Når der indtræder pludselig stilhed i en stue, hvor der er damer til stede, da går der en engel gjennem stuen. H. Hansen, Hjallese.
Den gang Vorherre udstødte de faldne engle af himlen, faldt de ned på jorden og blev til alt det troldtøj, der findes. De, som faldt på tagene, blev nisser; de, som faldt i vandet, havfolk; de, som faldt på bjærgene, bjærgfolk, og de, som faldt i moser, blev til ellefolk. H. Hansen, Hjallese.
Når under sygdom i huset en krage sætter sig på rygningen og skriger: kra-kra, da er det varsel for den syge, at døden er nær. H. Hansen, Hjallese.
Inden for Ringe kirkeláge ligger der en sten, hvorunder hviler stovet af Mikkel Degn. Han vilde have sin grav just der, fordi han så mente, at han på opstandelsens morgen kunde få tid til at smutte hen i kroen og tage sig en dram, inden toget blev ordnet og drog om ad Sollinge til. Lærer H. Hansen, Hjallese.
I Nørre-Lyndelse ligger en Høj på en Mark midtvejs mellem Dømmestrup og Bramstrup. Det var en gammel Kjæmpegrav, hvorfor Manden, der ejede den, fik i Sinde at lade den gjennemgrave. Næppe havde han begyndt på Arbejdet, før der kom Bud til ham, at en af hans Køer var ved at dø. Han opgav da sin Plan for denne Gang, men siden tog han atter fat på Arbejdet....
I nærheden af Odense boede en heks. Hun kunde hekse folk korn i laden og blev derfor tit hentet rundt til gårdene. Med et sold gik hun ind i loen og lod, som om hun rensede korn af fuld kraft. Når så vinteren kom, kunde karlene ose kornet ned fra slyden (stænget) med bare hænder. Da hun blev gammel, kunde hun ikke dø, men lå længe dødssyg udeu at kunne...
I Hjallese på Fyen boede for mange år siden en mand, der kjendte lidt mere end sit fadervor. En dag gik der ild i hans gård. Ilden blussede allerede højt, før manden lod sig se. Da han kom ud, var brandfolkene i færd med at omstyrte et gjærde, som førte hen til nabogården. Herover blev han så vred, at han straks vendte om og gik ind i seng. Men fra samme...
En aftenstund var en del unge karle forsamlede i Lyndelse kro på Fyen. De morede sig med at spille kort. Allerbedst de sad, kom én ind og gav sig til at spille med dem. Efter at de havde spillet en stund, opstod der strid imellem dem. I sin iver tabte kortgiveren nogle kort på gulvet. Han vilde da bøje sig ned og samle dem op, men så nu, at den fremmede...
I Æltnahuset ved Odense boede en mand, der hed Palle Lars. Ban var ikke god at møde på sin vej. En dag, da præsten fra Odense kjørte til Pårup kirke, mødte han ham. Lars bad om at måtte kjøre med, men præsten nægtede det. Ret langt vatpræsten heller ikke kommen, før vognen stod stille, skjøndt hestene trak af alle kræfter. Han lod sin kusk kaste det...
I Syd - Fyen boede en herremand, der var meget klog i den kunst, som ingen helst skulde vide besked om. Sin visdom havde han af en stor bog med røde bogstaver i; den lå i hans pult under lås og lukke. Men en søndag var han gået i kirke og havde glemt at tage nøglen af pulten. En nysgjerrig tjenestepige, der befandt sig i kammeret for at feje, mærkede...
På herregården Skovsbo boede en herremand, der stod i ledtog med Fanden. En søndag morgen, mens fruen var i kirke, bød han sin tjener gå ud og se, om der ikke nærmede sig en lille sort sky på himlen. Tjeneren gik, men kom tilbage og mældte, at der slet ingen skyer var at se. Kort efter bød herremanden ham gå igjen, og denne gang mældte tjeneren, at der...
Der fortælles om frimurerne, at deres gjerning er at gjenopbygge Babelstårnet. For at ingen skal afsløre deres hemmeligheder, findes der i forsamlingssalen ophængt et hjærte for hvert medlem. Den opsynshavende véd straks, når nogen gjør brud på tavshedsløftet, opsøger hans hjærte på væggen og borer en nål igjennem det, så vedkommende døer i samme...
På herregården Bramstrup i nærheden af Odense tjente en forvalter, der i folkemunde går under navn af Markus Kalv. Han gik til tings for sin frue at vidne i en sag angående gårdene Lund og Langholm i Volderslev. Før han gik, tog han jord i sine sko og ris i sin hat. Da han kom på tinge, svor han: "Hvad der er over og under mig, hører Bramstrup til!" Så...
Den bekjendte Hesselagersten er slynget did af en kjæmpe, der stod på Bregninge bakke på Torseng. Kjæmpen havde stenen i sit strømpebånd og vilde have knust Svinninge kirke med den, men under kastet brast båndet, og stenen nåede kun til Hesselager. Den er så stor, at en karet kan vende oppe på den. lærer h. hansen, hjallese.
I Odense å ved Bcllinge bro vil der stedse danne sig en holm. Det skal være et sikkert tegn på jordens nære undergang, når der på denne holm ses en hvid ko med rode ører. Og da jorden skal forgå ved ild, vil koen brole efter vand til slukning, skjondt den er omgiven af strominen på alle sider. Holmen har allerede en gang været dannet, men blev gravet...
På Fyen går der mange steder sågu om, at et helligt brev, det såkaldte himmelbrev, en gang skal være faldet ned fra himmelen. Dette brev er i besiddelse af den forunderlige egeuskab, at hvem der bærer det hos sig, er beskyttet for al legemlig fare. Jeg bar selv som barn set et sådant brev. Manden, der ejede det, havde båret det i krigsarene. Da var det...
I Lindvedhus ved Lindved boede for mange, mange år siden en hellig gammel kone. Uden for hendes hus stod en bevreasp efter sigende er bevreaspen just det træ, hvorpå Kristus blev korsfæstet og konen var så hellig, at hun kunde se frelseren hænge og dinke (vippe op og ned) under bladene. En nat stjal karlene fra Hjallese aspen, men Gud lod da en ny...
Det første tyveri på jorden udøvedes af en mand, der stjal kål. Som straf lod Vorherre ham vælge imellem at sidde på månen og fryse eller at sidde i solen og hedes. Tyven valgte det første. På fuldmånen ser man derfor en mørk figur, det er kålstokken. Manden må sidde på den anden side. Lærer H. Hansen, Hjallese.
Der er også gode nisser til. En sådan opholdt sig en gang på herregården Skjoldemose i Sydfyen. Det år gik hoet for tidlig op mange steder, også på den gård, hvor nissen boede. Han var inderlig kjed deraf på sin husbonds vegne og besluttede til sidst selv at skaffe hø. Nu havde han set, at de Kroghenlunds folk havde ho i stakke uden for deres lade. Altså...
I Dalum, en halv mil fra Odense, findes i Odense å en gammel bro, kaldet Xissebovedbro. Den kommer kun til syne, når åvandet udtommes eller på anden måde synker lavt. Navnet Nissebøved skyldes to nisser, der boede i to gårde, som lå på hver sin side åen. De bestjal hinanden gjensidig. Karlen i den ene gård hørte en dag, da han opholdt sig i loen, én af...
