Der var en 0, som kaldtes Lille-Ø, der lå to store Gårde på. Den ene Mand var så uhyre rig, og den anden var fattig, han kunde ikke evne at have uden en stor Dreng i Sted for Karl. Så hændede det, te den fattige Mand hans Kone hun gjorde Barsel. Nu går Manden og klager sig til Drengen over dether, og han havde ingen Råd til at gjøre Barselgilde. »Det har...
Fanden gik til Vorherre og spurgte ham, om han måtte ikke skabe en Jomfru. Vorherre sagde jo. Men da hun nu var skabt, og han kom med den og vilde have den præsenteret, var den i den Lignelse som deher Store Skruptusser. Niels Kristian Jensen, Fredbjærg.
da.etk.DSnr_02_G_00001
En dreng læste sådan ved præsten: Evige fader, som kjærlig regjerer Himmel a jower no wældter wå bower. E. T. K.
Min bedstefader gik i kirke hver evige sondag. Præsten kunde sige til degnen: Ja, i dag er der vel ingen i kirke, men han svarte: Jo, har vi ingen andre end Niels Bodker og Ole Klavsen, de har vi da. Rasmus Jørgensen Bødker, Flintinge.
Kræn Bærteisen i Fabjærg var så slikken efter flode. Mælkestuen var ved siden af dagligstuen, og han kunde, nar han havde været ude i stalden, gå gjennem den, nar han vilde ind i dagligstuen, hvor konen sad. En dag kunde han så ikke dy sig, men gjør en vending ind i kammeret, idet han kommer ude fra. Men konen mærker, at han er der inde og rejser sig og...
Der var en Løjtnant på Tjele, han ejede den, og han ønskede, når han måtte i Tjele evig være, så skulde han aldrig Himmerig begjære. Så døde han da og er også på Tjele den Dag i Dag er, det vil sige, han ligger nede i en Kjælder, og når han ikke får en frisk Brønge Halm hver Juleaften at ligge på, så kan ingen være på Gården. Tjele S., Sonderlyng H....
Én havde været henne at stjæle Kål, og så bespottede.han Vorherre. Han ønskede, at han måtte stå med dem på Ryggen til evig Tid, hvis han havde stjålet dem. Så satte Vorherre ham op i Månen. Peder Nielsen Hjulmand, Tåstrup.
Nede ved Virket sø har der også stået et slot, det er nu sikkert nok, for i den mark, hvor det har stået, bliver der pløjet af de store røde sten op hvert evige år. Slottet hed Stat Virk, men Svenskerne brændte det af; de kunde lige så godt ladet være, for det var bare utidighed. Det siger da Anders Kåre, og han er barnefødt der nede i Virket på...
En herremand jager hans jæger ud at jage påskemorgen. Så kom han til at ride i luften for det med hans hunde. jens Begs enke, Sundstrup. 2 Den ridende skytte. Den evige jagt. 113
Der var en gang på Boller en skytte, der hed grev Otte. Han sagde, at han misundte ingen Himmerig, når han måtte have evig jagt på jorden. Så siden han var død, så jagede han i det distrikt, som han havde jaget i, mens han levede. Det bjæffede somme tider om sommeren. Hans Jesper i Sønder-Aldu?n, den gård hørte under Boller, hans stude var komne løse om...
Gamle pastor Poulsen i Øster-Lindct var en ægte rationalist. Han sluttede on dag hans præken sådan: Vor dyd og gode gjerninger skal folge os ind i Himmerig og evig lyksaliggjore os. Amon. Min bedstefader Hans Nielsen tykte ikke om det og sukkede sådan, te de kunde høre det i hole kirken. Mette Marie Vandet, wster-Lindet.
I en gammel Bog har jeg fundet sådan Påskrift: Kiøbt i Horszens for 3 Sledtdr. gud unde mig denne Ath lesse och grundellig att forstå, att ieg Effter dette liff dett Euig Kunde få. bogen haffuer Engen liff huo den Stiell han Er Iche beder En En Thiyff, bogens eyer Mannd Er ieg Vnderschreffne...... Anno 1669 dend 24' Julij Arffuede min Hustrue Johan...
O, Jesus, vær, o, Jesus, min, og lad mie altid være din I O, Jesus, lad mig aldrig gå ud af den Vej, du vandred' på, o, Jesus Krist, giv mig Forstand, oplys mig med den Hellig Ånd, og mig til Trøst udi min Nød, Gud, fri mig fra den evige Død! Eller: O, Jesus kjær, o, Jesus min, (o, Jesus Krist, du være min) o, Jesus, lad mig være din, og Jesus, vær du...
Wojens Jæger ønskede at blive ved at jagte til evig Tid, og Folk kan endnu høre ham komme med hans Hunde, der piber i Luften. På Juleaften, hvor to Døre står åbne lige ind for hinanden, kan han komme ind og forlange Vand til hans Hunde. Mads Peter Christensen, V.-Gronning.
Et Barn blev døbt, lige strags efter at det var blevet født, for at Troldene ikke skulde bytte det. I det Hus, der ligger imellem Lungsholm Skov og Tågerup Kirke, var en Dreng med et Hoved Uge så stort som en Skjæppe, og Folk sagde, at han var forbyttet. Han stod almindelig uden for og rev i Pilene, når vi gik til Højbygård til Hove, han stod der evig og...
En sommer hørte jeg, at lærer H......i Tise lå meget syg, og efter hvad jeg kunde tænke, havde han kræft i maven. Han havde som seminarist i Ranum været forlovet med den kloge kones datter i Vindblæs, men slået op med hende. Moderen havde da forhekset ham, men det virkede først flere år efter. Medens han lå syg, var man hos datteren om, at hun skulde...
Der boede for nogle år siden en østerrigsk rebslåer i Svindinge, som var fulgt med den gamle grev Moltke på Glorup hertil. Han fortalte om sin broder, at han en gang - altså i Østerrig - kom til et sted, hvor ingen turde være om natten for spøgeri. "Så vil jeg bo der!" sagde han. Den første nat, han var der, kom der nogen uden for vinduerne og slog frem...
Et par præster var henne at mane et gjenfærd, men forstod ikke rigtig at nedmane ham til evig tid, for de kunde det ikke. Præsten i Ris mærkede, at de var i knibe, og kjørte derhen, kom også tidsnok til stedet og råbte: "Til Dommedag!" hvorpå gjengangeren sank i jorden. nis c.
Slanter-Lavst kom fra Silkeborg her op gjennem skoven. Der kom en mandolden tyr efter ham, og han foer hen og vilde op i en bøg, men kunde ikke klyve op i den. Så satte han den i bande, og den gik også ud. Derefter rendte han herop oven i skoven og kom til en eg den står der ikke nu, men der er skud af den og den kom han op i. Så lysto han...
