Torslundegård, der nu er bygget op af ny, var bygget så kunstig med Tømmer, at det er næsten ikke til at beskrive. Den skal være bygget op af Svenskerne. I sin Tid boede her en Adelsmand, der hed Niels Bjælke, og som skal være bleven skudt ned i en Tørvegrav af den, der så blev gift med Enken. Mesinge S., Bjærge H. And. Kr. Kristiansens Moder, Torup.
Der boede en enke henue i Erslev. Hun bavde en karl, der lagde sin løn i sit skab, da hun betalte ham den, og så blev den stjålen om natten. Der blev så spændt for, og karlen og enken kjører hen til Hjortshøj til Klemmen i Sorte¦ Mose. Han viser dem bestemt manden, der havde taget pengene, i en balle vand, og de kunde se, han havde revet hans finger på...
I Smørum-Ovre boede et par folk, hvis datter blev gift, men den gamle mand kunde ikke lide svigersønnen. De unge folk boede ikke der, men da den gamle mand kort efter døde, flyttede de hjem til enken. Nu kom den gamle hver nat hjem og tog sengklæderne fra svigersønnen og rev ham ud af sengen. Han nødtes da til at lægge sig ud i laden for at få ro, men...
Til sidst døde pastor Kofod og blev begravet, hvorpå enken giftede sig med eftermanden. En gang kom pigen op i kirken for at gjøre rent, men da hun kom ud for kirkedøren, hørte hun, at der var én, som gik op og ned på kirkegulvet. Hun blev bange, løb hjem og fortalte det til madammen, og hun igjen til præsten. Denne tog nu sin kone og det mindste barn,...
Der strandede 3 Nordmænd for æ Blåvand, og de hed Tue, Tor og Boje. De blev gift med 3 enker her i Kjelst, og den gang havde der netop været pest, så næsten alle mænd var uddøde. Deraf kommer det, at de tre navne er så almindelige her på egnen. Gunde Gundesen, Kjelst.
Jensine Sofie Magdalens Schøler er født den 3. maj 1816 i Hammel. Hendes fader var den bekjendte degn Nikolaj Peter Schøler, der førte en udholdende kamp imod berberisserne. Moderen var Margrete Sommer, en præstedatter fra Præstholm i Hads herred. Hun var den sidstlevende af 22 søskende. Alle disse børn havde morfaderen med 1 kone, og hun var endda ikke...
Karen Kirstine Pedersen er født den 19. september 1846 i Hvorslev. Faderen or Peder Andersen Bjerregård i Brandstrup. Hun har sine historier efter sin bedstemoder, Karen Kirstine Sørensdatter, der var født i Lerbjærg og var gift med en arbejdsmand Anders Bjerregård, som var født i Haslum. De boede i Vissing, og der døde han, hvorimod enken flyttede til...
En velstående gårdmand var død, og de lavede til begravelse over ham. Der kom allerede fiere friere i gården, men enken sagde: Ti da stell, ok en orør, far Pæjer ær i æ jorør. Da hun nu går der ude i kjokkenet og laver til, kommer hunden derud og rykker hende i skjorterne. Hun troer, det er atter en frier, og siger igjen: Hår a ot så dæ ed, do sku ti...
Der var en kone, som altid gik så aparte klædt. Når hun gik i kirke, havde hun blandt andet tre sløjfer på med forskjellige kulører. De skulde være for troen, håbet og kjærligheden.
I Kirkeby boede for 60 år siden en ung og meget velhavende enke. Hun havde rigtig nok flere bejlere, men ingen stod hende an. Ved den tid kom en ugift præst til embedet, og enken syntes nu, at dette var et passende parti for hende; det gjaldt da blot om at lede præstens tanker i den retning. Da hun så kom sammen med præsten til et barsel, gav hun sig i...
Når en kone mister sin mand, skal hun til kirke næste søndag for at sørge, som det hedder. Men for nogle år tilbage skulde hun have et sort skjørt over hovedet, sa hun ikke kunde sees og ikke selv kunde se. Derfor skulde hun ledes af to andre koner, som gik på hver sin side fra hjemmet og ind i kirken og så ind i stolen. Der lagde enken sig så ned,...
Min oldefader i Liingård (o: Lidengård, gården ved liden) blev syg en tid før jul, og så en aften siger han til sin kone: "Pas endelig på at være forsigtig med ilden, for a har drømt i nat, at Ilderis brændte. Hun lovede ham det, hun var jo altid forsigtig med ild og lys. Kort efter dode han, og så varede det ikke længe, inden Ilderis brændte. Fæsteren i...
Da markerne her i Balle blev udskiftede, var der et stykke jord, som lå lidt særskilt, og ikke kom med i skiftet. Når nu hver mand skulde have lidt af det, kunde der blive en lille kort stump til ham på sådan omtrent en skjæppe land. Så var der en enke, som tykte, at hun var bleven forurettet ved skiftet, hun bad mændene, om hun måtte ikke få det stykke...
Per Dyns Fader i Skjærbæk, Søren Degn, gik og spøgte, for det han ulovlig havde tilegnet sig en Gård. Han blev manet ned oppe i Norre-Skjærbæk, og der står endnu en Egepæl over ham, der er som Ledpæl. Enken, der nu ejer Gården, vil ikke have den af Vejen, uagtet Landliggeren (o: Naboen) har snakket med hende, om de ikke kunde få fælles Indkjørsel, og så...
Her henne i Stadshede, Lendum Sogn, var en Kone, der var gift med en gammel Mand, og hun var bleven lidt gode Venner med Karlen. Manden havde en Søn med den første Kone, og han var blind. Så døer den gamle, og der var bleven tillagt den blinde 400 Daler i Arv efter ham, men Papirerne blev ikke gjort i Rigtighed. Så sker det i Høstens Tid, dede de var ude...
Da Pastor Outsen var død, og Provst Abel ankom til Kaldet, vilde Enken akkordere med ham om at få en Sum udbetalt i Steden for at svare Pension til hende. Det kunde jo i Tidens Lob blive en betydelig Sum, da hun ikke var uden en Snes År. Men Provsten var klog nok, han sagde som så: »Hun er meget kjøn, og der kommer Friere nok til hende, så jeg bliver nok...
På Korets Loft i Jannerup Kirke findes et stort Maleri, forestillende Enken, der giver sin Skjærv i Templets Kiste, og i Loftets fire Hjørner er malet de fire Evangelister, alle næsten i Legemsstørrelse. Det hele er udmærket udført, og der fortælles, at Maleren lå på sin Ryg der oppe i tre År og malede det, og han fik Mad og Drikke hejset op til sig. Han...
Af en Dysse i Nørre-Tornby, Tornby Sogn, står kun den nordlige Del tilbage. Dyssen er ødelagt for ca. 40 År siden. Kort efter at dette var sket, døde Ejeren og hans vogsne Søn. Enken solgte da Gården, men betingede sig, at den tilbageværende Del af Gravkammeret skulde stå urørt i hendes Livstid. Hun troede, at Troldene havde dræbt hendes Mand og Søn som...
Der var en mand i Skarnvad i Bratten, han døde fra hans kone og to sønner. Den ene var noget halt og hed Kræn, og den anden fik stedet. Hver aften så enken hendes mand stå ved kaickelovnen, og den var af kakkelgryder. Så var hun bange for ham og forlegen med det og gik til Elling præst og sagde, at hendes mand stod der om natten. Præsten lærte hende så,...
En mand her i Jegen havde haft med en pige at gjøre, som havde tjent ham, og hun bildte ham ind, hun var frugtsommelig. Hun byldtede pjalter på sig for at komme til at se sådan ud. Så havde han forvart en hundreddalerseddel inde i en sprække i hans klædeskab, hun skulde have, for han blev syg, og det gjorde han, inden han døde. Men han fik det ikke...
