Eder: Pandekage fare i mig! Fanden stå fra mig. H. A. Hansen, Hoven.
De unge fra Hinnum vilde gå til Dal til leg. Mig og min broder kom imod dem, og de sagde, at vi skulde vende om igjen, for da de gik gjennem æ Grydderhelld, kom de forbi en hovedløs sø, og de var så forbævrede og angst. Vi gik alligevel, og endelig så vi soen. Min broder pudsede en hund efter den, men den vilde ikke frem. Så kom vi nærmere, men hunden...
Da stavnsbåndet blev løsnet, var der enkelte af bonderne, som rigtig vilde nyde den hidtil ukjendte frihed. Der var da nogle, som fandt på at gå kræmmer. Sådan kom da en ung bondekarl til IAndbjærggård (i Ølgod) med varer, som han gav sig til at handle med folkene om ude i folkestuen. Da husbonden, som nok kjendte karlen, mærkede, at der var uro ude...
I Grene kunde ulvene om aftenen komme ned til åen og tude, te det var grovt. I en gard, der kaldes Billund, havde de et foløg, der sloges med en ulv en hel nat. Det var sa fortumlet om morgenen, at sveden drap ned ad hende. Men hun frelste dog foliet. Søren Vistisen, Hoven.
Aæum og Egvad kirker ved Tårum skal være opkaldt efter Adam og Eva. h. a. h.
Ved Skovsende har der været stor skov. Til nordost herfor er der noget, som kaldes æ Kratbanke, og der har også været skov, men det er længe siden. Der er dygtigt krat endnu, men der kan blot blive som til rivebøvle eller sådan noget. Rødderne står der endnu. søren vistisen, hoven.
I Urup i Grindsted har der været en herregård, der havde samme navn som herremanden. Omkring ved den gård, der nu tilhører Bærtel Jensen, kan man endnu påvise voldene og gravene, og i samme gård har der været opbevaret et par hjortetakker, som skal stamme fra herremandstiden. h. a. h.
På Grindsted mark er der en lille dyb sø, som hedder Grindsted so. Der skal være stinket en gård, og runden om søen er der ligesom agerrene ned til søen. Der blev skikket bud efter præsten . . . Han blev ifrig og røg ud, men glemte kalk og disk i et vindue. Begge dele kom sejlende efter ham. Når det er klar frost, og man kommer ud på isen, kan man se...
I en dal, der kaldes Store-dal mellem Silkeborg og Billund i Grene sogn, der gik en sti, og lige sonden for den stod et lys. Det lys har folk snakket så meget om. De kunde stå hjemme i Silkeborg og Elkjær og se det, og de har også set det i Billund. Man mente, at der var dræbt én der og gravet ned, og det skulde være en greve. Der var nogle rovere i...
I Nollund havde æ tatterer deres bolig under folkenes seng. Sådan kaldte min oldemoder bjærgfolkene. Det var sådan små folk, og de kom en gang og lånte folkenes øltønde. De måtte ikke se i den, de bragte tilbage, men da konen en gang så i den, var den fuld af spindelvæv. Søren Vistisen, Hoven.
Når der indtræder pludselig stilhed i en stue, hvor der er damer til stede, da går der en engel gjennem stuen. H. Hansen, Hjallese.
Når der pludselig i et ellers muntert lag bliver et øjebliks stilhed, hvori ikke et ord veksles, går der en engel gjennem stuen. Henrik Pedersen.
Man må aldrig lægge et nogle garn på vuggen, for så bliver barnet faldenemt. Lars Frederiksen.
Man må aldrig lave vuggen i stand, før barnet er født, ti så lever det ikke længe. J. G. Pinholt.
Fra gammel tid har der ved at grave på den plads, hvor de små huse i Amaliegade ligger, været fundet menneskeskeletter. På dette sted skal flere have set ligesom engle eller gloende heste og vogne. Madam Vieth har selv en aften set to engle dandse der. n. j.
En Kone, de kaldte Stine Engel, der boede i Hus sammen med en Snedker, hun hørte Lighammeren inde ved ham, og så vidste hun, der kom snart Lig i Sognet, og de skulde til at lave en Ligkiste. Hun kunde let høre, når det var den Hammer, der gik, det var slet ikke sådan, som når en anden Hammer bankede. Snedkeren mærkede også selv noget, når han skulde til...
Når jeg til min seng mon gå, fjorten engle for mig stå, to ved mit hoved, to ved mine fodder, to ved min hojre side, to ved min venstre side, to skal mig vække, to skal mig dække. to skal mig vejen vise til paradis. A. N.
Når der pludselig bliver en dyb pavse i et stort selskab, går der en engel igjennem salen. Af sådanne pavser skal der sikkert komme to til, når den første har været der. M. Møller.
Præsten sagde til min moder, da hun gik til konfirmation, at hun måtte nok fornøje sig om julen, men ikke have noget at gjøre med de forbandede julelege. Nogle var klædt ud som engle, og andre som djævle. Niels Olesens kone, Brandstrup.
Følgende noget uforståelige stykke ser nærmest ud til at være en borneremse. Der kom en til en kone og sagde: Har du set gràvole i dag? Hun svarede: Nej, å så Guds engle, må du tænk'. Jo, marri sá a gråvole, og stor og grå vare den. Tog han et får fra dig? Nej, han gav mig nogen, må du tænk' ? Jo, marri tog han får fræ mæ, og mange vare...
