Pastor Birch i Viften var rar og godmodig, hvorimod riiurd i Gjern var ondsindet. Om vinteren ommede han sig ved at komme i kirken, og så skulde degnen læse prækenen. Når folk kom til ham og vilde have én begravet, sagde han: A, lille venner. I kommer så mænd til at sætte den op i våbenhuset, til det hliver lidt mildere i vejret, jeg kan ikke tåle at...
På Amager sagde man i gamle dage om beboerne af Dragor, at de gik nede ved havnen og spejdede efter skibe, som mulig kunde strande. Kom der ét, råbte de begej Der kommer et skib, bare det vilde bolde en streg mere vest lig, så kunde det sættes fast på Køssen (en grund). Han er nok ladet med tælle og så er der måske hul i ham, at vi kunde ham berge på...
En skolelærer her i Orynderup, der hed Kræn Tållestrup, var ikke examineret. Han var her i begyndelsen af dette århundrede. Så døde han, og sognemændene mente, at det var synd at jage enken fra stedet. De kom sammen og talte om det, om hun kunde ikke få en til at bestyre embedet for sig og så blive der. Så var der en gammel en i sognet, der havde været...
da.etk.JAH_06_0_00617
Hans Dal i Tvis kan se alting. En Dag havde han været henne i None-Omme, og da han gik hjem om Aftenen, kom han om ved en Gård i Vinding, der hedder Revning. Her var Manden død, og der havde været megen Snak om, at der skulde bygges et Hus til Enken på Marken, men det var endnu ikke blevet til noget. Da han kommer på den Plads, hvor Huset skulde bygges,...
Der var et Par Mænd, som var så gode Venner, den ene boede på Hindsholm, og den anden i Midtfyen. Den sidstnævnte lå syg nogle få Dage og døde en Aften Kl. 7 sådan lige i Mørkningen, da det var i April Måned. Samme Aften sad hans gode Ven tilligemed hans Kone i deres Stue og talte om Vennen. Da blev der ligesom slået med et Ris på Ruden. Manden gik ud...
Da de var ved at bygge Ennergård, faldt manden ned og slog sig ihjel. Enken blev siden gift med Hans Sørensen. Ved den første mand fik hun et sølle barn, der var så elendigt, og som ingen så. De fik nok tilladelse fra Kjøbenhavn til at tage det af med livet, og så sultede de det nok ihjel. Der blev da begået en fejler, og så blev der efter mandens død...
Jens Larsen fortæller: I mine unge dage var jeg skomager og plejede gjærne at sy ude hos folk. Det traf sig da, at jeg var ude at sy på Lillegård i Bodilsker, hvor manden var død, men enken styrede huset. Det var kort før jul, og jeg havde meget travlt, da næsten alle mennesker vil have ny sko til højtiden, og af den grund sad jeg længe oppe om aftenen....
Den gang provst Otto var død, plejede han, medens enken og børnene (to døtre) boede i præstegården, at gå igjen ude i haven, og børnene blev så vante til at se dette syn, at de sagde, når de så ham: "I aften er papa i sine gamle klæder", eller hvad han ellers var i. Han færdes ellers i vestrehuset. To piger, som tjente dér, kunde ikke ligge der om...
Hr. Hubschmann i Øster-Løgum døde 1697 meget pludselig, og årsag til hans død skal have været, at han i skriftestolen skal væie bleven grovt og uforskammet begeguet af en hyrdekone fra Ravbjærg. Deraf skal han have fået et slag og være død, 49 år 22 uger 1 dag gi., da han henved 18 år havde været præst. Hans død satte familien i madelig tilstand. Enken...
Der har en præst her, der kunde mane, han hed Clausen. Avlskarlen havde flere gange stjålet havre til hestene, når præsten var i kirken, og det vidste han nu godt. »Det skal snart blive afskaffet,« tænkte han, og da søndagen kom igjen, og karlen atter vilde til at stjæle, kom han blot lidt ned påtrappen med havren, men så kunde han ikke komme videre og...
En på Tømmerby mølle, Hannæs, boende enke havde afslået sin tjenestekarls frieri, hvorover ban vilde tage en frygtelig hævn. Han foranstaltede spøgeri både i molion og dagligstuen og nar folk kom ind i mollen, lod han sækkene dandse mod hinanden og mod de indtrædende. Samtidig hortes frygtelige brøl på loftet. Lige så galt blev det, når fremmede bænkede...
Der gives også på øen,Fur i Limfjorden nogle særegne skikke, hvorved dens beboerne udmærke sig fra det næie fastlands. Til disse hore, at konen, når manden begraves, sidder på samme vogn som liget, hag ved kisten med skjørtet over hovedet, at enken udsender bejlere, så snart manden er dod, og er hun ikke forlovet på mandens begravelsesdag, er det i...
Der boede her i Gjeding for et halvt hundrede ar siden en klog mand, de kaldte den hvide smed. Han praktiserede ikke alene her, men rejste også ned i Hads herred og mange andre steder og kurerede både på mennesker og dyr. Efter hans død fortsatte enken hans virksomhed, da hun havde hans bøger og gav råd ud efter dem. For resten var hun noget enfoldig....
Der var to fiskere fra Tyboron, der blev uklar, da de kom i land, og så tråd den ene den andens kurv i stykker. Han gik så op til Vestervig Kloster og mældte ham til Peder Nielsen. Så satte han ham i polsk buk. Det var om torsdagen, men om sondagen, da præsten kom i kirken, kunde han ikke forrette tjeuesten for gråd og jammer af ham, der sad i bukken....
Omkring ved 1881 boede i et Hus på Nørre-Broby Mark en Pumpemager, som døde der, og strags efter hængte Enken sig. Huset blev så kjøbt af Lærerens Søn i Broby, Hans Julius Møller, og ban boede der en Tid. Men så begyndte han med at gå hjem og ligge om Natten. Han talte i Førstningen ikke om noget, men da Folk trængte ind på ham for at få at vide, hvad...
Inden Biber Kanal blev gravet, havde Åen (Nips Å) sit gamle Udløb, og Skibene, der sejlende op ad den, kom sejlende forbi Ydre-Bjerrum, som den Gang var en større Gård. En Aftenstund kom et Fartoj dertil og lagde ind ved Gården, og en fin Dame steg i Land, der havde så mange Smykker og Kostbarheder på sig. Da hun var hoj frugtsommelig, forlangte hun at...
Der boede en Mand i Tiset, som hed Peder Gertsen, og han havde fået hans Kone henne fra Årup. Han havde ingen videre Medgift fået med hende, og hun var endda fra en af de største Gårde i Gram Sogn, der var også godt Bugland til den. Peder Gertsen vilde gjærne drikke, og han kom Tid efter anden hen til hendes Fødegård og hendes Moder, som nu var Enke, og...
Fruen på Vorgård var Søster til Friherreinden på Lindenborg, og de var tre Søstre i alt, den tredje boede på det gamle Apothek i Ålborg. De var ugudelige alle tre. Hende på Vorgård hendes Mand døde da, og så havde hun en Søn, ham havde hun fået ned i en Kj ælder og indestængret der, han skulde jo sulte ihjel. Folk spurgte hende vel om, hvor hendes Søn...
To Naboer havde været ude at slå, og på Vejen hjem kom de i Trætte om, hvor Skjellet var mellem deres Marker. Fra Trætte gik det over til Slagsmål, der endte med, at de slog hinanden ihjel. Nu måtte de ikke blive begravede i indviet Jord, derfor grov man dem ned, hvor Gjerningen var forøvet, og kastede en Stendysse op på Stedet. Men nu gik Enkerne og...
Folk var så gode til at spå i gamle Dage. Så var der en Kone, der blev spået, te den Dreng, hun skulde føde, han skulde forråde Vorherre. Så tykte hun, hun måtte hellere drukne ham, og hun elskede jo hendes Barn, som enhver Moder gjør. Hun går så hen og kyller ham ud i Søen og render strags fra ham. Der kom nogle sejlende, og de samlede ham op, inden han...
