Når der indtræder pludselig stilhed i en stue, hvor der er damer til stede, da går der en engel gjennem stuen. H. Hansen, Hjallese.
Når der pludselig i et ellers muntert lag bliver et øjebliks stilhed, hvori ikke et ord veksles, går der en engel gjennem stuen. Henrik Pedersen.
Man må aldrig lægge et nogle garn på vuggen, for så bliver barnet faldenemt. Lars Frederiksen.
Man må aldrig lave vuggen i stand, før barnet er født, ti så lever det ikke længe. J. G. Pinholt.
Fra gammel tid har der ved at grave på den plads, hvor de små huse i Amaliegade ligger, været fundet menneskeskeletter. På dette sted skal flere have set ligesom engle eller gloende heste og vogne. Madam Vieth har selv en aften set to engle dandse der. n. j.
En Kone, de kaldte Stine Engel, der boede i Hus sammen med en Snedker, hun hørte Lighammeren inde ved ham, og så vidste hun, der kom snart Lig i Sognet, og de skulde til at lave en Ligkiste. Hun kunde let høre, når det var den Hammer, der gik, det var slet ikke sådan, som når en anden Hammer bankede. Snedkeren mærkede også selv noget, når han skulde til...
Når jeg til min seng mon gå, fjorten engle for mig stå, to ved mit hoved, to ved mine fodder, to ved min hojre side, to ved min venstre side, to skal mig vække, to skal mig dække. to skal mig vejen vise til paradis. A. N.
Sidst i tyverne og forst i trediverne var det en dårlig tid for bønderne. Ja, en enkelt var der, som havde penge. Hed det sig: Han har fire snese dalere, troede de, han havde slået en Jøde ihjel eller i det mindste stjålet dem fra en rig mand i Kjøbenhavn. Til vort var det rent forskrækkelig galt. Inden fader slap, lå han hen i samfald 12 år og kunde...
Når der pludselig bliver en dyb pavse i et stort selskab, går der en engel igjennem salen. Af sådanne pavser skal der sikkert komme to til, når den første har været der. M. Møller.
Præsten sagde til min moder, da hun gik til konfirmation, at hun måtte nok fornøje sig om julen, men ikke have noget at gjøre med de forbandede julelege. Nogle var klædt ud som engle, og andre som djævle. Niels Olesens kone, Brandstrup.
Følgende noget uforståelige stykke ser nærmest ud til at være en borneremse. Der kom en til en kone og sagde: Har du set gràvole i dag? Hun svarede: Nej, å så Guds engle, må du tænk'. Jo, marri sá a gråvole, og stor og grå vare den. Tog han et får fra dig? Nej, han gav mig nogen, må du tænk' ? Jo, marri tog han får fræ mæ, og mange vare...
Gud fader mig Regiere, Gud Søn min lyche formere, Gud den Hellig Ånd mig spare, Guds Engle mig bevare, så Kand mig intet Schade trosz alle dem, der mig hade. Dette Vers har Jeg fundet indskrevet i Bogen: Den rette Ordinants, Kjebenhavn 1582. Denne Bog findes i Askov Højskoles Bibliotek. E. T. K.
Har barnet lændeorm, hvilket kjendes på, at det lægger hovedet tilbage og krummer lænden ind ad, da sættes tommelfingrene foran i brysthulen, og de andre otte fingre samles om mulig i lænden, og man siger: Worm, est du her ind', så skal jeg dig overvind' med mine ti fingre og med de tolv gode Guds engle i navn G. F.s, G. S.s og G. H. Å.s. H. Tb. Nybo.
Astrup præst var en gang henne at berette en kone. Hav han kjørte på hedevejen imellem Bolding og Åstrup kirke, vilde det ene hjul slet ikke gå rundt. Så karlen af ... . Midt i møddingsfloden . . Om morgenen kom han lidt sildig op. Siger til karlen, at han skal gå ud og sætte det på. En anden gang han var henne at berette, vilde han have karlen med ind...
Om Tamdrup kirkeklokke, der har en særdeles stærk og ren metalklang, fortælles følgende sagn. Da den blev støbt, og malmet var kommet i diglen, kom der en hvid jomfru (der fortælles stundom en engel) ridende forbi og kastede både et guldfad og et sølvfad i diglen, hvorfor klokken fik så smuk en klang. f. p. j. lund. Tamdrup kirkeklokke er lige sæ vel som...
Andre læser således: Jeg går til sengs med tolv Guds engle: To til hånd og to til fod, to til hvert mit ledemod, to til sovns og to til vågen, to føre min sjæl til Himmerig, amen! J. B.
Den gamle pastor Fritz så en aften klokken 11 kirken fuldt oplyst. Så måtte han have bud over efter hr. Engel, præsten i Nim, og de forenede dem om at gå der ind. Da de havde været der inde en tid, blev lysene slukkede. Johan Mejer, Trebjærg mark. Her tilføjes et par stykker om levendes dands på kirkegården.
Bjærgmændene er blevne til på den måde, at da Vorherre nedstyrtede de onde engle fra himlen, så kunde de ikke nå til helvede alle sammen, og nogle bosatte sig da i højene og bakkerne. Johan Jensen, Mollerup.
Den gang Vorherre udstødte de faldne engle af himlen, faldt de ned på jorden og blev til alt det troldtøj, der findes. De, som faldt på tagene, blev nisser; de, som faldt i vandet, havfolk; de, som faldt på bjærgene, bjærgfolk, og de, som faldt i moser, blev til ellefolk. H. Hansen, Hjallese.
Til Gudme Sogn hører en By, som hedder Gjaldbjærg. Nede bag Byen ligger en stor Banke, hvorefter den har fået sit Navn. Ret før Dommedag skal der komme en Engel ned fra Himmelen med et stort Horn i Hånden, stille sig på Banken og blæse i Hornet, så det gjalder over hele Jorden. Så skal alle Guds Børn samles om ham, og nu vil Verden forgå.
