Degnen Nielsen i Klitlund, Råbjærg, havde ord for at kunne vise igjen. En gang havde en mand i Klitlund, som hed Dommer-Niels, forlist hans plovøkse om natten, og så gik han hen til degnen og spurgte ham, om ban kunde ikke vise den igjen. Jo, det kunde nok hænde, han kunde det; om han ikke havde nogen mistænkt? Jo, han troede, Kræn Lyng havde taget den,...
I Tyvelse, Midtsjælland, boede for flere år siden et gammelt ægtepar, som man af og til nok kunde have lyst til at have lidt løjer med. Manden hed Anton Kristiansen, og konen Margrete. Hun var næsten stokdøv, men en gang det var tordenvejr, hørte hun dog et meget stort skrald, og hun råbte da henne fra sengen til manden: Nå, Antoni, slog du nu...
Der boede en mand her nør i Jerups hede, han hed Thomas Skarnvad. En gang var han bleven så syg, men kom sig da igjen. Så sagde han bag efter: A var så syg, a troede, a havde død, a troede også, a havde bleven ved med det. Han sagde til en mand i Jerup: A ka sæjj dæ nå nyt. Min kow hon fæk en stuukaZ i næt, dæ/ ka do fo te ej sprenngbøel. Men manden...
Lyster, et fiskeredskab som en fork, men med flere grene (flæner), på grenene igjen holker. Glends, fiske med glends. En snor på en stage, på snoren er et jærn med en trekiøftet krog, på krogen en bid. På hver krog en holk (modhage). Ta&er, et fiskeredskab, den ene side er behængt med bly, den anden med kork. Hver af disse småstykker kork kaldes også...
En mand fra Volstrup havde været med i krigen, men kunde ikke snakke ordentlig. Da vi så fik deher bagladegeværer, hørte han jo tale om dem og interesserede sig en hel del for den opfindelse, men kunde slet ikke forestille sig, hvordan de var indrettede. Så sagde lian: A hå sku åsse wår soldat de om de, mæn a fåstoe sku endt rigtig såent deher mæ deher...
Da præsten i Vestervig en søndag kom til Agger kirke for at holde gudstjeneste, mærkede han straks, at der var ot ualmindeligt liv i gaden, og i det samme kom en Aggerbo rendende ben til barn og råbte jublende: Hun står godt . Da var der i det samme strandet et skib, og det vakte jo røre, så der var næsten ingen mandfolk i kirken den dag. Da tjenesten...
I mange tider havde muldhvalpene haft så forfærdelig travlt med at skyde ind i Døve-Sørens stue, men nu havde det fået en forandring, for nu skød de ud ad, og det havde den betydning, at han skulde blive enkemand. Da min kone hører det, siger hun : Det er ikke godt nu for dig, Søren, du er bleven så gammel. A, det har ingen nød, høddu, svarede han,...
En gårdfæster C. i Skjoldelcr, der levede for godt hundrede år siden, havde megen lyst til at spille kort med forvalteren og tjenerne på hovgården (Frijsenborg). Det hændte da undertiden, at han spillede både heste og vogn bort, men så grel) han hovposen og vilde prygle sine spillekaminerator. Det blev dog endt med, at han slog så hårdt i bordet med...
Går vinden med solen fra sonden til sydvest eller i nord og om i nordost, da går den som oftest langsom og temmelig regelmæssig rundt. Begynder det med uvejr, ender det med klart vejr, drejer vinden sig den modsatte vej, sker det hurtigt og med store spring og forandrer sig til det værre.
Ribe har betydelig engslæt på Riber holme her syd for, og denne engslæt lejes bort ti! slættore. I den tid lever folkene godt, for de far kosten hos ejerne (O: bonderne og borgorne), som har engen. Hver fenne er inddelt i forskjellige dages slæt, og Når de har slået den. er de fri. Hver sondag er der stor fest derude med dands og karussel. Der er...
Hr. Karl Hansen korn fra Jylland her til. Det var en ridderlig mand, og han lagde meget ud for børnene om at gjore Guds vilje. I er endnu unge og kan ikke udrette meget, sagde han. men det stunder til, og når I så efter endt dagværk lægger jer til hvile, tænk så på, om det er efter Guds vilje. Han gav de fattige megen mad til højtiderne. På grund af...
En husmand fra Sorring, Dallerup sogn, var en dag henne at tærke sæderug for Dallerup præst. Hvad bliver jeg skyldig? spurgte præsten, da dagen var endt. Det bliver 1 rigsdaler, svarede daglejeren. Præsten syntes, det var lovlig meget. Det er slet ikke mere for meget, end når præsten tager 5 daler for en ligprædiken. Ja, men min kjære mand, husk...
Der var en præst i Vejlby i Sonder Herred det var Cramers formand ban havde nogle underlige udtryk i hans taler. Han skulde en gang vie en temmelig enfoldig karl og begynder da talen med de ord: Hvad vil du med den Eva? Brudgommen rykkede lidt forsigtig i præstens kjole og sagde: Hun hedder ikke Eva, hun hedder Birte Kirstine. Præsten sagde:...
Ma Raskes, der boede lige overfor en gårdmand i Ttilstrup, de kaldte Søren Rask, havde meget spektakel med ham om deres kreaturer og deres markfred. Så skjældte hun ham en gang ud for en tyverad, og det søgte ban hende for. Han havde taget vidner på hendes mund, og hun var i en slem forlegenhed. Så tyede hun til Kristen Degn. Det kan vi vel slide os...
Det er endnu skik her at gjøre vejr i februar. Konerne gjør det, men mændene ikke. Er det godt vejr en dag, kommer de med deres solhatte på. Her i Stokbro har de vejr for dem selv, det kommer ikke Gjerild ved. Den søndre ende af byen for vesten begynder, og så går det med solen, ender altså ved søndre ende for osten. Dersom det er ondt vejr en dag,...
Mændene her gjør vejr i marts, og konerne i februar. I går var det Rasmus Nielsens dag, han har den østerste gård for sønden i byen, og i dag er det Jens Kristians. Sådan bliver det så ved vesten ud. Så går det over gaden over til den nordre side og følger gaden oster ned til den anden ende. Der er 15 gårde i byen, og hver gårdmand har sin dag. Det går...
Når kvindfolkene kunde komme ud fra de bitte børn, sad de sammen om aftenen og bandt, og så kappedes de om, hvem der kunde få mest bestilt. Enten måltes de tråd, eller de "bandt byen rundt". I første tilfælde slog de en løkke på garnet der, hvor de skulde kappes til. I andet tilfælde bandt de 4 pinde for hver gård i byen, begyndte på den første og endte...
Til skargilde her i Fastruplund får man grød, skargroden, men ikke risengrød. Der er en vippe af hver kornsort stukken ned i groden, bade rug-, byg-, havre- og hvede vippe samt en ærtestængel. Det. er altid de smukkeste exemplarer, man har kunnet finde. Når gjæsterne sa under tale og spog har betragtet dem lidt, tages de bort, og man nyder nu grøden,...
Samme Karls Broder (i Salling) gik en Gang til en klog Kone med en slem Finger, skjøndt han ingen Tro havde til, at det kunde hjælpe. Konen læste noget over Fingeren, som den syge ikke forstod, men det endte da med Fadervor. Da der blev spurgt den kloge Kone, hvad hun havde sagt, fremsagde hun et Rim, hvori der stod: Jesus ned ad Bjærget red. Men...
En Vinter holdt jeg Skole i Lovrup i Gjørding Sogn og fik Kosten hos en Bonde, der ikke var overtroisk, og det var Konen heller ikke. Men blandt andet fortalte han mig da om et Tilfælde, han havde haft med hans Svin, og som forekom ham ubegribeligt. De vilde hverken æde eller drikke, og når der blev hældt noget i Truget for dem, så kom de nok derhen, men...
