ovre fra Mors. Dette skete i Bangsgård i Skyum. Der havde de en son, som rejste bort en dag, og ingen vidste, hvor han var bleven af. Mange år efter kom han tilbage som præst og blev så præst i Skyum....
På mine bedsteforældres mark i Tyregod ligger en høj, hvor de horte, det boldrede nede i, ligesom de slog kister i låse. Tæt sønden for er Egeskov høj, hvor en mand og hans karl havde begyndt at kaste i, men da de bedst var i færd med arbejdet, siger karlen: "A, Herre Jøsses, æ gård brænder!" Så blev de jo rædde for det og rendte, men det var ikke mere...
Den sorte so i skoven gik, to grise kun fik, to rode, to døde, to åd kun, og to bar hun hjem med sig. Hvor mange hk hun så? To. p. Jensen.
I et gildeslag blev der fortalt og snakket en hel de* om spøgeri og .spøgelser, og der var da en mand tilstede, som pralede af, at han i mørke turde gå op på kirkegården og slå et søm i et gravkors, for så kunde de da se, han havde været der. Han gik også godt nok ene op på kirkegården, men i mørket kom han til at slå sømmet igjennem sin frakkeflig og...
Lange-Maren er mit navn, fire mile gjør jeg gavn, alle, hvem jeg møder, trænger hverken til klæder eller fode. Dette vers lader man Lange-Maren, en vis kanon, som, så vidt jeg véd, endnu eller dog for få år siden fandtes i tøjhusets gård i Kjøbenhavn. sige. Det er en vistnok ualmindelig malmkanon, som, fortæller man, en gang i fortidens krige var...
Der gror en lind i min faders gård, den vokser så ret som en lilje, tilsammen gror rod, tilsammen gror top, tilsammen gror begge deres vilje, N". N.s hjærte brænder så hårdt, slet ingen kan det udslukke, undtagen N". N., ihvor han (hun) går, Gud råder for begge deres lykke. Til lykke med den unge mand, som Gud dig har beskjæret, jeg véd, han er af ærlig...
Sætter en krage sig på huset og skriger, vil der snart blive lig. P. Jensen.
