På Sjælland er der et insekt, som kaldes Flåt. Det lever i skovene, og man kan få det på sig, når man ryster ved træerne. Det er vist nok et dyr af mideslægten, og det borer sig ind i kjødet på de nøgne steder, så som hals og hænder, og volder en slem svie og smærte. Chr. "Weis.
Der står i visen, at Klavs Høg skar en sølvknap af sin faders stadskjole og skød Prinsenskjold med, men det forholder sig ikke sådan. Han blev slaget ihjel med en brændøkse og nogle moggrebe på Storegade i Ronne ud for, hvor apoteket nu ligger. Alle de andre Svenskere blev dræbte bag efter. Da budskabet herom kom til Sverig, blev der megen sorg hos dem,...
En fattig bonde, der ikke vidste, hvordan han skulde komme ud af at svare enhver sit, gik i kompagniskab med trolden om at drive gården. Trolden skulde give ham to hundrede daler i forskud, og så skulde de siden dele udbyttet. Det forste år såede de hele lodden til med byg, som voksede godt; trolden vilde have den del, der voksede under jorden, og det...
Du har nok hørt sige af den kloge mand i Søtowde (Søtofte, Merløse herred). - Ja, det kan jeg nok vide, for han var jo berøjted (berømt) i heie Sjællands land. Da jeg havde det dårlige ben, og der ikke var nogen ting, der kunde hjælpe, hverken doktoren i Holbæk eller apotekeren i Ringsted, så var der nogen, der rådte, at vi skulde søge den kloge mand i...
"Jeg kan huske," fortæller en mand, der er født i 1826, "at der over nedgangen til den åbne begravelse i Tøllose kirke har været en høj kirkestol lige over for prædikestolen, og den lod herremanden bygge til et par folk, der kom i kirke hver eneste søndag; den blev reven ned omtrent 1850, da kirken blev lavet om. Mine bedsteforældre kjendte godt disse...
Noget af det værste, der er passeret, er nok ellers gået for sig på Dammegården i Ny-Larsker sogn. Jeg havde mit korporalskab der nede omkring i de grændser, det var, efter at jeg; var kommen til gården, som jeg nu har. Jeg kom en dag for at sige bonden selv til hovedvagt; jeg traf ham i porten. "Jeg kan se på dig, hvad du vil," sagde han til mig, men du...
En aften efter solnedgang red nogle drenge ud for at søge efter losgående heste, som skulde bruges næste dag. Det var i den tid, da folk lod kreaturerne gå vårløst (o: hvor de lystede), som det hedder på bornholmsk. Da drengene kom til Haglebjcergsbakkeme, red de derop for at se sig om. Her traf de en mand, som de ikke kjendte, han spurgte dem, hvor de...
da.etk.DS_01_0_00555
Forhen plejede folk at gjøre kors i sædbunken, når de havde tærsket, ti så kunde de underjordiske ikke tage noget af den. I Tjørnede er der en gård, hvor Højfolket al tid kom for at låne mel og gryn, når deres eget var sluppet op. "I skal få igjen, når de får tærsket på Bonnerup, for der gjør de ikke kors i bunken," lovede de hver gang; de holdt også...
I året 1807 forsvarede bjærgfolkene landet mod Engelskmændene, det er da vist nok. Fjenden skod på Hasle. Underjordsfolket havde stillet sig op på strandkanten og råbte: "Fyr, fyr!" for at få de overjordiske til at skyde først, før kan de nok ikke. Landfolket kunde nok ellers ikke se dem, men Engelskmændene så dem i tusendvis. Derfor sejlede de deres vej...
En sommermorgen lidt for solens opgang stod jeg og sendte korn ind ad en luge på den østre længe af min faders gård. Vi var komne lidt silde hjem med læsset aftenen forud, og da luften var god, lod vi det stå natten over; men nu skulde vi have det ind, for vi skulde have davre, at vi straks kunde tage fat på at kjore ind igjen. Som jeg stod, horte jeg,...
I Ty lader Nissen sig endnu se, klædt som sædvanlig i grå Dragt med rød Hue. Man tror, at han særlig har sit Tilhold i visse Huse. En Pige har fortalt, at hun for få År siden så ham, da hun gik ude på en Vej. Han løb hele Tiden forved hende, men aldrig ligefrem ad Vejen, altid på Kryds fra den ene Grøft over til den anden, og Benene på ham gik stadig...
Imens vi boede i Holsted, havde vi selv et lille Hus at bo i, lige tæt ved Stationen på en Mark, der havde tilhørt Anders Jepsen, og ham havde vi da også kjøbt Huset af. Hans Svigermoder, Ane Marie Jeppes, var almindelig bekjendt for en Hegs, og hun var også en grim gammel en at se på. Hendes Hus lå et godt Stykke oppe på Marken, men hun kom dog ikke så...
Skallerup Præstegård brændte helt ned i 1851. Ilden kom først op i Stuehuset, og Folk gik i en 2, 3 Dage på Loftet og ragede i den, sådan som den lå og ulmede i Spindelvævet, som hængte deroppe mellem Lægterne. Omtrent samtidig med, at der kom Ild i Stuehuset, tog den også fat i det vestre Fløj hus, som lå en 20 Alen derfra, og endskjøndt der blæste en...
På Lynderup Ejendom omtrent midt imellem Skivum og Giver og vest for Sognevejen ligger der en stor Høj, som kaldes Skjelhoj, og lige ved Højens Fod er en lille Sø. Den skal være meget dyb, og Vandet er meget mørkt. Her skal en Gang have ligget en prægtig Borg. En Gang Herskabet ikke var hjemme, vilde Tjenestefolkene bruge Løjer, og så klædte de en So ud...
A har hørt megen Tale om Helligkilden, og a er vis på, te a kan finde Pladsen endnu, hvis a kom til Karup, endskjøndt a er blind. Der gik et Dige fra Møllevejen ned efter Mølleåen. På Midten slog det en skarp Krumning i Vest, derpå i Syd og så i Øst, og så fortsatte det i samme Retning, som det begyndte, ned ad mod Mølleåen. I den Firkant, som derved...
Min Bedstefader har fortalt mig en Historie fra min Oldefaders Tid. De boede i Tudvad, og på deres Mark lå æ Bjærghøj, som der var Bjærgfolk i. Så havde de fået en ny Karl at tjene, men hvor han var fra, vidste de ikke. Af og til var han henne om Aftenen nogle Timer, men hvor han var, vidste Folkene ikke. Om Aftenen, når Tjenestedrengen var oppe at...
Lige så mange tågedage vi har før jul, lige så mango rygedage skal vi have efter jul. Chr. Weiss, C. Gr.
da.etk.JAT_01_0_00936
Sæ tit der falder en stjan-ne, farer en skrædder til Helvede. Chr. Weiss, A. H. P.
Når det regner i solskin, har Fanden sin oldemoder ude at soles. Chr. Weiss. Ole Jensen.
