Ligtøjet bliver klippet i hønsefødder; han kan liig gåt kukkel wå fåer: sætte ham i respekt. Jens Pedersen, Jævngyde.
Øwni å vowni å kakkeløwni, ka do see de, mi lille dreng, så ska do fo i kawring føste gang di fåer komme te mårkend; åssenså: også; får en seen: for det sammes skyld; jeg er lige he^'el alha?m : aflægs. Nørreby, Klinte.
Pastor Rybsahm i Rubjærg var en lille bitte uanselig mand. Han var en dag kjørende til Mårup, og så siger kusken til ham: Da er fåer endda god til at holde en brudevielse. Ja, ja, åja. Og fåer er også dygtig til at holde en ligtale. Ja, ja, åjå. Og kan så slet ikke præke. Det sagde præsten ikke ja til. Lærer Hjortnæs, Vreusted.
da.etk.JAT_06_0_00480
En anden kone i Nollund havde haft et sygeleje og var kommen til kirke efter det. Så spørger præsten, hvordan det er med hende, han syntes, hun så helt godt ud nu. A nej, fåer, siger hun, han sku seje mi loer. Afy, hvad vil jeg se hendes lår? Hun mente jo, han skulde se, hvor magre de var blevne. Lavst Jensen, TJdtoft.
En kone i Nollund hendes mand var syg. Om søndagen, da kirketjenesten er til ende, og hun står i kirkedøren, og præsten går forbi, siger han: Hvordan er det med jer mand? Hun svarede: Han skal ha manne tak, fåer, no hår han fåt æ røw ræt gåt å wal o gang. Lavst Jensen, TJdtoft.
En karl, der hed Søren Østergård, tjente Durup præst, han hed Hornemann. Han væltede en gang præsten i Østergårds moddingshul. Der var sådan en lang bro (o: stenbro) og der kom han for uderlig, for han duede nu ikke til at kjøre da, og så kom han til at ligge på højre side. Håja, fåer, dether er der fejler ved, sagde han, a ligger på æ højre side....
Den bette Præjst. Manet ned over det andet Led. »De æ mæ, Fåer.« Kristen Mikkelsen.
Der er en gård i Dronninglund, de kalder Holtet. Manden der gik på to krykker. Så døde han, og det var, mens min moder tjente der som Høvretøs. Hun lå indenfor døren i dagligstuen, og så kunde hun både høre og se, at manden kom hver nat på hans krykker. En dag de gik og hostede der nør fra gården, da kom han også på krykkerne og gik hen til gården. Hun...
En aften var a fulgtes med min søster i byen, og da vi gik hjem, var det ruskregn og tåge. Med et sagde hun : "Kom af vejen, der er så vandet der ovre;" og så løb hun over på nogle stubber. "Det er jo mere vandet der," sagde a. "Hvorfor kommer du ikke?" sagde hun og vilde tage ved mig. Men a vilde ikke. "Ja, så får du gå, min fåer." A gik og stampede og...
En præst i Århus egnen brugte kaskjet i stedet for hat. En dag kom en kone til ham og vilde have ham til at kasto jord på hendes mand, og hun havde da også noget særligat bede ham om, men trykkede sig ved at få det frem. Han opmuntrede hende, og endelig kom det. Ja, hun vilde da så meget mindelig bede fåer, om han vilde ikke læse et par ord i kaskjetten...
Min gamle bedstefader gik en dag sammen med deres præst (i Grundfor). Så mødte de en dreng. Så siger præsten: Hvor gammel er du, min dreng? Han svarer: A er født den dag, de slog i tyrengen, så kan fåer sjel regne det ud. De havde mange steder forhen en bytyr, og mændene skiftedes til at holde den. Den mand, der havde den, havde ret til brugen af en...
Der var en gammel degn i Ejstrup, han hed Palle Degn. Når han sang, gik han op og ned ad kirkegulvet, og så kommer han en dag om ved en gammel kone, der sang en anden salme. Hør, lille mo'r, I synger fejl, det er en gal salme. Slug en 1 . . ., lille fåer, a véd missel nok, hvordan visen går. Lærer Christensen, Vonge.
Der kom en ståkelsmand ind til min oldefaders moder i Nielstrup, og han bad om noget. Så vilde hun give ham et stykke brød. Men han svarte og sagde: "Brød! vilde a tage brød, som a kunde få brød til, så kunde a lægge en bro imeld Nielstrup og Voldum". "Sa er du ikke trængende til at tigge, min fåer", siger hun, og så fik han af mungletræet, og nu...
En præst gik hver aften op foran alteret og bad. Karlen kom og satte sig nede i kirken med et lagen over sig. Præsten så det og råbte: »Er du......ånd . . .« Men ban blevsiddeude. Der sank han ned. Så råbte ban: »Fåer.....» Da var ban nede over knæerne. Præsten læste nu over ham, til ban sank belt ned. Røddinp.
Lige udenfor det sydøstre hjørne af Vejby kirkegård og tæt ved diget er en plet, som altid er grøn. Der er et levende menneske sat ned. En karl, som tjente i præstegården, vilde ræde præsten. Han råbte ad ham tre gange. Første gang sank han til knoglerne, anden gang til knæerne. Da råbte karlen: »Om forladelse, fåer, det er mig!« Så tog han ham til...
De hå hæt let mæ væ;'ret: er blevet lidt bedre; dær æ roskav ve et: rosomhed; mi fåer go båwwneng te Sofiendal (Vengegård): hovarbejde; dænd hå lø ui po marken: er bygget på marken; kchven hå ståndt åpo flir pælle: stået på fire søjler
Lever af en høne, ikke af en elefant, tre ting vil jeg sige, og det er sandt. Hvo som rækker, ikke nåer, hvo som bejler, ikke ja fåer, hvo som sejler uden vind. det er tre forlorne ting. p. Kr. Madsen.
Der var en præst i Lem, som hed Mehl. Han brugte meget at gjøre husbesog hos sognebeboerne. Da han en dag kom til Peder Larsen, der havde en datter, som gik til præst, sagde præsten, idet han kom ind: God dag, Peder, nu hvordan går det så? Hvorledes ynder Else at gå til præsten? Tak faer, sa møj gåt, huren onner fåer Ælse? Jeg er så glad ved...
Præsten i Søby havde en karl, der var noget kræsen med kosten eller var, som vi vilde sige her på Mols: ed kræsen mogels. Han kunde således ikke spise flere slags mad. Som han nu en dag sad og vragede, spurgte præsten ham: Véd du, hvad der er den bedste urt på maden? Næjj, ja timian, fåer. Ja, det kan jo godt være, du hover timian, Jens, men jeg...
En mand skulde mælde noget til præsten, og de kommer til at tale om religion, blandt andet også om ydmyghed. Så siger præsten, at han var glad, om han kunde få en plads bag ved døren i Himmeriges rige. Dertil bemærker manden tort: Det kunde fåer missel endda blive narret ved, bvissommenstid æ dør var hængt på æ uderside". Sønderbeg.
