En præst i Århus egnen brugte kaskjet i stedet for hat. En dag kom en kone til ham og vilde have ham til at kasto jord på hendes mand, og hun havde da også noget særligat bede ham om, men trykkede sig ved at få det frem. Han opmuntrede hende, og endelig kom det. Ja, hun vilde da så meget mindelig bede fåer, om han vilde ikke læse et par ord i kaskjetten...
Min gamle bedstefader gik en dag sammen med deres præst (i Grundfor). Så mødte de en dreng. Så siger præsten: Hvor gammel er du, min dreng? Han svarer: A er født den dag, de slog i tyrengen, så kan fåer sjel regne det ud. De havde mange steder forhen en bytyr, og mændene skiftedes til at holde den. Den mand, der havde den, havde ret til brugen af en...
Der var en gammel degn i Ejstrup, han hed Palle Degn. Når han sang, gik han op og ned ad kirkegulvet, og så kommer han en dag om ved en gammel kone, der sang en anden salme. Hør, lille mo'r, I synger fejl, det er en gal salme. Slug en 1 . . ., lille fåer, a véd missel nok, hvordan visen går. Lærer Christensen, Vonge.
Der kom en ståkelsmand ind til min oldefaders moder i Nielstrup, og han bad om noget. Så vilde hun give ham et stykke brød. Men han svarte og sagde: "Brød! vilde a tage brød, som a kunde få brød til, så kunde a lægge en bro imeld Nielstrup og Voldum". "Sa er du ikke trængende til at tigge, min fåer", siger hun, og så fik han af mungletræet, og nu...
En præst gik hver aften op foran alteret og bad. Karlen kom og satte sig nede i kirken med et lagen over sig. Præsten så det og råbte: »Er du......ånd . . .« Men ban blevsiddeude. Der sank han ned. Så råbte ban: »Fåer.....» Da var ban nede over knæerne. Præsten læste nu over ham, til ban sank belt ned. Røddinp.
Lige udenfor det sydøstre hjørne af Vejby kirkegård og tæt ved diget er en plet, som altid er grøn. Der er et levende menneske sat ned. En karl, som tjente i præstegården, vilde ræde præsten. Han råbte ad ham tre gange. Første gang sank han til knoglerne, anden gang til knæerne. Da råbte karlen: »Om forladelse, fåer, det er mig!« Så tog han ham til...
De hå hæt let mæ væ;'ret: er blevet lidt bedre; dær æ roskav ve et: rosomhed; mi fåer go båwwneng te Sofiendal (Vengegård): hovarbejde; dænd hå lø ui po marken: er bygget på marken; kchven hå ståndt åpo flir pælle: stået på fire søjler
Lever af en høne, ikke af en elefant, tre ting vil jeg sige, og det er sandt. Hvo som rækker, ikke nåer, hvo som bejler, ikke ja fåer, hvo som sejler uden vind. det er tre forlorne ting. p. Kr. Madsen.
Der var en præst i Lem, som hed Mehl. Han brugte meget at gjøre husbesog hos sognebeboerne. Da han en dag kom til Peder Larsen, der havde en datter, som gik til præst, sagde præsten, idet han kom ind: God dag, Peder, nu hvordan går det så? Hvorledes ynder Else at gå til præsten? Tak faer, sa møj gåt, huren onner fåer Ælse? Jeg er så glad ved...
Præsten i Søby havde en karl, der var noget kræsen med kosten eller var, som vi vilde sige her på Mols: ed kræsen mogels. Han kunde således ikke spise flere slags mad. Som han nu en dag sad og vragede, spurgte præsten ham: Véd du, hvad der er den bedste urt på maden? Næjj, ja timian, fåer. Ja, det kan jo godt være, du hover timian, Jens, men jeg...
En mand skulde mælde noget til præsten, og de kommer til at tale om religion, blandt andet også om ydmyghed. Så siger præsten, at han var glad, om han kunde få en plads bag ved døren i Himmeriges rige. Dertil bemærker manden tort: Det kunde fåer missel endda blive narret ved, bvissommenstid æ dør var hængt på æ uderside". Sønderbeg.
En mand kommer silde hjem en aften og havde fået en lille tår over tørsten. Så siger han: "Herre Jøsses, Maren, som a er da fortørst, du kommer da til at rejse dig, Maren, og give mig en tår at drikke." Konen svarer: "Du kan drikke af æ stob, den stæer o æ endebænk." Nå så går han jo hen og drikker af den. Men da han tager den fra munden, siger han:...
I Darum-Hunderup lader det ikke til, at man har kjendt rationalistiske Præster. P. K. har fortalt om en Pastor Jakobsen, der var en god Type på de gamle kraftige Præster, som både legemlig og åndelig svarede til Benævnelsen Wo Fåer. Han var stor og svær og så stærk, at det skulde nok mærkes, når han satte sin Hånd på et Kornlæs. Han var meget bestemt og...
At læse over vrejt for spas: Hår du fåt et ve en stok træ, så gor et alder dæfræ; hår du fåt et ve en gjår, så blywer et jo længer jo wår; hår du fåt et ve en stejn, sågor et ind te mare å bejm. Det kan enhver læse. Lars Nielsen.
Den kloge kone i Vindblæs vidste, hvad tid hun skulde dø. Noget før hun døde, var der en mand hos hende for at få råd for en sygdom, han havde, og til ham sagde hun, at hun kuude vel give ham noget, hvoraf han kunde blive rask, men de skulde dog dø begge to inden jul, hvilket også slog til. Hun var meget gammel, da hun døde, og folk der i egnen vilde...
Der boede en herre på Sebberkloster ved Nibe, som hed Peter Lund, han havde været forvalter på gården hos den forrige ejer Schwindt, men var ved dennes død bleven gift med enken. P. Lund skal have været en meget stræng mand, og man fortalte almindelig om ham, at han efter døden gik igjen. En gang kjørte paster Bloch i Barmer fra Ålborg og hjem, og på...
Niels! så æ kowen, no æ wå anker tårn ijæn. Skit mæ de, mi piig, wi dre&er et jo et sjæZ. Peer, så en ajen kowen, no hår wi et mejer brææwin ijæn. Skit mæ de, Kjæsten, a hår missel fåt mi påert. J. Gr. Pinholt, Trans.
Pastor Bøtchcr i Barrit og Vrigstcd er der mange historier om. En søndag, da der var altergang, og han havde uddelt vinen til et hold, kom han anden gang. Da sagde én af altergjæsterne: Vi hår fåt. Død og pine, sagde præsten og rykkede hurtig bægeret til sig igjen. P. K. Thorsen. Fortalt af Lærer Lodsgård, Hjarnø.
Folkene der ovre fra Langetved og Kjøbenhoved d kjørte til Løgumkloster marked med trætøj og vogntøj. En fade og en søn var en gang der ovre med vogntøj. og de stod jo o fortalte, te de havde selv lavet det, hvad de jo også havde. S var der én først henne og vilde handle med faderen. Lav søn nen så det, gik han hen og plukkede ham i kjolen: Du sk. ikke...
En herremand på Fyn gjorde årlig et stort middagsgilde for godsets pæne folk. Til det kom præsten da også; men han satte blot pris på god levemåde og tog derfor altid bort strags efter middagsbordet. Så en dag, da de lige havde spist, sender han bud efter Mads, om han vil spænde for, og da Mads holder for døren, og han kommer ud, er det temmelig mørkt....
