For tolv År siden brændte den gamle Herregård Filipsborg i Ullerup, og da forsvandt noget Spøgeri, som var i Kornladen. Herremanden havde en Gang lejet sig nogle Tærskere fra Avnbøl, og de blev en Dag enige om at rive deres Frakkelommer itu, så der kunde gå meget mere ned i dem, og så fyldte de hver Aften deres Frakkeskjøder med Korn, når de gik hjem....
To gårde i Frørup sogn ved Nyborg lå så tæt op ad hverandre, at der kun var en ganske smal slippe mellem dem, lukket med en dør. Omtrent lige over denne dør sad på den gård, hvorom her skal fortælles, et pigekammervindue. Pigerne hørte hver evige nat døren vedblive at smække i med et bulder, så sengen rystede, og det var i det samme, som noget krøb op ad...
Niels Østrup skulde tække på den store lade pa Lerkenfeldt, men så kunde han ikke gjøre det ordentlig. som generalen vilde have det. og han vilde da op på huset og i lag med ham. Men Niels Østrup springer op i ovret og sætter sig skrævs over mønningen, og der sidder han og synger det vers: >Skuld' jeg mig al tid råde, da nægted' jeg, at Gud var til,...
Der fortælles også, at Grevinden på Gram hun havde forsvoret sig til Djævelen med de Betingelser, at hun skulde leve så længe uden at høre ham til, som et bestemt Stykke Lys, hun havde, endnu var i Behold. For at sikre sig, at det kunde blive til evige Tider, lod hun så hugge et Hul ind i Muren i Kirken omme bag Alteret oppe i Koret, og det Lys lod hun...
En Karl, der hed Hans, tjente på Sandholt, og han havde en Kjæreste, der tjente på en Gård i Nærheden og ellers stammede fra Lyø. En Aften vilde hun gå ud og møde sin Kjæreste, og da kom hun også imod en Person, som hun antog var ham, og hun hilste og sagde Godaften. Så rakte han sin Hånd ud og vilde hilse på hende, men hun gav Agt på, at den var...
En Arbejdsmand, der hed Niels Jakobsen og boede ude i Trættefanget, hvorfor de kaldte ham Niels Trættefanget, han arbejdede på Nebøllegård i Nørre-Kirkeby og skulde en Morgen meget tidlig derop at ilde i en Ovn. Han gik Kl. 3 op til Gården og forbi et Vandsted, der hedder Kelkparken. Der stod et gult Føl ved, som han gik hen og klappede, og det stod helt...
da.etk.DSnr_05_0_00011
Der var to Herremænd, den ene boede på Drenderup og den anden på Fovslet. Han på Drenderup var en ung Bidder, og han elskede Tovelille på Fovslet og bejlede til hende. Men Drenderup var så lille i Forhold til Fovslet, at Faderen ikke vilde tillade det. Så en Nat drog Adelbrandt på Drenderup med nogle Svende hen til Fovslet og brød ind i det Kammer, hvor...
Oberst Ahrenstorff på Visborggård, der havde stået i Forhold til Mademoisellen, giftede sig senere med en anden, der ikke var stort bedre. Hun var heller ikke god mod Børnene, og der fortælles, at da Obersten døde, og hun teede sig som Eneherre på Gården, vilde hun have sin Stifsøn, den da fuldvogsne Frederik v. Ahrenstorff, bort derfra, ihvorvel han var...
En mand fra Hune Torp, der hed Lavst Pedersen, blev gift med en stads pige fra Vester-Hjermitslev udflyttere. På bryllupsdagen vilde pigen ikke have ham, hun græd den evige græden. Da sad Kristen Knudsen der inde i stuen, og han var skyld i det, for han havde en datter, han havde bejlet for til denueher Lavst Pedersen, og hende vilde han ikke have, for...
En præst i Udby havde en kone, som var troldheks uden hans vidende. Eu dag gik præsten med sin lille datter i marken, og de kom forbi nogle plovfolk. Så siger den lille: »Fader! jeg kan få alle disse plove til at stå stille.« »Nå, kan du det, mit barn, hvordan det?« Hun tog da et stykke reb op af sin lomme, hvorpå der var slået tre knuder. Da hun løste...
På Linderumsgård var en ladefoged, som folk sagde om, at ban havde friskud. Han læste Djævelens Fadervor, når han gik i seng om aftenen, og det lød således: »A lægger mig ned at slumme, al Helvedes djævle til mig komme, så står de med mig i kamp og strid. så bliver a deres til evig tid.« En søndag står han i folkestuen og lader hans bøsse, og så siger...
På vejen fra Gjersbøl til Kollerup ret nord for Snedsted er et vadested over Kallerup å, som kaldes Kollerup vodested. Der er ikke andet end vand og dynd at se, men man kjører dog dristig over uden at synke igjennem, hvorimod der er bundløst ved siden af. En sølle hyrdedreng havde læst Fanden til sig og kunde ikke blive af med ham igjen. Han spurgte:...
Johann' Lavster fra Ty gjorde en gang en rejse oster ned. Pa tilbagevejen kom hun et sted ind i en bondegård for at bede om nattely. Ja, folkene så betænkelige til hverandre, de havde jo nok plads, men hun skulde så ligge i en stue, hvor manden for ikke lang tid siden havde ligget lig, og der var så megen forstyrrelse der om natten, at hun gjorde vel...
Jeg lå ovre i sidefløjen i Odder præstegård, mens jeg opholdt mig der. Så snart rådstueuhret slog tolv, så hørte jeg hen over loftet over mig sådan sjokken og træden, som om én gik i bare fødder. Så snart den havde givet en halv snes trit, så var det forbi, og så lagde jeg mig til at sove. Det var hver evige eneste nat, og jeg sov aldrig, inden jeg havde...
da.etk.DS_05_0_01693
Nu går fjorden og kavet jo sammen, men der var en tid, da der var så meget land imellem dem, at man kunde kjøre langs op ad den jordstrimmel. Så var der en spåmand, der havde spået kongen, at dersom der kunde skaffes 3 drengebørn på 6 år, og de blev gravede ned i tønder der imellem fjorden og havet, så skulde det hjælpe. Så blev der en mand fra...
Vi havde en degn for en 100 år siden ved en pas. Han var en studeret mand og hed Torum, men var og en sær aparte karl. Til hans bryllup, som han holdt her ovre, bad han mandfolkene den første dag og madammerne den andtn dag. En gang var han til selskab ovre på Lund, en gammel herregård ovre på Mors, og der skulde han jo være som nar for dem. Der var en...
Så meget er i det mindste vist, at man højlig her i sognet havde en god formur nødig, for at hindre og tilbageholde havets voldsomme magt, som i mangel af sø-dige bortriver årlig af vor grund, kommer os altid nærmere og nærmere og ofte ved stærke stormvinde af sydvest og deraf påkommende vandflod formedelst sognets nedrige lag anretter stor skade på mark...
For en del år siden boede der i nærheden af Tisted en rig mand, som ejede tre kirker foruden en stor herregård. Han kom nu på de tanker, at det var unyttigt at have så mange kirker, da de godt kunde nøjes med to; de var lettere at vedligeholde end tre, og indtægterne kunde blive de samme. Han fik da lov til at nedbryde den ene. Af stenene vilde han danne...
En gang var der en munk, han kunde ikke forstå, hvorledes noget menneske kunde udholde at være evig i Himmerig, det vilde dog blive kjedsotnmeligt med tiden, mente han, dér al tid at synge og prise Gud. En morgen gik han ud i skoven, og da han kom hen under et meget stort træ, hørte han en fugl, som sang så liflig, at han aldrig havde for hørt så dejlig...
I Strøby sogn, Stevns herred, ud til stranden ved Kjøge bugt står en sten, som kaldes Ellekongens ridehest. Stenen er omtrent to alen høj oven for jorden, tre kvarter bred og en halv alen tyk. Foroven er den udhugget eller dannet af naturen i form som en sadel, og den er ret magelig at sidde skrævs oven på. Om denne sten fortælles, at den en gang var...
