På Tornumgård i Lintrup Sogn boede for mange År siden en Herre, der hed Jon. Hans Frue hun stod i Forhold til en Karl, der tjente på Gården, og blev enig med ham om at slå Manden ihjel. De fik ham lokket ned i en Kj ælder og slog ham ihjel der nede. Han satte en Hånd imod en Væg, og den Hånd er der endnu. En kan let se Stedet, når en holder et Lys hen...
Der var én, der vilde smugle et stort oksehoved brændevin over grændsen, og betjentene var i hælene på ham. Han nåede da at komme ind i Kristen Nielsens gård i Tange, Gjørding, det var min bedstefader, og der havde de netop tækkemand. De fik oksehovedet væltet af over ad møddingen og fik i huj og hast noget gammelt tække smidt over det, og så kjorte han...
Ejeren af Bramminggård, Ølgæxd (?) forlangte af hovbonderne fra Gjørding sogn, at de skulde kjore hans tiendekorn hjem til gården. Min bedstefader, Kristen Xielsen i Tange i Gjørding, var lidt lovklog og mente ikke, at de skulde kjore mor end en mil med det. Så talte ban med de andre mænd i Tange om det og fik dem overtalt til at gjore ligesom han. De...
da.etk.JAT_02_0_00035
Jeg tjente ved en gammel skibskapitain i Jels, og han var meget overtroisk. Når vi havde været ude at kjøre, og ban stod af vognen, gik han altid hen og tog hammelen af, det var, for at hestene skulde få ro om natten. Når en ko havde fået kalv, tog han en rive og krattede den tre gange ned ad ryggen- Kristen P. Frandsen, Blåkjær skov.
da.etk.JAT_01_0_01029
Der er et Mandehoved udhugget over Føvling Kirkedør, den sidder et Par Alen oven over Døren. Det skal være Hovedet af en Mand, der boede på Lervad. Den Mand og så Herremanden på Nielsbygård det er et Par små Herregårde, den og så Lervad de kunde aldrig forliges, men så blev de enige om en Gang, at den, der døde først, skulde lade sit Hoved sætte over...
da.etk.DSnr_03_0_00233
En gammel kone i Ødsted kunde smøre for hugormebid og kurere for bulne fingre, og hun blev tit hentet til syge køer Der kom en dag en mand ind, da hun sad og skrev noget. Så spørger han om, hvad det var, hun sad og skrev op. Ja, det var for hend ko, der var syg. »Vod du, hvad du skriver?« siger han. - »Nej.« »Der står: Fanden tæj mæ, men ker æ ko.«....
Min fader kunde sådan et og andet. Han har flere gange stillet løhske heste. Når nogen havde ringorme, så kom de også til ham. Vi brændte lys juleaften, og de stumper, der blev levnet, de blev puttet ind i et skab og gjemt Så skulde de komme tre torsdag morgener i træk, før solen kom, og han tog da og ned (o: gned) runden om ormene med det lys. Så gik de...
Jeg er fodt med en grode over det venstre øje og den groede temmelig stærkt, så da jeg blev en seks år, da var den så stor som et dueæg. Miu fader vilde nu have mig hen til Plovstrupmanden, men jeg var ræd for den tur. Vi kom så iud til ham, det var en gammel rodøjet mand, der gik med et par store fladbuudede træsko. Så skulde jeg være ene i stuen ved...
Kromanden i Jels fik blodstyrtning en markedsdag, da der var mange folk i byen. Lægen i byen blev straks hentet, meu kunde ikke gjøre noget. Så blev der sendt bud efter fysikus i Haderslev, der var en ung og dygtig mand, men han kunde heller ikke hjælpe. Kouen kom da til Henrik Witt fra Ødsted, som netop den dag var der og gik som opvarter i kroen, og...
Den gang der blev lagt jord til Toftegård, blev man enig om, at der skulde høre så megen jord til denne gård, som fire heste kunde trække fure omkring i så langtid, som præstenbehøvedetil at holde sin præken. De begyndte da i Hellediget ved Py å en Søndag, trak derfra furen i øst til Vildmosen, derpå et godt stykke mod nord og så ned til åen igjen. Det...
En Herremand på Skravegård var en Gang kommen i en stor Nød, og så lovede han, at hvis han kunde komme ud af den, så vilde han bygge en Kirke, men han var ikke enig med sig selv om, hvor han skulde lægge den. Så jaget han en Flok Stude ud om Aftenen, og hvor de lagde dem, der vilde han bygge den. Da hans Karle kom ud næste Morgen og skulde lede om dem,...
Odin har fra begyndelsen af bygget Odense. Da byen var færdig, grundede Odin over, hvad navn han skulde give den, men han kunde ikke blive enig med sig selv derom. Da besluttede han at få det afgjort på følgende måde. Han vilde bede sin kone ud at bese den ny by, og det første ord, hun så sagde, det skulde være byens navn. De gik ud og så dem om, men...
da.etk.DS_03_0_02130
Da Eliested kirke, som er anneks til Gislev, skulde bygges, kunde mændene i Lindeskov og Kullerup de eneste to byer i Ellested sogn ikke blive enige om, hvor kirken skulde ligge. Lindeskoverne vilde have den i Lindeskov, og Kullerupperne i Kullerup. Men så kom én med det råd, at de skulde spænde et par stude for en vogn en aften, og hvor studene så...
Den, som ved ægteskab er anrørende, kaldes swaiøer. Min Maren-swaifer, min Mett-swaiøer, min Kjesten-swawær. En svigerfader kalder og sin svigerdatter swa?#er. Tilnavn sætter de gjærne for døbenavnet: Strands-Jens, Kabbel-Jens, Kår-Eas, Stander-Ann, Skaw-Ann, Hjord-Lisbet, Dæjn-Søren. Hwassens: hvad for noget. Hwittens: når. A ski dæ: a skal gi' dig....
To mænd var i handel om en hest. Ejeren vilde gjærne unde den anden den, for den kunde få det godt ved ham, men de kunde ikke blive enige om prisen, skjøndt ejeren var enig med sig selv om, at den anden skulde have den, hvis han på ingen måde vilde give mere, end han havde budt. Så bliver der marked, og kan trækker derhen med hesten i det håb, at han...
Der boede en Mand her i Kjærbølling, der hed Niels Jul. Han havde været oppe i Bræsten tillige med en anden Mand, der boede oppe i Lille-Stensgård og hed Hans Jørgensen. Da de nu om Aftenen gik derfra og her ned ad Kjærbølling til, og lav de så havde gaven et lille Stykke hen ad Landevejen, så stod der en stor Mand lige midt på Vejen. Lige som de nu...
Synes en karl godt orn tre piger og ikke kau blive enig med sig selv om, hvem han vil have, skal han klippe tre lige store sedler og skrive de tre pigers navne derpå, én på hver. Dernæst klipper han en fjerde seddel og skriver intet på. Alle sedlerne lægges under hans hovedpude om aftenen, og om morgenen, så snart han våguer, griber han én af sedlerne og...
Der har også været en herremand på Søby Søgård, som var bleven enig med den Slemme om, at han skulde føje ham en vis tid, og derfor skulde han så have ham med hud og hår. Da nu tiden nærmede sig, at Djævelen skulde hente ham, vidste han aldrig sit levende råd for at slippe fri. Endelig fandt han på at lade sine værelser beklæde med dyner overalt. Som nu...
Herrested i Svendborg amt skal have fået sit navn af følgende: Da der i gamle dage første gang skulde opføres en kirke i denne egn, kunde man i førstningen ikke komme overens om, hvor den skulde ligge. Lange og frugtesløse forhandlinger blev ført om sagen, men lige nær var man. Da hændte det sig en gang under en sådan forhandling, at en fårehyrde kom...
Min pige tjente i en gård, hvor sønuen skulde have bojel. Stadsen var færdig, og gjæsterne budne. Da sker det, at brudgommens moder uventet blivei lig. Hvad var nu at gjøre? Det var alt for bekosteligt at anskaffe sørgedragter, og man bliver da enig om at holde den gamles død hemmelig. Liget bringes sæ i seng i bryggerskammeret, og man sagde til alle...
