En Karl fra Meldegård i Frølund havde ligget tre År i Kjøbenhavn ved Livjægerne. Da han kom hjem igjen, havde han en Ragekniv med sig, som han havde kjøbt, og den havde en mærkelig Egenskab. Den kunde ud på Aftenen give det ene Smæk efter det andet i den Trææske, som den lå i. Så skilte han sig ved den, for hans Forældre vilde ikke have den i Huset,...
Tæt nord for Lem Kirkegård på Degnelodden findes endnu en hel Del Stenskjærver, endskjøndt mange Læs er bortkjørt. Man kan endnu tydelig se dem på Pløjemarken på en større rund Plet, og uden for denne er der ingen sådanne Skjærver. Her er efter Sagnet Stenene tilhuggede, der brugtes til Kirkens Bygning. Lem S., Bølling H. Lærer L. Agerskov, Lem. Jeg har...
Der var to Kjæmper, der byggede Års og Blære Kirker, den ene boede i Års og den anden i Blære. Men så kom de op at slås om de to Gårde i Svendstrup. Vores Kjæmpe vilde, at de skulde høre til Blære, og Kjæmpen i Års vilde, at de skulde høre til Års Sogn. Da han var den stærkeste og kunde stå sig, kom de to Gårde til at høre til Års, endskjøndt de ligger...
I Villerup var der også Spøgeri. Den samme Karl, Wolle hjete han, der havde tjent ved os og i Præstegården, han havde også været Staldkarl i Villerup, og han fortalte, dels der var Spektakel på Hestene om Natten, og de kunde slet ikke stå der, de var så svedige og stod i ét Skum, og han hørte tit, når han lå og ventede på, hans Husbond skulde komme hjem,...
En Mand vilde have hans Gård flyttet ud. Den bestod af fire Huse, og det ene af dem var af Tavlmur. Men da de nu fik Husene sat op, var der en Tavl i det Hus med Bindingsværk, der aldrig vilde stå. Den faldt stadig ned, endskjøndt de murede den op tre Gange. Så siger Mureren og Tømreren: »Lad det nu være, til vi får Gården helt opbygget, så ser vi, om...
Min Moder kunde også se Ligskarer. Spangerhede Folk var ude at gå en Aften nede ved Iilbro Kro, og både Karle og Piger fulgtes ad og havde i Armene af hverandre. Så kjørte en Karl dem til Side, de skulde gå væk, for der kom en Hoben Vogne. Men de kunde ingen Ting se og blev halvt vrede på ham. Han døjede ved at få dem til Side, endskjøndt han sagde, at...
Når der pludselig bliver en dyb pavse i et stort selskab, går der en engel igjennem salen. Af sådanne pavser skal der sikkert komme to til, når den første har været der. M. Møller.
Når hønsene flagrer mod vinduerne, skal de snart tages til et begravelsesgilde. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01633
Når to knive ligger over kors med eggene mod hinanden, skal man spørge kvindelig, i modsat tilfælde er det et mandfolkelig. M. Møller.
Når emmerne (flammerne?) i ovnen er blå, tror man, at der snart vil komme lig. j. L. K.
da.etk.JAT_03_0_01598
Når to på én gang tager i en dør, én fra hver side, skal man snart spørge lig. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01589
Går der rust i tojet, vil der snart én dø i huset. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01582
Når folk syner deres hænder, skal man spørge om lig i huset. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01572
Når et lig har øjnene åbne, vil det snart have én efter sig. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01545
Man må tage sig i vare for, at man ikke st. Hans aften kl. seks kommer til at stå og stirre ned på jorden, ti hvis der så i det samme skulde sidde et firben og glo på én, måtte man dø inden næste st. Hans dag. M. Møller.
Når man uvilkårlig kommer til at gyse, falder deten student over dot sted, hvor man skal begraves. M. Møller.
Når man lyver nogen død, døer de ikke denne gang. M, Møller.
da.etk.JAT_03_0_01481
Når man i drømme horer regnen plaske på overdynen, skal der snart én do i huset. M. Møller.
Det er godt at drømme om ildsluer, men det bebuder noget ondt, hvis man i drømme kun ser røgen. M. Møller.
Det bebuder ikke noget godt, nar man drømmer, at man falder ned. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01404
