Da hovedbygningen på Gammel-Àyøg<?g(!ri" blev bygget, så stod der, når arbejderne kom om morgenen tidlig for at arbejde, en hvid skikkelse på taget og lænede sig op til den midterste skorsten. Deraf sluttede man, at der skulde blive mange enker på gården, og det har også stadfæstet sig. f. l. gr.
Mørch, der ejede Nørlund, blev begravet i Ravnkilde kirke, men der kunde han ingen ro have, han red tilbage til gården på en sort hest. Så lod enken en begravelse oprette i Haverslev kirke, som også hørte til Nørlund, og der blev liget så fort til. Hun er Også selv begravet der. Lærer Christensen, Vonsild.
Kommer man dårlig fra at pille et æg, så får man en griset kone (eller omvendt).
På Fur havde de den skik, at enker havde et skjørt over hovedet ved begravelsen, når de var forlovede igjen, ellers ikke. Vesterbølle.
da.etk.JAH_04_0_00280
En mand i Lustrup, der hed Vilhelm, tog noget af en anden mands eng, og da han var død, kunde han ikke få ro i sin grav, men gik nede i engen. Så går enken der ned og får også snak med ham. Hun havde en spade med sig, og den hug hun i jorden efter hans anvisning . . . "Der skal den stå. .. ." Så fik han ro. n.-fardrup.
I Snedsted sidder enker og dem, der har sorg, inderst i stolene i kirken og bliver siddende ned, når evangeliet læses, og velsignelsen lyses. Pastor Levinsen, Snedsted.
da.etk.JAH_04_0_00283
Man fortæller, at der går en løngang fra Sebber kloster til nogle gårde, som kaldes Munkegårdene. Der har også boet munke her, og de gjorde meget godt, som Barmer by mærker den dag i dag, ti efter deres foranstaltning skal disse gårde hvert år udlevere visse tønder rug og byg, som uddeles til enker og faderløse, og hvis der ikke findes sådanne, da til de...
I Kvong havde man den skik, at enker var i kirke første søndag efter den afdødes jordefærd, satte sig i den øverste stol og rejste sig ikke, når velsignelsen blev lyst. Pastor Læssøe, Galten.
1726 blev Nørholm og Agerkrog kjøbtved auktion af St. Nielsen Ehrenfeldt, der døde 1741, men han boede her ikke. Teilmann til Skrumsager giftede sig noget efter med enken, det var hans anden kone. Den længstlevende skulde arve den anden. 1749 døde han, og hans tre sønner kastede lod om herregårdene. T. R. T. tik Enderupholm, A. C. T. tik Lunderup,...
En gammel Kone har fortalt mig følgende: Hun og hendes nu afdøde Mand boede i et lille Hus ude i Resen Mose. En Aften, da Manden var trukken af hans Klæder ude i den varme Stue og vilde gå ind i Kammeret ved Siden af, hvor Alkovesengen stod, blev det så underligt for ham. Han kunde ikke finde Sengen, og ved at famle omkring der, hvor Sengen skulde stå,...
Den gang heksens mand i Rind, Kræn Pæjesen hed han, blev begravet, og de ringede over ham, faldt kirkeklokken ned. Da de kom hen til kirkegårdsdiget, var det faldet ned, og da de kom til graven, var den skreden sammen. Så siger pastor Wesenberg: »Man skulde vel tænke, at dette menneske er saligt.« Så svarede enken: »Ja, det er der så mænd ingen om ved.«...
da.etk.DS_07_0_01446
Der boede en herre på Sebberkloster ved Nibe, som hed Peter Lund, han havde været forvalter på gården hos den forrige ejer Schwindt, men var ved dennes død bleven gift med enken. P. Lund skal have været en meget stræng mand, og man fortalte almindelig om ham, at han efter døden gik igjen. En gang kjørte paster Bloch i Barmer fra Ålborg og hjem, og på...
Niels Kristensen, som var uhrmager i Rostrup, var et helt mekanisk geni, der havde lært sig selv det hele. Han udtænkte og konstruerede en maskine*]til at slibe uhrglas på og lavede den selv. En gang var uhrværket i Hobro kirke gået i stykker, og byens uhrmager, der var tilkaldt for at gjøre det i stand, kunde ikke. Så siger en mand i byen, at dersom...
Bliver der et enligt neg til sidst, når der sættes korn sammen på ageren, kaldes dette neg enken eller enkemanden, og den karl eller pige, som det tilfalder at hente det hen til den øvrige hob, skal senere giftes med en enkemand eller enkekone. E. T. K.
Torslundegård, der nu er bygget op af ny, var bygget så kunstig med Tømmer, at det er næsten ikke til at beskrive. Den skal være bygget op af Svenskerne. I sin Tid boede her en Adelsmand, der hed Niels Bjælke, og som skal være bleven skudt ned i en Tørvegrav af den, der så blev gift med Enken. Mesinge S., Bjærge H. And. Kr. Kristiansens Moder, Torup.
Der boede en enke henue i Erslev. Hun bavde en karl, der lagde sin løn i sit skab, da hun betalte ham den, og så blev den stjålen om natten. Der blev så spændt for, og karlen og enken kjører hen til Hjortshøj til Klemmen i Sorte¦ Mose. Han viser dem bestemt manden, der havde taget pengene, i en balle vand, og de kunde se, han havde revet hans finger på...
I Smørum-Ovre boede et par folk, hvis datter blev gift, men den gamle mand kunde ikke lide svigersønnen. De unge folk boede ikke der, men da den gamle mand kort efter døde, flyttede de hjem til enken. Nu kom den gamle hver nat hjem og tog sengklæderne fra svigersønnen og rev ham ud af sengen. Han nødtes da til at lægge sig ud i laden for at få ro, men...
Til sidst døde pastor Kofod og blev begravet, hvorpå enken giftede sig med eftermanden. En gang kom pigen op i kirken for at gjøre rent, men da hun kom ud for kirkedøren, hørte hun, at der var én, som gik op og ned på kirkegulvet. Hun blev bange, løb hjem og fortalte det til madammen, og hun igjen til præsten. Denne tog nu sin kone og det mindste barn,...
Der strandede 3 Nordmænd for æ Blåvand, og de hed Tue, Tor og Boje. De blev gift med 3 enker her i Kjelst, og den gang havde der netop været pest, så næsten alle mænd var uddøde. Deraf kommer det, at de tre navne er så almindelige her på egnen. Gunde Gundesen, Kjelst.
