Helene Johansdatter er født den 12. januar 1822 i Hedegård i Salten, Tern sogn, men var kun tre fjerdingår, da hun flyttede ind til Salten by. Hun blev som voksen kjendt med en karl her fra Hodsager, og de fik så et sted osten for, hvor hun nu er, nemlig i Hallundbæk. Det er en 26, 27 år, siden hun blev blind, og den svaghed fik hun ^ed et...
På det nordvesthjørne af Daler kirkegård er en gravsten over en gammel pige, og hun har selv digtet den. Den lyder således: Herunder hviler liljevand. som var så træt af møje, hun borte i verden aldrig mand, mens hun kund' se med øje. Derover har jeg sukket mangen gang og fældet mangen tåre: O, gid jeg havde mig en mand imellem........ Ak nej, ak nej,...
Pa hvad tid man slad fælde træer. Hvo som vil fælde træer at bygge med, skal ske imellem Viti og Lttcice dag, ti hvad pa den tid bliver hugget, det tørres snart, og Når al fugtigbed kommer af, så er det des bedre og varer des længere. Hvilket træ, som bliver hugget fra fuldmåne og til sidste kvarter, del rådner ikke. Det træ, som bliver hugget mellem...
En mand i Vinding ved Horsens fortalte ofte, at i hans iormands tid var det skik at have en julebuk, som blev gjort af tag, og udsmykket som et menneske med udstrakte arme for at bruges til juleleg. Da folkene nu ved sådan en lejlighed var inde i stuen, og julebukken stod nede i laden, sagde de til hverandre, at hvem der vilde gå i mørke ned og hente...
Byhyrden blæste tre gange i hans horn, og sa skulde de komme med deres hoveder. Midt pa Bostrup gade står en gammel eg fra hovtiden, og ved den holdtes der stævne. Der fik de skurer pa stævnestokken, når der var gjort forseelser. Deraf kommer den talemåde: det er ikke godt at få for mange skurer (på æ horn). De havde også en oldermand der. Ja, den eg kan...
Kong Frederik den 2den, der var en ivrig Jæger, så en Dag en prægtig Hjort i en Skov ved Hillerødsholm. Så stort et Dyr havde han aldrig set og vilde gjærne have det fat, men Hjorten slap mange Gange godt fra ham. Så lod Kongen holde Klapjagt efter den, og nu blev den skudt. Ved nærmere Eftersyn viste det sig, at den havde en Guldkjæde om Halsen, og i...
En Kjamipe ved Navn Rune havde en ung smuk Kone, som en anden Kjæmpe ved Navn Balder fattede Kjærlighed til, og han havde nok også uanstændig Omgang med hende. Herover blev Bune vred og udfordrede Balder til en Tvekamp på Tunø. Her fældede Bune Balder, og denne blev begravet i en Hoj på den vestlige Side af Tuno. som kaldes Balders Hoj. Omtales i Thurahs...
Der har været Skov over det meste af Tønning Sogns Mark, og Sporene deraf findes endnu i Trækul og gamle Kulmiler, som der findes Rester af hist og her på den dyrkede Mark. Der har også været Egepurrer og Egestovner på Marken i Mands Minde. Det sidste Træ, der blev fældet på Tønning Hede vesten for Tønning, skal efter Fortælling have faldet om og slået...
På den lille 0 Lyø findes en ret ejendommelig Sten, en Granitblok af betydelig Størrelse, der bærer Navnet Klokkestenen og udmærker sig ved, som Navnet giver til Kjende, at afgive en klokkelignende Klang, når man slår på dens Side med en hård Gj enstand. For en halv Snes År siden lod det til, at Stenen skulde miste sit gamle Ry, idet Klangen omtrent...
Der stod to gamle Lindetræer midt for Stuehuset ved Gammelgård, Ketting Sogn på Als, og de var så gamle og hule, at de knap kunde bære Grenene, hvorfor Manden lagde Jærnbånd om dem for at holde dem sammen. Den Gård tillige med flere hørte Hertugen til, og så var der Forpagter på dem, men da Als kom i Tyskernes Hænder, blev Gården solgt som Selveje. Da...
Henne ved Balle Præstegård i Havehegnet stod der en stor Ask. Den måtte der ikke blive hugget Grene af, ej heller måtte den blive hugget om, for så skulde Præstegården brænde. Træet stod ud til deres Malkeplads, og da der hængte nogle store Grene ud og var dem til Ulejlighed, hug en Karl nogle af Grenene af, og så kom der også Ild op, men den blev dog...
Om Jens Buhls Gård i Ammidsbøl går det Sagn, at de har set Forvarsel for, at den vil brænde, den har som stået i lys Lue. Så henvendte de dem til en klog Mand, der kunde stille Ildebrand og sætte sådan noget hen. Han går da op i Ammidsbøl Skov og sætter det hen i et Træ. Det Træ står der endnu og kaldes Kongetræet. Det er det største i Skoven og kan...
I Bramsens Gård i S Mer up står en gammel Eg, som ikke må hugges om, for så brænder Gården. Det er nu en almindelig Tro, og Egen står endnu. En Dag sad nogle Mænd og talte om, hvor vidt det kunde være rimeligt, og der var nogle, som tvivlede på Rigtigheden af den gamle Tro og mente, at Træet godt kunde hugges. Så tog en anden Ordet og fortalte, hvordan...
Der er en Høj på Kristian Juls Jord i Brejning, den vilde tre Mænd til at grave ud. Da de havde gravet et Stykke Tid, så traf de på et muret Gravkammer. Men om Natten kom der noget og vilde ligesom kvæle den ene. Han fortalte de andre to det, men de vilde ikke tro ham og blev ved at grave den Dag. Næste Nat kom det til de andre, og så turde de heller...
Når gamle jægere tabte et eller flere hagl, mens de ladede deres bøsse, tvivlede de om, at skuddet ramte. Hændte det, at de flere gange i træk skød på vildt uden at fælde det, troede de, at bøssen ikke kunde »slå« og at den var forgjort. Så skulde de have en hugorm til at krybe ind i lobet, for at de kuude skyde den af. C. L. Rasmussen.
En aften sad et par af karlene på Glorup inde hos stuepigerne i deres kammer. Da hørte de alle fire en stærk jamren udenfor døren på en gang, som gik forbi denne. De tænkte, at det var en jomfru, som var der på gården og havde slagtilfælde, der jamrede sig, og da de antog, at hun havde fået tilfældet på gangen, ilede de der ud for at hjælpe hende. Men da...
Der var en fru Kirsten på Nørlund, og hun kom i trætte med Jon Madsen på Torstedlund om skjel ude i skoven imellem gårdene. Der var en lille strækning, der hedder Skjeldalene, og der påstår folk, at de har hørt dem gå og råbe endnu om natten. Hun råber med hendes klingre stemme: "Her er reb og ret skjel!" og han råber med en grov rost og på en andenplads...
En gl. mand, der for nogle år siden boede tæt ved Bramstrup skov, fortalte, at han hver nat kunde høre Maes Kalle spøge snart i skoven og snart i mosen. Han sagde tillige, at gjenfærdet mest havde sin færd ved en stor hul bøg, som den gang stod i den nordre ende af skoven, men nu er bøgen fældet og kjørt hjem til gården. Der siges endvidere, at træet...
De fleste, der har været i "tjenesten" i Nyborg, de véd nok, at der i den by er mange katte især ved de steder, hvor soldaterne kommer, ved gymnastikhuset o. s. v. Men er der mange, så fortælles der også mange historier øm dem. En soldat stod på vagt ved gymnastikhuset og gik op og ned ad gangen imellem stakitværket. Da blev der nogen kattestøj, og i det...
Vesten og sønden og norden for Ajt kirke har været stor skov, der kaldtes Ajt Lunde. Kirken lå næsten som i én skov. De sidste rester af den blev taget for en 50 år siden. Ajt var ikke til at kjende den gang, når en ligner den med nu. Her lige sønden for kirken stod to kjæmpeege længe efter at skoven var fældet, og endelig rejste de med. Greven solgte...
