Om Per Kusk i Nors, der også var bekjendt som benbrudslæge, fortælles, at han engang bød sin karl kjøre bort fra gården med sig og gav ham den besked: »Lad kun hestene passe vejen, som de vil, men når vi holder, og jegstår af, må du ikke kjøre igjen, før jeg kommer og plukker dig i armen.« Under opholdet kom mange og befalede ham at kjøre, men uden at...
Rask mølle har engang været kaldt æ Skovmølle. Men 1770 skrcves den for Rask mølle. molleken i rask.
da.etk.DS_03_0_01634
Provst Mørcli skulde holde tilsyn med Lundby højskole for indberetningens skyld. Gulvet i skolestuen lå et trin lavere end i forstuen, og da han en dag var derhenne og vilde træde ind i skolen, snubler han lidt og udbryder da: Det var da et Fandens durtræ. Lærer Brahms, Gundestrup.
Anders Bravlstrup tjente på Lindenborg, og så skulde han en aften ride ud en tur. Det var mørkt og regnvejr, og så på henvejen gik der ild i hestens ører. Han lukkede så hans øjne, foldede hænderne og bad sit fadervor, og han blev ved at holde øjnene lukkede og lod hesten gå, med den tro, at det gik lige lukt ned i helvede. Lige med ét trådte den på en...
I Sjørring har man ubetinget tro til Maren Hånings. Der var bud hos hende fra Kågårds søn, som var sindssyg, og for dette foreviste hun i vand, hvem der havde skylden. Heksen kunde sees sovende med nattrøje på. Kristen Veggersbøls søn i Skårup var også syg, og for ham anordnede hun følgende middel. Der skulde bindes tre stjålne pilekviste i en krands, og...
En kone i Nors kom ind til sin nabo og stod og gjorde en del kors og andre mystiske tegn inden for døren. Da manden så det, kastede han hunden over stedet, og derved blev den tåbelig. Lærer Brams, Gundestrup.
da.etk.DS_07_0_01338
En grøn plet vesten for Niels Kristensens gård i Torsted, Ty, må aldrig pløjes. Efter konens fortælling er pletten samlingssted for heksene på vejen til Troms kirke i Norge, og der kan altså ikke være held ved at have med den plet at gjøre. På det samme sted jordes også gårdens døde heste. Lærer Brams, Gundestrup.
Om Kristen Ubbesens kone Maren Sørensdatter på Torsted hede fortælles aldeles sikkert, at hun har kunnet trolde. Men hendes kundskab er nu for gammel. Dog forgjorde hun forrige sommer Kristen Movridsens heste, da han ikke vilde låne hende ti kroner. Hun kaldes almindeligvis troldkonen. Hendes mand, den gamle Kristen Ubbesen, døde, og kort efter mistede...
På Følle mark ved Kalvø vig findes nogle sten i en runddel, kaldet de syv Sandemænd. Samme sten skal engang have været mennesker, der forsvor sig på stedet, hvor de står, og så blev til sten. r. h. k.
Fra Sejrø strækker et rev sig langt ud imod syd. Det er opstået ved, at en kone engang vilde bygge en dæmning over til Sjælland og bar jord dertil i sit forklæde. Men hun døde, inden hun blev færdig med arbejdet, og siden har ingen fortsat det. v. bennike.
Bratndrupgård såes engang i forbrand, men ilden blev sat hen, så nu er der lDgeu fare, så længe der er en hvid hest på gården. F. L. Grundtvig.
Jakob Damborg i Terndrup kjorte engang med Anders Ostergård. Så siger han: »Hvad vil du sætte på, at vi skal vælte lige så tit, som vi kan rejse os igjen.« Lidt efter skred vognen så stille om på jævn vej. »Det var nu den første gang.« Ja, han vilde ikke prøve det tiere. Kristen Bæk, Støvring.
A tjente engang længere vester i Vester-Hjermitslev. De havde hobjærgningsfolk selve st. Hans dag, og de skulde ned ad engene. Dér mødte de en ukonfirmeret dreng, og så siger de til ham: »Har du været i Norge i nat?« Det må han vel have sagt ja til, for så kom Morten Bruses koue løbende og overskjældte dem for alt det, der led var, at de vilde have...
Bomhusmanden ved Buskehuset havde heller ingen klokke, det vil sige den bommand, som døde 1806, men han regnede middagen efter solmærker, morgen og aften kom af sig selv. Aftenen målte han efter lampen, og da en mand fra Ørum engang spurgte ham, om det var langt hen på aftenen, svarede han. Det er reele mig to lamper tran hen i tiden. j. v. N., Ramten.
En Tybo havde engang flyttet nogle Mærkepæle, så at hans Lod var blevet større. Han gjorde det ved Nat, og da han gik hjem, syntes han, at Fanden fulgte efter ham; og da han gik ind ad Døren, fulgte Fanden med i Skikkelse af en sort Hund, som de siden ikke kunde få ud af Stuen. De sendte Bud efter en Præst, der forstod sig på de Sager, men han erklærede,...
I præstegården i Søllinge skal det før have været slemt med spøgeri. En af de forrige præster anså man for at være en klog mand, og man troede om ham, at han var en dobbeltgjænger. En mand vilde engang stjæle æbler i præstens have, men da han kom ind i haven, stod præsten der og så på ham. Tyven fjærnede sig i en fart. Præsten sad ellers samme stund på...
I Brøndum har der også været en klog præst. Engang han var i Skive, ordrede han karlen til at skynde sig at spænde for og kjøre hjem. Da sad der en karl på bavediget med en sæk æbler, som ban havde villet stjæle fra præsten. Gravers Damsgård, Lem.
Bygningerne var så simple, at man ikke engang jævnede grunden, men husene lå op og ned ligesom grunden medførte, og når de opførtes på skråningen af en banke, så blev også tommer og gulv lagt på skrå. Hårslev. R. Balslev.
I ældre tid, inden rensemaskinerne blev almindelige, måtte tjenestepigerne rense sæden med et sold. Hvorledes giver eders sæd? spurgte en kone engang en airden. Når man har en dygtig pige, der kan tage noget i, bliver der en skjæppe af tre soldsving, svarede den anden, men i år har vi kun en tos, så skal der mere til. Chr. Weiss.
Rømø har fået sit Navn, fordi Befolkningen engang skal rømme derfra, siger de gamle. Den har godt begyndt dermed. I Tredserne havde Øen 1500 Indbyggere; nu er der kun 8900 tilbage; de øvrige er udvandrede, dels til Esbjerg, dels til Kjøbenhavn, Flensborg, Hamborg o. a. St. I Rømø Mundart hedder det: Røm kålles Røm, for vi ska engang røm fra'en. Redaktør...
