En Karl fra Meldegård i Frølund havde ligget tre År i Kjøbenhavn ved Livjægerne. Da han kom hjem igjen, havde han en Ragekniv med sig, som han havde kjøbt, og den havde en mærkelig Egenskab. Den kunde ud på Aftenen give det ene Smæk efter det andet i den Trææske, som den lå i. Så skilte han sig ved den, for hans Forældre vilde ikke have den i Huset,...
Tæt nord for Lem Kirkegård på Degnelodden findes endnu en hel Del Stenskjærver, endskjøndt mange Læs er bortkjørt. Man kan endnu tydelig se dem på Pløjemarken på en større rund Plet, og uden for denne er der ingen sådanne Skjærver. Her er efter Sagnet Stenene tilhuggede, der brugtes til Kirkens Bygning. Lem S., Bølling H. Lærer L. Agerskov, Lem. Jeg har...
Der var to Kjæmper, der byggede Års og Blære Kirker, den ene boede i Års og den anden i Blære. Men så kom de op at slås om de to Gårde i Svendstrup. Vores Kjæmpe vilde, at de skulde høre til Blære, og Kjæmpen i Års vilde, at de skulde høre til Års Sogn. Da han var den stærkeste og kunde stå sig, kom de to Gårde til at høre til Års, endskjøndt de ligger...
I Villerup var der også Spøgeri. Den samme Karl, Wolle hjete han, der havde tjent ved os og i Præstegården, han havde også været Staldkarl i Villerup, og han fortalte, dels der var Spektakel på Hestene om Natten, og de kunde slet ikke stå der, de var så svedige og stod i ét Skum, og han hørte tit, når han lå og ventede på, hans Husbond skulde komme hjem,...
En Mand vilde have hans Gård flyttet ud. Den bestod af fire Huse, og det ene af dem var af Tavlmur. Men da de nu fik Husene sat op, var der en Tavl i det Hus med Bindingsværk, der aldrig vilde stå. Den faldt stadig ned, endskjøndt de murede den op tre Gange. Så siger Mureren og Tømreren: »Lad det nu være, til vi får Gården helt opbygget, så ser vi, om...
Min Moder kunde også se Ligskarer. Spangerhede Folk var ude at gå en Aften nede ved Iilbro Kro, og både Karle og Piger fulgtes ad og havde i Armene af hverandre. Så kjørte en Karl dem til Side, de skulde gå væk, for der kom en Hoben Vogne. Men de kunde ingen Ting se og blev halvt vrede på ham. Han døjede ved at få dem til Side, endskjøndt han sagde, at...
Da den gamle meget bæftige superintendent Struense en gang visiterede i Tinglev, havde ban det uheld, at kusken væltede med ham. Uagtet han ikke fik mindste skade, blev han som rasende og udskjældte kusk og tjener for djævelsbørn og alt det værste, han i sin forbitrelse kunde hitte på. Pastor Bjørn fra Bylderup var med mange flere nærværende. Efter at...
En mand fra Gammelby, Visby sogn, fortalte mig, at ban var velkjendt i Marsken. Ja, Garensboll fik da Gus straf omsier, mæn de var jo indt meer som vel fortjen, for di vår så øwertrin i storjartehed, te di sai rigte, te di måt int spot å æ gol, mæn haj kåp å spyt i, mæn så fandt Vorhærre dæm omsier. Anna Ludvigsen.
Min fader fortalte om en mand i Tingelev red navn Jeppe Bodiker, som kom ind til sin nabo og udbrod: Hær do hor, nabo, te di sæjer, te Struels vil ha, te vi ska ha en ån regiion. Så! sagde den anden, ku do nok skik dæ i de? Ja sågu, en sknld val. Hans kone kunde hverken udtale l eller r, og hun sagde da: Æ hæ så mind en goi mand, de va...
1 Tinglev boede en for sin gjerrighed berygtet pebersvend ved navn Boss. Han ejede nogle brogede gardiner, som aldrig brugtes undtagen ved bryllup, ti så brugtes de til at klæde sal med. En gang kom et par nabopiger og bad om at låne dem. Ja, dem skal I sku få straks, men æ sku sands em lidt føst. Derpå tog han dem, lagde dem på en blok, tog sin okse...
På fastelavns mandag måtte alle gjemme deres skinker og mellemsider, ti ellers blev de bortstjålne. De unge karle især sparede ingen møje og klatren op på lofterne for at få fat på noget. Stundum bar de sig meget fiffig ad. Nogen tid efter bragte de det stjålne tilbage og måtte da trakteres. Denne skik blev iblandt til uskik, da ildesindede forte sig den...
Når en stjarc (fårekylling) lader sig hore, hvor der ellers ingen er af den slags, tyder det døden for én i huset. A.L.
Når muldvarpen skyder op under døre, og skuddet er langt udad efter, så skal snart lig føres ud af huset. A.L.
Når hestene for ligvognen ikke vil gå i skridt, men helst vil falde til at trave, da skal snart én bortkjøres igjen. Anna L.
Når noget frugttræ til utide bærer nogle blomsterduske, betyder det døden. A. L. Dyrevarsler for død.
Nogle sætter deres levekål (st. Hans løg) st. Hans aften oppe ved bjælken. A. L.
Når man brænder flave (fladtorv), og der i gloden sees et hul, skal man snart spørge lig. A. L.
da.etk.JAT_03_0_01594
Når der ringes fer en død, og klokken lyder meget klart, da skal der snart dø nogen igjen. Klokken går så liget, siges da. A. L.
At drømme om æg eller småpenge betyder fortræd. Derimod er det godt at drømme om store solv- eller gnldpønge, heste, kvæg og andre store dvr. Det tvder rigdom og lvkke. A. L
