Før krigen 1848 havde man en kammerjunker v. Krogh til husfoged et sted i Sønderjylland. Han var en munter mand, der gjærne indlod sig på en grovkornet spøg og godt kunde tåle at tage igjen af samme slags. Blandt de mænd, han gjærne indlod sig med, var en mand i Højrup sogn. Når kammerjunkeren kom på vejsyn, skulde hver mand møde ved sit vejstykke, og...
En tiggerkjælling i Arrild var uden skjellig grund bleven vred på kromanden, og for at hævne sig fik hun en stor dattersøn til at sætte sig og gjøre urent mellem kromandens lade og kirkegårdsmuren, hvor der gik en smal slippe, som var meget befærdet. Nu havde kromanden to store, omtrent fuldt udvogsede sønner, og disse fandt pa et snildt råd til at blive...
Træskomanden i Lystrup var gået op på mollen for at forslå tiden og få sig en lille passiar med mollersvenden. Idet han kommer ind ad doren, tager svenden en tøndesæk og stiller hen i en krog. Han lader som den er meget tung og siger: >Hvad vil du give for det, der er i den sæk? >En flaske brændevin, siger træskomanden. Lad gå, her er sækken....
Tre unge karle fra Objærg kom en aften op til Vestergårde i Arild. Der stod en tom gjodningsvogn ved gavlen af den ene gård, og de blev da strags enige om en lille spog. To af dem tog ved stangen, og den tredje skød bag på. De trampede nu af alle kræfter i stenbroen og kjørte i en fart frem for døren. Den ene råbte temmelig liøjt: Prr!" og så listede de...
Bomhusmanden ved Buskehuset havde heller ingen klokke, det vil sige den bommand, som døde 1806, men han regnede middagen efter solmærker, morgen og aften kom af sig selv. Aftenen målte han efter lampen, og da en mand fra Ørum engang spurgte ham, om det var langt hen på aftenen, svarede han. Det er reele mig to lamper tran hen i tiden. j. v. N., Ramten.
En kone i Ørum ved Grenå havde ikke så god fatteevne som ønskeligt var, og da hun i hendes unge dage ikke havde lært at kjende tallene på en stueklokke, for der var kun få af den slags på landet den gang, så lærte hun det aldrig. Yed årene 1840 anskaffede hendes stifsøn en klokke; men det var ikke til gavn for den gamle, og da hun en gang blev spurgt,...
I Bylderup sogn boede en mand, der var bekjendt for sin store ugudelighed. Han havde ved falsk ed tilvunden sig en del jord, idet han tog jord fra sin egen have i stovterne. Han havde også begået flere uretfærdigheder, og folk var alle bange for ham. Endelig blev han syg og døde, og hans to sønner tog dagen efter til marked og gik med flor om hatten og...
I Kirkeby boede for 60 år siden en ung og meget velhavende enke. Hun havde rigtig nok flere bejlere, men ingen stod hende an. Ved den tid kom en ugift præst til embedet, og enken syntes nu, at dette var et passende parti for hende; det gjaldt da blot om at lede præstens tanker i den retning. Da hun så kom sammen med præsten til et barsel, gav hun sig i...
Tæt ved Nørre-Løgum kirke ligger Sogne kro. Kromanden bejlede til en pige fra Osteregnen; men hun svarede, at en mand fra Landby havde været der i samme ærende, og hun vilde se sig for og tage den af dem, der sad bedst i stolen. Kort efter tog hun over til Landby og blev gift der. En gang kom hun og manden kjørende til kirken og tog ind i kroen. I alle...
En tjenekarl sparede sammen på sine skillinger, til han var over 50 år. Da man nu vidste, at han havde adskillige hundreder på kistebunden, sendte en yngre barnløs enke bud til ham, og da han syntes om hende og hendes ejendom, så giftede han sig i sit 54de år med den 39-årige gårdmandsenke. Da manden så blev omkring ved de 70, var han noget forlegen med...
En mand i Orum blev enkemand, og da han forgjæves havde bejlet til en rig pige i Holstebro-egnen og til øn enke i Sønder herred, slog han sig til ro og tænkte, at nu kunde de komme og fri til ham. En tid efter modtog han et tilbud fra en mand i sognet, der havde en datter. Hun havde rigtignok et par børn, men de var tæt ved konfirmationsalderen, og...
Tæt ved Nimloft boede for nogle år siden en meget gjæstfri mand. Kom der en mand til ham, som han ikke kunde lide, blev denne trakteret, så han hverken kunde hore eller se, og konen var lige sådan sindet som manden. En gang var en af deres uvenner rejst til Grenå, og da hun hørte det, løb hun ud til manden og råbte: Niels er i Grenå, tag du strags af...
En gårdmand i Orenåeynen var bekjendt for at være en meget fedtet person, og det fremgik også af hele hans færd. Om foråret satte han altid sine får så nær naboens korn som mulig og så langt borte fra sit eget korn, som han kunde. Følgen heraf blev, at naboerne måtte føde alle hans løsgående lam med deres korn. En af naboerne talte flere gange med ham...
En gårdmandsenke i Vinum sad på ophold hos sin søn. Blandt andre ydelser modtog hun årlig en side flæsk saltet og røget. En nat drømte hun, at en mand fra Drengsted stjal det fra hende. Hun vågnede og var meget forundret over den drømmen. rejste sig og så efter flæsket. Det var borte. I en fart fik hun hele gårdens mandskab på benene. Ingen af dem havde...
På Mols var en husmand, der hed Niels, han havde ej alene selv mange høns, og solgte æggene af dem i Æbeltoft, men kjøbte også op rundt omkring. Disse æg smuglede han ind i hans høje hat. Det var toldbetjentene imidlertid bleven opmærksomme på, og da han en dag kommer som sædvanlig, går der jo én hen og spørger ham ad, om han havde noget, der skulde...
Havre indførtes forhen toldfri i kjøbstæderne fra landet, men somme tider stjal man sig jo til at liste andet ind under foregivende af, at det var havre. En bondekarl i nærheden af Odense opgav, at det var havre, han kjorte med, men det var byg, og da bedrageriet blev opdaget, blev bygget konfiskeret. Derover blev han fornærmet pa toldbetjentene og...
Toldbetjenten spurgte en mand ad, da han kjørte ind i byen (Grenå), om han havde noget, der skulde fortoldes. Dertil svarede han: Nej, ikke andet end den høne, min kone har siddende mellem hendes ben. Toldbetjenten anså svaret for skjæmt og svarede: Den er toldfri. Men da manden var kommen lidt ned i gaden, trak konen en levende høne frem under...
Stint for endt ved Nørr-Moll a hendt. men ti frossen finger i vent'. Nissen, Ramten.
Sfcerke-Mads var født i Objcerg, Arild, men hans døbenavn vides ikke. Han blev henved 70 år gammel og døde for en 60 år siden. I sin ungdom var han kyrasser i Horsens, var middel af vægst, men sværlemmet og bredskuldret. Man fortæller om ham, at han en gang var ude i marken mellem Tønder og Højer med en treårs hest og to kvier, der skulde på græs i en...
I Avning boede en Mand, som kunde mere end godt var, og han var så vidt i den onde Lære, at hvad andre slemme Folk havde forgjort, kunde han gjøre tilbage igjen, men det var somme Tider slemt nok, for han skulde læse tilbage (eller baglænds), hvad Skademanden havde læst frem. Når han blev hentet et eller andet Sted hen, talte han om, at han absolut...
