Pastor Lavtrup i Ensted ved Åbenrå havde en gammel jysk tjeuestpige, som hver aften hojt bad følgende: Hwar awten, a te senge går, fjåwten Guds engle om mæ står, tow ve mi hojem, tow ve mi fojem, tow ve mi hywer si i, tow ve mi venster sii, tow mæ væk, tow mæ dæk, tow mæ væj viis te den evige paradis. A. L.
En nu afdød mand har fortalt mig, at han bestemt vidste, at de afdøde præster, som i livet har været særdeles gode sjælesørgere, endnu af og til i deres kirke forsamler de afdøde, som, mens de levede, havde været aldeles ligegyldige for alt åndeligt. Der er lige så fuldt i kirken om søndag aften som om formiddagen, sagde han. Disse sjæle opholder sig i...
En pige fra Vedsted tjente for en ?o år siden i Hoptrup. Hun stod i ry for sin dristighed, og man havde ofte forsøgf at forskrække hende, men forgjæves. Nu traf det sig, at hun skulde malke køerne i en afsides skovlykke, og klokken kunde være to om natten. Som hun sidder der, står en mand for hende i en underlig dragt. Hun troer, at nogen vil forskrække...
En dreng læste sådan ved præsten: Evige fader, som kjærlig regjerer Himmel a jower no wældter wå bower. E. T. K.
Min bedstefader gik i kirke hver evige sondag. Præsten kunde sige til degnen: Ja, i dag er der vel ingen i kirke, men han svarte: Jo, har vi ingen andre end Niels Bodker og Ole Klavsen, de har vi da. Rasmus Jørgensen Bødker, Flintinge.
Kræn Bærteisen i Fabjærg var så slikken efter flode. Mælkestuen var ved siden af dagligstuen, og han kunde, nar han havde været ude i stalden, gå gjennem den, nar han vilde ind i dagligstuen, hvor konen sad. En dag kunde han så ikke dy sig, men gjør en vending ind i kammeret, idet han kommer ude fra. Men konen mærker, at han er der inde og rejser sig og...
Der var en Løjtnant på Tjele, han ejede den, og han ønskede, når han måtte i Tjele evig være, så skulde han aldrig Himmerig begjære. Så døde han da og er også på Tjele den Dag i Dag er, det vil sige, han ligger nede i en Kjælder, og når han ikke får en frisk Brønge Halm hver Juleaften at ligge på, så kan ingen være på Gården. Tjele S., Sonderlyng H....
Én havde været henne at stjæle Kål, og så bespottede.han Vorherre. Han ønskede, at han måtte stå med dem på Ryggen til evig Tid, hvis han havde stjålet dem. Så satte Vorherre ham op i Månen. Peder Nielsen Hjulmand, Tåstrup.
Nede ved Virket sø har der også stået et slot, det er nu sikkert nok, for i den mark, hvor det har stået, bliver der pløjet af de store røde sten op hvert evige år. Slottet hed Stat Virk, men Svenskerne brændte det af; de kunde lige så godt ladet være, for det var bare utidighed. Det siger da Anders Kåre, og han er barnefødt der nede i Virket på...
En herremand jager hans jæger ud at jage påskemorgen. Så kom han til at ride i luften for det med hans hunde. jens Begs enke, Sundstrup. 2 Den ridende skytte. Den evige jagt. 113
Der var en gang på Boller en skytte, der hed grev Otte. Han sagde, at han misundte ingen Himmerig, når han måtte have evig jagt på jorden. Så siden han var død, så jagede han i det distrikt, som han havde jaget i, mens han levede. Det bjæffede somme tider om sommeren. Hans Jesper i Sønder-Aldu?n, den gård hørte under Boller, hans stude var komne løse om...
Da den gamle meget bæftige superintendent Struense en gang visiterede i Tinglev, havde ban det uheld, at kusken væltede med ham. Uagtet han ikke fik mindste skade, blev han som rasende og udskjældte kusk og tjener for djævelsbørn og alt det værste, han i sin forbitrelse kunde hitte på. Pastor Bjørn fra Bylderup var med mange flere nærværende. Efter at...
En mand fra Gammelby, Visby sogn, fortalte mig, at ban var velkjendt i Marsken. Ja, Garensboll fik da Gus straf omsier, mæn de var jo indt meer som vel fortjen, for di vår så øwertrin i storjartehed, te di sai rigte, te di måt int spot å æ gol, mæn haj kåp å spyt i, mæn så fandt Vorhærre dæm omsier. Anna Ludvigsen.
Min fader fortalte om en mand i Tingelev red navn Jeppe Bodiker, som kom ind til sin nabo og udbrod: Hær do hor, nabo, te di sæjer, te Struels vil ha, te vi ska ha en ån regiion. Så! sagde den anden, ku do nok skik dæ i de? Ja sågu, en sknld val. Hans kone kunde hverken udtale l eller r, og hun sagde da: Æ hæ så mind en goi mand, de va...
1 Tinglev boede en for sin gjerrighed berygtet pebersvend ved navn Boss. Han ejede nogle brogede gardiner, som aldrig brugtes undtagen ved bryllup, ti så brugtes de til at klæde sal med. En gang kom et par nabopiger og bad om at låne dem. Ja, dem skal I sku få straks, men æ sku sands em lidt føst. Derpå tog han dem, lagde dem på en blok, tog sin okse...
På fastelavns mandag måtte alle gjemme deres skinker og mellemsider, ti ellers blev de bortstjålne. De unge karle især sparede ingen møje og klatren op på lofterne for at få fat på noget. Stundum bar de sig meget fiffig ad. Nogen tid efter bragte de det stjålne tilbage og måtte da trakteres. Denne skik blev iblandt til uskik, da ildesindede forte sig den...
Når en stjarc (fårekylling) lader sig hore, hvor der ellers ingen er af den slags, tyder det døden for én i huset. A.L.
Når muldvarpen skyder op under døre, og skuddet er langt udad efter, så skal snart lig føres ud af huset. A.L.
Når hestene for ligvognen ikke vil gå i skridt, men helst vil falde til at trave, da skal snart én bortkjøres igjen. Anna L.
