Sybille levede på Kong Salomons Tid, og gjæstede ham i Jerusalem for at prøve hans Visdom. Hun var ellers Dronning i Saba. Til sidst var hun nær ved at sætte ham med hendes Spørgsmål; men han vidste, at når han kunde få hendes Fødder at se, var han hendes Herre i Visdom, og derfor fik han hende til at gå over en Bæk, hvor han så hendes Fødder spejle sig...
En Pige havde stor Afsky for Børn, og derfor tog hun den Bestemmelse, at hun ikke vilde gifte sig, før hun var sikker på ikke at kunne blive Moder. Karlen, hun var trolovet med, søgte ofte at overtale hende til at sige Ja til Ægteskabet, men han fik bestandig det Svar: »Vi venter, indtil jeg er 50 År, for mit Hus skal være et ordentligt Hus og ikke en...
På Sivested Mark tæt ved Vedvad er en Høj, som kaldes Ellehøj, og i den har flere smukke Piger Bopæl. Om Natten synger de så dejligt i Skov og Buske, at det kan høres til Søby, og denne Sang har ofte indtaget Karlene der så meget i gamle Dage, at snart en og anden har prøvet på at svømme over Kolindsund til dem. Sådan en stakkels Karl blev altid borte,...
Når en gammel ko skulde malkes tør og sættes på græs for at blive fed, fik den for to lybskskilling sorte paradiskjærner, også kjøbte man på apoteket i Ribe nogle små pinde, der lignede visne lyngpinde. En af dem blev puttet i et hul i koens ene ørelap, og hullet stak man med en syl. Der sad nu pinden, til den bulnede ud. J, V. N., Romten.
På Assentoft mark er eu høj, der kaldes Met' Masters høj. Om hende fortælles, at hun i hendes hidsighed ofte havde udstødt trusler imod nabokonen, og det havde til følge, at hun blev beskyldt for hekseri. Flere anklager kom frem imod hende, og klagerne blev taget til følge, så hun blev dømt til bålet og brændt på højen. Men i det samme sketeder tegn fra...
En gammel mand i Skiffard fortalte, at mens han var dreng (1790 omtrent) blev en kone brændt på Stabrand mark, fordi hun havde befattet sig med noget fælt troldtøj. Der blev hentet 12 favne træ i Høgholm skov til bålet. Konen blev bunden med reb og kastet ind, mens bålet brændte allerbedst, og mandskab fra tre sogne stod i kreds om bålet. j. v. Nissen,...
Ved Hellevad ligger Klør Es . . . Ser hestefoden. Præsten kan ikke få ham ud af spillet . . Bud efter kapellanen. Prikkor et hul i ruden og tvinger ham der igjennem. Sådan lugt i stuen, at ingeu kunde være der. Nissen, Ramlen.
Sagnet fortæller, at da Skeel på Benzon byggede Veg gerslev vase, kunde han ikke få arbejdet fremmet og gjorde derfor pagt med den Slemme, som så udførte arbejdet. Nu skulde grev Skeel mødes med ham på vasen, men Skeel narrede ham og blev borte, og den Slemme går og venter efter ham endnu. Deraf kommer det gamle mundheld: »Vor Herre er ikke på Veggerslev...
Der boede en frue på Katholm, som bed fru Mette, og bun begik den ene uretfærdighed efter den anden, og alle midler var hende lige gode, når hun blot kunde opnå hendes hensigter. Hun gik endog så vidt i det, at hun gav sig Fanden i vold for at mætte sin havesyge. Til en bestemt tid skulde han komme og hente hende, det skulde være i midnatstimen, og...
I Fjellerup boede en mand, som gav sig af med at lære trolddomskunster, og da han var et godt hoved, gjorde han god fremgang, flan havde allerede læst de første syv kapitler af den slemme bog og taget to eksaminer. Men så fik præsten at vide, hvordan det var fat med manden, og da han nu mærkede, at det var på den højeste tid, om den anden skulde reddes,...
Ved Dystrup sø ligger en lille høj, der kaldes Præstehøj, og i den skal en præst være begravet. Lidt ovenfor ligger en sig, der kaldes Hestesig. Præsten sees at vandre på vejen med hovedet under armen, og hesten går ligeledes hovedløs og græsser i engen, og flere har set den der. 1. v. nissen, ramten.
Man brugte fødselshinden om kalve til at dække sår med. Man tog den straks, når kalven var født, og klæbede den til den indvendige side af stalddøren. For en 30, 40 år siden, inden hæfteplaster blev almindelig, så man jævnlig sådanne binder på stalddørene. Kvinden, der fandtes i mosen ved Ramten, havde en sådan hinde i den ene lomme, og dette lig var dog...
På en høj holm, der ligger midt i en dyb dal, øst for Tøstrup kirke på Ski ff ard mark, lå forhen et gi. slot. Til det var der sejlads fra Kolind sund. Slottet var ellers omringet af tætte skove, og her huserede en hel flok rovere, som plyndrede dem, der færdedes ad vejen mellem Randers og Grenå, ikke så meget i slottets nærhed som i Fjelds skov, Gjesing...
I Lindet skov var der en skovrider, der hed Svend, flan havde så stor en flok børn, at han hver aften måtte tælle dem ind. En aften var der blevet ét af dem borte og ved at se nøjere efter viste det sig, at det var det næstmindste. Efter lang søgen fandt de ham, han var nemlig trimlet ind under en slagbænk og lå og sov. Ved samme tid huserede nogle...
En studepranger red ved aftenstide ind i en berygtet skov, hvor stimænd i mange år havde brandskattet de rejsende. Som han red stille og lydløs i det dybe sand, fik han øje på en mand i krattet og skjønnede straks, at det var en rover. »Hej, landsmand 1« råbte han, »kan du vise mig på ret vej tilise, når vi kommer uden for skoven.« Manden kom, og...
Forhen stod våbenhusdøren altid åben, for at vejfarende folk kunde gå der ind og forrette en bøn. De udhvilede sig også på ligbåren, som altid henstod der, og spiste deres medbragte meldmad. I begyndelsen af dette århundrede blev denne skik afskaffet, og døren lukket. Grunden dertil var nærmesten mængde indbrud og røverier i kirkerne omkring Kongeåen og...
På gården Helstrup, Skjød, findes endnu spor af grave, og det har i ældre tid været en gård, som ejedes af adelige. Eu frue, som boede der, var noget heftig, og da 8hun en gang vilde i kirke i Skjød, havde hun bestilt en munk i Århus til at forrette messen. På vejen blev hans hest sky, men han blev dog ved at fremskynde ridtet. Da han kom til Hestvad...
Marstig boede på Høgholm, og den bygte ban der i et stort morads. Han ejede og Bjørnkjær ved Æbeltoft og Helgenæs og Mollerup. Men ban boede ikke på Mollerup. Han kom i spektakel med kongen om sin kone, men da ban så bavde slået kongen ihjel, så bygte ban Dragsmur, tværs over landtangen fra Æbeltoft vig og til Århus-bugten. På Hjelm havde ban før den tid...
På vejen ved Segeberg ligger en stor sten, og deri ståi aftrykt en hestefod med beslag. Der holdt drouning Margrete en gang, da hun var omringet af fjenderne, og hendes hest stod med det ene forben på stenen. Hun erklærede nu, at det var hende lige så umuligt at komme herfra, som at hestens fod kunde synke i den sten. Men da hestens fod pludselig sank,...
I Tvehøje på Døstrup mark er en stor skat begravet. Da de fire gårdmænd i Døstrup by en gang havde fået i sinde at grave skatten op, drog de derop og kom så vidt, at de kom til en stor kobberkjedel fuld af sølv og guld. Men da de vil trække den op, seer de, at alle fire gårde står i lys lue. Mens de så efter det og begyndte at løbe, så lukkedes højen...
